Aspergers syndrom


Aspergers syndrom er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der er beslægtet med infantil autisme, men præget af et mildere forløb end denne. Den anses dog for værende så uklart defineret, at der fortsat er tvivl om slægtskab med andre psykiske udviklingsforstyrrelser.

Patienterne er karakteriseret af forstyrret social tilpasning, et vist tvangspræg og skrøbelighed er næsten obligatorisk. Flere af patienterne udvikler skizofreni i voksenalderen.

Betegnelsen Aspergers syndrom stammer fra den østrigske læge Asperger, der beskrev tilstanden i 1944. Med diagnosesystemet ICD-10, er det blevet en selvstændig diagnose fra 1992.

Aspergers syndrom opdages almindeligvist i 4-6 års alderen, men ofte er det først i skolealderen, at barnets påfaldende samspil med jævnaldrene bliver tydeligt.

For at kunne stille diagnosen Aspergers syndrom, skal barnet have forstyrrelser i det sociale sammenspil med jævnaldrene, og det skal have begrænsede interesser med særegne kvaliteter. De er ligeledes normalt begavede med en IK på over 70.

Børn med Aspergers syndrom er i 80-90% af tilfældene drenge, det anslås at under 1% af børn har Aspergers syndrom. Årsagen til Aspergers syndrom menes at være manglende udvikling af dele af hjernen, det er således en biologisk sindslidelse. Der er da også et tydeligt arveligt moment, om end arvegangen ikke er præcist fastlagt. I voksen årene vil op til 25% af patienterne med Aspergers Syndrom udvikle sindslidelser oftest depression , skizofreni eller personlighedsforstyrrelse.

Der er enighed om at Asperger syndrom patienter har en form for infantil autisme, men at de samtidig adskiller sig fra disse patienter ved at være normalt begavede, ligeledes er de ofte motorisk klodsede, selvom dette ikke er obligatorisk for diagnosen. De tidligste symptomer er manglende øjenkontakt med børnene i 1-2 års alderen. Herefter kommer mangelfuld udvikling af sprogfunktionen, hvor barnet konstruerer egne eller særegne ord og vendinger inden sproget slutteligt beherskes tilsyneladende uproblematisk. Der er dog for den trænede observatør en varig omstændig, pedantisk og kunstig talemåde. Kropssproget er oftest afvigende med fattig mimik, stift gennemborende blik og overskridning af almindelige normer for kropslig omgang (de kan ikke respekterer andres kropsgrænser). Omkring skolealderen opdages den manglende evne til social omgang. Patienterne kan ikke forstille sig, hvordan andre gerne vil have det, og kan ikke tage hensyn til andre. Dette opfattes ofte således, at børnene ikke tager hensyn til andre i den sociale situation. Et senere karakteristika er særegne interesseområder hvor barnet kan interessere sig for underlige kombinationer af interesser og dyrke dem fuldt ud i gennem nogle måneder, for dernæst at kassere dem og gå over til en ny "dille". Enkelte kan have endog meget stor fokalviden om et begrænset område. Omkring puberteten bliver det tydeligt at patienten er en enspænder uden omgangskreds og kun sjældent kan der etableres et kæreste forhold. Det er ofte først her at børnene selv opdager, at de er anderledes end deres omgangskreds. Slutteligt kan der opbygges ritualer med gentagelser af tilsyneladende formålsløse handlinger, hvilket invaliderer den sociale tilpasning. Selv i Danmark er der store regionale forskelle på hyppigheden af Aspergers syndrom idet nogle børnepsykiatriske centre definerer dem som højt fungerende autister, mens andre vægter sprogudviklingen som diagnostisk kriterium højt.

Behandlingen af Aspergers syndrom er vanskelig, der er ikke nogen kurerende behandling. Da tilstanden er livslang med svingende intensitet er der desværre mange useriøse alternative behandlere, der tilsyneladende kan have (kortvarig) effekt, og de ulykkelige forældre er nemme ofre for plattenslageri. Det er dog dokumenteret at terapier med værktøjer, der kan gøre tilværelsen lettere for patienten og familien er nyttefulde. Disse værktøjer består i accept af tilstanden, at gøre familien rummelig og lære at håndtere konfliksituationer. Ved tidlig opsporing og behandling er der de bedste resultater.



Relevante links og adresser