Generaliseret angst – GAD


Den generaliserede angst (General Anxierty Disorder) er en almindelig tilstand hos voksne og omfatter ca. 3 % af befolkningen. I ICD-10 er GAD logisk nok rubriceret under angstlidelserne.
Det samlede angstspektrum omfatter ca. 20 % af den voksne befolkning. Ved den generaliserede angst for stås en tilstand, der har varet over 6 måneder med en bred vifte af angstsymptomer i form af forskellige kombinationer af:

  1. Angstpræget stemningsleje med bekymringer, frygt for ulykker, ængstelse og irritabilitet.
  2. Anspændthed med muskelspændinger, trætbarhed, tendens til forskrækkelse, grådtendens, rysten og rastløshed og manglende evne til at kunne slappe af.
  3. Frygt i form af frygt for fremmede, for at gå ude i mørke, at være alene, for dyr, at færdes i trafikken eller for store forsamlinger.
  4. Søvnløshed visende sig ved vanskeligheder ved at falde i søvn, dårlig søvnkvalitet, dårlig fornemmelse af at være udhvilet efter søvnen, dårlige drømme med mareridt og natterædsel.
  5. Påvirkede intellektuelle evner med dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær.
  6. Depressive symptomer med nedsat stemningsleje, interessetab, tidlig vågnen om morgenen, døgnsvingninger og subjektiv fornemmelse af depression.
  7. Problemer med skeletmusklerne så som muskelsmerter, stivhed, muskelspjæt eller ryk, tænderskæren, svingende stemmestyrke og øget muskulært værn.
  8. Påvirket sanseapparat med sløret syn, øresusen, kuldegysninger eller hedeture, fornemmelse af svaghed og snurren/prikken i huden.
  9. Hjerteproblemer med ustabil hjerterytme med ekstraslag eller udfaldende slag, brystsmerter, dunkende blodårer og fornemmelse af besvimelse.
  10. Vejrtrækningsbesvær med kortåndethed, forpustethed, tendens til suk og fornemmelse af trykken i brystkassen.
  11. Maveproblemer med synkebesvær, oppustethed, hyppig luftafgang, mavesmerter, brændende fornemmelse i maven, kvalme, opkastning, vægttab og afføringsforstyrrelser.
  12. Urinvejsproblemer med svingende sex liv, tendens til hyppig vandladning og menstruationsforstyrrelser.
  13. Autonome nervesystem kan vise sig som rødmen, mundtørhed, svedtendens spændingshovedpine og fornemmelse af at hårene på huden rejser sig.

Denne forrygende samling symptomer ses naturligvis ikke hos alle, men temmelig mange har et udvalg heraf i så svær grad, at de kvalificerer sig til diagnosen GAD. Tilstanden er dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd, og debuterer ofte i tyverne. Den har stor indflydelse på personens velbefindende og sygdomsfornemmelse og estimeres at koste omkring 40.000.000.000 euro (fyrre milliarder) i sygdomsomkostninger alene i Europa.

GAD er således en kronisk sygdom, der svinger uforudsigeligt men ofte har relation til stress, depression og personlighedsforstyrrelser. GAD er vanskelig at behandle, det er oplagt umiddelbart at anbefale benzodiazepiner, men den korte virkningsvarighed af disse mediciner i kombination af den kroniske tilstand, fravælger denne mulighed. Lidt sarkastisk kunne jeg her pege på at symptomerne på GAD i meget høj grad har fælles træk med langtidsbivirkningerne på benzodiazepiner.

Antidepressive mediciner både i form af de gamle tricykliske midler og de nye ”lykkepiller” er effektive og nogle former for psykoterapi har effekt. Her anbefales kognitiv terapi og afslapningsøvelser, mens den klassiske analytiske terapi og adfærdsterapi har dårlige behandlingsresultater.