Kværulantforrykthed


Kværulantforrykthed er tæt beslægtet med både personlighedsforstyrrelserse, paranoia og psykose, men rubriceres i ICD-10 almindeligvis under personlighedsforstyrrelserse. Ved kværulantforrykthed er der næsten altid en glidende overgang fra en almindelig person, til udvikling af accentuerede karaktertræk, videre til rethaveriske og egocentrerede tanker, til egentlig kværulanteri, der slutteligt kombineres med psykotiske træk. Der ses ikke autisme, stemningspræg eller personlighedsmæssig opløsning. Grundet den glidende udvikling er det ofte svært at datere tilstandens begyndelse.

Der er typisk med en paranoid logik der er fremtrædende i alle sammenhænge, egne ideer og argumenter fremdrages som bevis på alt, mens ting der taler imod og modargumenter konsekvent ignoreres. Patienten søger aktivt at overbevise omverdenen om hans ideers lødighed, og kan ofte henvise til ”beviser” i form af minutiøse dagbøger, andet skriftligt materiale eller senest internetsider, sjove videoer på youtube.com eller grupper på facebook.

Patienten fremtræder i kontakten opstemt, mistroisk, garderende, bedrevidende ofte med fjendtlige træk, men uden de karakteristiske skizofrene inadækvate affekter. Han er ivrig i at bevise sine synspunkter og sin sag, og fører ofte lange pennefejder i læserbreve eller på internettes diverse fora. Kontakten til omverdenen er bevaret om end præget af vrangideerne og han er ofte travlt beskæftiget med retssager, klagesager, og det er ikke sjældent, at der ses optræden i aviser, magasiner eller TV-programmer.

Vrangideernes indhold er vekslende, men har ofte et præg af storhedsvanvid og ideerne er i sagens natur persekutive (vedvarende). De paranoide temaer omfatter ofte kværulatoriske ideer, opfinderforrykthed, hypokondri, invasion af insekter i boligen, overgreb fra myndigheder, sundhedsvæsenet eller jalusiforestillinger.

Diagnoses stilles ofte sent i voksenalderen og ofte vil der være et langt forløb forinden med talrige henvendelser til myndighederne. Behandling er ikke mulig, og forløbet er ofte kronisk, med vekslende intensitet.