Angstens fysiologi


Angst er et gennemgående symptom i stort set samtlige psykiske lidelser og forstyrrelser, og angst, eller rettere sagt frygt, er da også i rette dosis og i rette tidspunkt et rigtig godt værktøj til at sikre os overlevelse i en katastrofe lignende situation. Selv om vi betragter os selv som oplyste intellektuelle og velfungerende, er vores hjerne stadig tunet ind til tilværelses basale behov. (Det er naturligvis mad, magt og sex.) Vores hjerne er fuldstændig uændret siden stenalderen, og vi reagerer i henhold dertil. Det er nødvendigt at have beskyttelsesmekanismer mod omverdenens trusler, man overlever kun, når man er i stand til at flygte fra, eller bekæmpe en fjende.  Det er nødvendigt med et effektivt beskyttelsessystem. Her træder den basale fysiologi til og gør det muligt at forudsige, hvad der sker og hvad de ængstelige oplever. Når vi registrerer en fare, træder mekanismen til. Hjernen sanser faren og sender bud til binyrerne, der slipper adrenalin løs i blodbanen. På split sekunder påvirker adrenalinen mange organsystemer til: slås eller spæn (engelsk: Fight or flight) lad mig beskrive fra top til bund:


  • Centralnervesystem: Det er almindeligt med svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, angst for at miste selvkontrol, dødsangst eller frygt for at blive sindssyg.
  • Øjne: Adrenalin virker udvidende på pupillerne, dette er hensigtsmæssig i en kampsituation, hvor man har brug for maksimal synsstyrke på nethinden, på den anden side bevirker den åbne blænde, at dybdeskarpheden reduceres, hvis angsten bliver varig, er det mindre hensigtsmæssig, man kan under angstanfald eksempelvis ikke fokusere på nære ting og kan ikke læse tastaturet på telefonen for at ringe efter hjælp, hvilket kan udløse en negativ stigende spiral.

  • Næse: Næsefløjene udvides for at bedre luftskiftet, slimhinderne tørrer ud, det gælder om at holde på vandet, kan ved angstpatienten vise sig ved generende tørhed.

  • Mund og svælg: Tørrer ud, det gælder om at holde på vandet, kan ved angstpatienten vise sig ved generende mundtørhed og evt. som synkebesvær. Man kan få en "klump" i halsen idet den naturlige synkerefleks er sat på standby, det er ikke til til at spise eller drikke nu, og mundvandets produktion er stærkt resduceret.

  • Hud: Bliver oftest bleg, de perifere blodkar trækker sig sammen for at undgå større blodtab, hvis man skulle blive såret. Angstpatienten klager ofte over kølig hud. Der er øget svedproduktion for at afkøle legemet til den forestående kamp. Dette resulterer angstpatientens blandede oplevelse af varme og kulde, hedestigning og kuldegysninger.

  • Lunger: Er sat på overarbejde med optimal iltning af blodet, men via vejrtrækningscenteret i den forlængede rygmarv kommer der kontraordre, idet hyperventilation forskyder kuldioxid og calciumbalancen i blodet. Man får derfor både besked på hurtig vejrtrækning for at optimere iltningen og om at stoppe for at undgå elektrolytforskydninger. Dette opleves hos angstpatienten som vejrtrækningsbesvær ofte i kombination med trykken for brystet eller en fornemmelse af et spændebånd omkring brystkassen. Også her kan en ond cirkel opstå.

  • Hjerte: Bliver sat på overarbejde for maksimal blodfyldning af musklerne. Puls og blodtryk stiger. Angstpatienten mærker ofte hjertebanken som hurtige eller kraftige hjerteslag. Det er almindeligt med ekstraslag af hjertet (ekstrasystoler) der kommer altid en lille pause efter et sådent hjerteslag, hvilket øjeblikkeligt bevirker at man tror, at nu er der kommet hjertestop. De, der har begyndende eller permanent forkalkning, oplever regulære anfald med angina pectoris.

  • Lever: Slipper glukose ud i store doser for at kunne ernære musklerne til kamp eller flugt. Glukosen er osmotisk aktiv og bevirker en forskydning i det osmotiske tryk, hvilket bevirker at der suges væske over blod- hjernebarrieren. Dette giver hos angstpatienten den velkendte ørhed, svimmelhed eller uvirkelighedsfornemmelse. Galdeblæren afslappes, det er ikke tiden til fordøjelse, den er på stand by.

  • Nyrer: Urinproduktionen nedsættes, det gælder om at holde på vandet.

  • Tarm: Adrenalin kan give kvalme og tendens til opkast, og kan virke både hæmmende og fremmende på forskellige dele af tyktarmen. Dette oplever angstpatienten som mavesmerter eller maveuro. Ved kroniske patienter kan der optræde nervøs tyktarm.

  • Lukkemuskler: Afslappes, man smider ballasten og unødvendig vægt. Det er almindeligt at soldater har afgang af urin og fækalier under livsfarlige situationer. Angstpatienten mærker det som vandladnings- eller afføringstrang. De kender alle toiletter i nærområdet.

  • Kønsorganer: Testikler trækkes op, det gælder om at passe på fremtiden. Det er ikke ualmindeligt med erektion hos manden, men det rapporteres kun når der direkte spørges ind til det.

  • Skeletmusklerne: Bliver badet i blod med ilt og næringsstoffer optimeret og klar til flugt eller kamp, dette forklarer angstpatienternes fornemmelse af stive og spændte muskler.


Efter angsten bliver man langsomt atter rolig, blodsukkeret er nu lavt og ofte ryster man en smule og får en følelse af kulde efter at have mistet varmen under perioden med sved. Det er en god ide at tage lidt føde med langsomme kulhydrater som pasta, ris eller grønsager. Undgå alkohol og sukker, og lad dig aldrig friste til at tage beroligende medicin i form af benzodiazepiner. Hvis angsten bliver et problem med hyppige og skræmmende symptomer kan din læge bedre hjælpe dig med medicin mod depression i form af de såkaldte SSRI præparater. Angst gå nu engang hånd i hånd med depression.

En ganske banal fysiologisk forklaring på et skræmmende psykisk problem og tilsyneladende indviklet symptomkompleks. Psykiatri er meget biologisk.