Depressive sindslidelser


Disse sindslidelser omfatter en række tilstande, hvorved et menneskes stemningsleje ligger væsentligt under det almindelige niveau. Der er en glidende overgang fra at være almindelig ked af det, til at være depressiv for evt. slutteligt at udvikle depressive psykotiske forestillinger. Kernesymptomet i disse sindslidelser er som anført at stemningslejet, humøret og energien er væsentligt forsænket under det niveau, som mennesket almindeligvis har. Sideløbende hermed ses ofte koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser og ændringer i appetiten.

Alt efter fremtoning skelnes mellem:
Depression = tilstand hvor det forsænkede stemningsleje er det dominerende symptom.
Bipolært syndrom = Sygdom, hvor der er klart adskilte maniske / depressive perioder, således at man i neutrale perioder på ingen måde er syg.
Dysthymi. = tilstand med mere end 2 års varighed af konstant lettere depressiv forstemning, men hvor symptomerne på intet tidspunkt opfylder kriterierne for egentlig depression.
Cyclothymi. = Vedvarende stemningsuligevægt med symptomer både i manisk og depressiv retning varende over 2 år, også her må tilstanden på intet tidspunkt opfylde kriterierne for mani eller depression.


Depression basale fakta


20% af befolkningen får i løbet af livet en alvorlig depression
3-5% altså 150.000 - 250.000 er til enhver tid plaget af depressive symptomer
800 danskere begår selvmord hvert år
8.000 forsøger selvmord hvert år.
Svær depression fører til selvmord i 15-25% af tilfældene
Kvinder rammes dobbelt så hyppigt af depression som mænd

De fleste depressioner vender tilbage 75% indenfor 10 år, 90% indenfor 20 år og ca. 90% af tilfældene er af en mildhed der gør, at det indlæggelse på psykiatrisk afdeling ikke er nødvendig.

Jo flere depressioner des større sandsynlighed manglende effekt af behandlingen. Når man kigger på indlæggelsestiden og forløbet før der kom effektive behandlingsmetoder i brug, kan man ved historisk gennemgang af arkiverne for statshospitalerne før 1930 se, at det gennemsnitligt tog 2 år at overvinde en svær depression.

Økonomi: Samfunds udgift på 3-4 milliarder årligt heraf udgør 30% til udgifterne under hospitalsophold og de 70% fremkommer som tabt arbejdsfortjeneste under sygemeldingen. Depression er på verdensplan, der dyreste sygdom af alle.


Symptomer ved depression


Alle kan have en nedtur eller en dag eller to, hvor der ikke er mening med livet. Når almindelige mennesker får en nedtur, har de ofte en forklaring derpå. Skilsmisse, dødsfald, økonomisk nedtur eller andre voldsomme begivenheder. Vi kalder os så depressive, når vi har ondt i livet eller svært ved at overskue, de udfordringer vi står over for.

Dette er ikke den psykiatriske sygdom depression

Depression er med nogle fælles træk, men samtidig skarpt adskilt fra "den menneskelige depression". Den psykiatriske depressionsopfattelse har følgende forudsætninger:

  • Forsænket stemningsleje: Dette er kernesymptomet. Omfatter dystre triste tanker, tomhed, glædesløshed og håbløshed, kan overgå i selvmordstanker, om at verden er et bedre sted uden patienten, man kan sidde i et hjørne og blot vente på at blive afhentet af politiet for at blive stillet til regnskab for sine (indbildte) forbrydelser.
  • Interessetab: Interesse for emner, ting og sammenhænge som man almindeligvis har haft glæde ved forsvinder.
  • Glædesløshed: Det er ikke muligt at glæde sig over de små eller store ting i livet, alt bliver ligyldigt og selve lysten til at leve svinder ind.
  • Koncentrationsbesvær: Det kan være svært at bevare fokus mod almindelige dagligdags gøremål, handlen ind, rengøring, madlavning, børnepasning etc.
  • Nedsat energi: Energien svinder, kapaciteten til de daglige aktiviteter skrumper, man har intet overskud.
  • Træthed: Man er dødtræt døgnet rundt.
  • Uoverkommelighedsfornemmelse: Dagligdagen er svært at overskue.
  • Døgnsvingninger: Der ses typisk svære symptomer om morgenen hvorefter der i løbet af dagen kommer udvikling med bedring om aftenen, tidspunktet for aftenlysningen kan være en god markør for udvikling af depressionens forløb.
  • Sygdomsfornægtelse: Man har overhøflig adfærd accepterer kritikløst alle forslag
  • Negativ tankeindhold f.eks.: i den nuværende situation svigter - slår ikke til er rådvild og angst. Fremtidig situation: bliver aldrig rask. Fortiden synder: groteske selvbebrejdelser over bagatelagtige handlinger og fejltrin.
  • Kropslige symptomer: Man kan omfatte fornemmelser om at legemet rådner, maven og tarmen fungerer ikke, der kan være mundtørhed, træthed og underlige smerter i hele kroppen. Det er almindeligt med svær forstoppelse. Slutteligt er øget trætbarhed et næsten obligatorisk symptom.
  • Hæmning af viljen: Man kan ikke koncentrere sig hukommelsen er lammet
  • Kropssprog: Omgivelserne ses ofte et bekymret maskeansigt. Kroppen har ludende holdning og patienterne bevæger sig nødigt.
  • Søvnforstyrrelser: Her ses nedsat søvndybde, altså mere overfladisk søvnkvalitet. Patienten vågner ofte midt om natten og har svært ved at falde i søvn igen, og slutteligt vågner man ofte 1 – 2 timer tidligere end vanligt.
  • Appetitændringer: Man har oftest nedsat appetit, maden smager ikke rigtig godt der ses ofte større vægttab, der er madlede.
  • Seksuallivet: Dette er lidende, man har nedsat lyst til seksuallivet. Mændene har funktionel impotens og kvinderne frigiditet.
  • Angst: ofte svære angsttilfælde, hvor angsten både kan være diffus uden klare mål men hvor der også kan være situationsbestemt angst for at lide yderligere nederlag. Angsten går oftet hånd i hånd med depressionen.


Slutteligt skal det pointeres at symptomerne skal have været til stede i mindst 2 uger, således at f.eks. en depressiv krisereaktion ikke bliver opfattet som en egentlig depression.

De enkelte symptomer optræder ikke ved alle patienter med samme styrke, således vil nogle klage mere over enkelte symptomer end andre. Det er dog karakteristisk, at den enkelte patient fra depression til depression har identiske debutsymptomer og enslydende udvikling af sygdommen.


Behandling af depression


Den rene depression varierer i sværhedsgrad fra lette tilfælde, hvor men lige netop mærker livskvaliteten er forringet, til det dybeste sorte depressive hul, hvor der er svære psykotiske depressive tanker med ledsagende legemlige symptomer. Behandlingen er ideelt målrettet til den depressive sværhedsgrad og individualiseret til den enkelte patient. Centralt i behandlingen er:

Samtaleterapi: Denne foregår hos psykologer, alment praktiserende læger og psykiatere. Det er en af forudsætningerne for at få lettet en depression, at man har regelmæssige samtaler med et menneske, der er trænet i samtaleterapi. Terapien kan forgå efter forskellige retningslinier og skoler, hvilket er årsagen til at jeg har benyttet den neutrale fælles betegnelse. Ved de mildere tilfælde kan denne terapi stå alene, men ved sværere tilfælde suppleres med:

Antidepressiv medicin: Det er en samlebetegnelse for mediciner, der mildner, forkorter eller helbreder et depressivt forløb. De antidepressive mediciner består af flere hovedgrupper, og der er i år 2007 registreret adskillige mediciner med virkning mod depression. Det fører for vidt at beskrive hvert enkelt præparat i detaljer, men hovedgrupperne skal kort omtales. De ældste kaldes:

Tricycliske Antidepressiva almindeligvis forkortet til TCA. Det er en gruppe mediciner der som kemisk rygrad har tre såkaldte benzen-ringe, hvoraf navnet er afledt. Midlerne er effektive men med en del ubehagelige bivirkninger. De Tetracycliske antidepressiva blev herefter udviklet med en fjerde benzen-ring, hvilket mildnede bivirkningerne, men det egentlige medicinske gennembrud med medicin uden svære bivirkninger kom for ca. 15 år siden med udviklingen af de såkaldte:

SSRI præparater. Dette er en forkortelse for de Selektive Serotonin Reuptake Inhibitorer, eller mediciner der præcist øger forekomsten af signalstoffet serotonin i visse dele af hjernen. Dette har vist sig at være et gennembrud i behandlingen af depression. Disse stoffers hovedvirkning er på den moderate til svære depression, med de kan også anvendes ved andre psykiske forstyrrelser. De har nogle gange været omtalt som "lykkepiller", hvilket jeg anser som en dårlig fællesbetegnelse. De nyeste typer antidepressiva har virkning på både signalstoffet serotonin og noradrenalin, og betegnes derfor som ”dual action”. Slutteligt findes en sjældent anvendt gruppe mediciner der virker ved at hæmme et enzym. De betegnes som monoaminoxidasehæmmere almindeligvis forkortet til:

MAO-hæmmere. De er effektive, men har en række ubehagelige interaktioner med andre mediciner, ligesom der skal holdes diæt, hvor der undgås fødemidler indeholdende tyramin. Dette bevirker at kun psykiatere med særlig erfaring anvender disse præparater.

ECT: er en forkortelse for Elektro Curare Terapi. Det er en effektiv og skånsom behandling, de blev indført i 1930 tallet. Ved depressioner anvendes ECT ved svære depressioner, der ikke reagerer på medicinsk behandling eller ved depressioner af en sværhedsgrad, at der er livsfare.

Støtte medicin: Det er ofte nødvendig med beroligende, angst dæmpende mediciner, ligesom søvnforstyrrelserne ofte kræver sovemedicin i en periode.



Relevante links og adresser
Depressionsforeningen
Depnet En af medicinalvareindustriens hjemmesider om depression, ganske vist sponseret, men skrevet af førende psykiatere.