Hash


Synonymer: Cannabis, shit, hamp, skunk, pot, marihuana, tossetobak.

Hash er det legitime rusmiddel blandt store dele af den muslimske verden. Det aktive stof i hash hedder Delta-9-TetraHydrocannabinol, forkortes gerne til (THC) og udvindes af hampeplanten. Hash kan indtages ved rygning eller ved at spise dele af planten, det er mest almindeligt med rygning, idet rusen derved er lettere at kontrollere. Hash kan ryges i pibe eller i cigaretter som en såkaldt "joint", denne indeholder ca. ½ - 1.gram cannabis. Ikke tilvænnede bliver påvirket af blot 25mg THC, mens prøvede brugere ryger op til 5 gram dagligt, der er således en faktor 200 til forskel. THC virker specifikt på de receptorer i hjernen, der har ansvar for kognition, erkendelse, hukommelse, smerteoplevelse og motorisk koordinering. Hash er et af de ældste kendte rusmidler med en historie i over 5.000 år.

Under påvirkning af hash får man rødsprængte øjne, lavt blodtryk, tørhed i munden og hjertebanken. Hashrusen ændrer sanseoplevelser og stemning. Mange får grineflip, mens andre bliver bange. En rus varer i 3-4 timer, men evnen til struktureret tankegang er læderet i op til et døgn, og der kan spores hash ved urinundersøgelse i op til 3 uger. I modsætning til alkohol er der ikke stor risiko for opnåelse af fysisk afhængighed og dermed mulighed for abstinenser. På den anden side, hvis man har røget hash regelmæssigt over en måned, vil mange dog opleve irritation, rastløshed og koncentrationsbesvær, dårligt humør og søvnforstyrrelser ved ophør.

Hos følsomme individer kan der ved brug af hash opstå regulære psykoser, der ikke umiddelbart kan skelnes fra skizofreni. Ved abstinens svinder psykosen, men vender tilbage ved genoptaget brug. Der er solid videnskabelig dokumentation for, at hash kan befordre udviklingen af skizofreni hos disponerede individer. Et overset men meget ubehagelig tillægsrisiko ved hash er, at forhandlerne ofte tilsætter terpintin til hash, dette bevirker at den blive med samme konsistens som den bedste hash kvalitet. Terpentin er et organisk opløsningsmiddel der bl.a. opløser hjernens fedtvæv.

Ved regelmæssigt forbrug (mindst 2 gange om ugen) bliver man mere ligeglad og initiativløs også udenfor rusen, evnen til indlæring nedsættes og nogle bliver nedtrykte. Langvarig regelmæssig indtagelse af hash hos de unge kan betyde, at det pågældende menneske hæmmes i sin intellektuelle og personlighedsmæssige udvikling i nogle meget vigtige år. Unge storforbrugere af hash kan således virke sløve, uinteresserede og have koncentrations- og hukommelsesbesvær. Man har kaldt dette et amotivationssyndrom, det vil sige tegn på manglende motivation for at interessere sig for sig selv og sin omverden. En sådan mistet udviklingsperiode kan have betydning for personen i mange år eventuelt livslangt.

Misbrug af hash er et stort problem i behandlingen af skizofrene, der ofte udnytter den beroligende effekt af hash og ikke trods gentagne tilbagefald kan se sammenhængen mellem brug af hash og forværringen i deres tilstand. I USA bruges hash til smertebehandling af visse kræftsygdomme, der har kortvarigt været registreret en medicin indeholdende THC til behandling af sklerose i Danmark men det varede kun kort, idet dokumentationen mangler. Befolkningsstudier af regelmæssige brugere viser at det ofte er yngre mænd, dårligt uddannede, med samtidig forbrug af alkohol, tobak og andre illegale stoffer.

Der er flere varianter af Hash:

Marihuana kaldes også pot, består af blade og topskud fra planten. Der er et aktivt indholdsstof på ca. 1-2%

Skunk består af tørrede topskud og blomster, der er større indhold af THC på ca. 8% opnået ved planteforædling og specielle dyrkningsmetoder.

Hash er tørret plantesaft/harpiks presset sammen med andre plantedele, derfor varierer udseende en del. Aktivt indhold af THC ca. 7%.

Hasholie er et tyktflydende udtræk af hampeplanten, den er gerne brun eller sort og indeholder 20-30% THC.

En mærkelig holdning bland hashmisbrugerne, er referenvcen til det naturlige i hash. De glemmer bare at forhandlerne ofter tilsætte organiske opløsningsmidler til hash, for at den fremtræder af bedre kvalitet. Det er således ganske almindeligt, at der er tilsat betydelige mængder terpentin(!) for at blødgøre og forbedre kvaliteten.


Ryger mit barn HASH ?


Hvis du er bange for om dine børn er ved at udvikle problemer med hash, er der følgende kendetegn man kan holde øje med.

  • Der findes små frø på 1-2mm i børnenes gemmer - Hampefrø.
  • Der findes sølvpapir, der tydeligvis er svedet af - fremkommer ved præpareringen af hash.
  • Humøret er med store svingninger. Øjnene er påfaldende røde.
  • Økonomien er blevet dårligere - det koster.
  • Der findes underlige uforklarlige genstande - der forsøges ofte at konstruere forskellige typer vandpiber, idet hashrøgen er meget varm og stærk.
  • Underlig lugt - Hash lugter svagt som når rådden halm brændes af.


Skadevirkninger af hash


Akutte skader: (veldokumenterede)
  • angst, særligt ved nye brugere.
  • Nedsat opmærksomhed, dårlig hukommelse og dårlig psykomotorik under den akutte rus.
  • Øget risiko for uheld under maskinbetjening eller bilkørsel, især ved kombination med alkohol.
  • Forøget risiko for psykoser især for nære slægtninge til patienter med kroniske psykoser.

Kroniske skader. (Ikke helt dokumenterede men sandsynlige)
  • Kronisk bronchitis og cellulære forandringer, der er forløbere for cancersygdomme.
  • Etablering af cannabis afhængighedssyndrom med manglende evne til at kontrollere forbruget.
  • Betydelige hukommelses og indlæringsproblemer både under den kroniske forgiftning og efter endt forbrug.

Sandsynlige kroniske skader (afventer kontrolundersøgelser):
  • Forøget cancerrisiko i mundhule, svælg og spiserør. Øget risiko for leukæmi hos børn af hashrygende gravide.
  • Påvirket uddannelsesforløb i ungdommen og nedsat mulighed for varetagelse af jobs, der kræver høje kognitive evner.

Udsatte grupper for alvorlige virkninger af hash:
  • Teenagere med tidligere dårlig skolegang, har sammen med hashindtag øget risiko for afhængighed af andre illegale stoffer.
  • Kvinder, der ryger under graviditet får hyppigere undervægtige børn.
  • Patienter der lider af: Astma, bronchitis, emfysem (for store lunger) skizofreni, alkoholisme og medicinmisbrug har alle alvorligere sygdomsforløb ved brug af hash.