Abstinenser


Abstinenser er en form for skraldespands udtryk for de oplevelser man kan få efter en periode med lidt for mange oplevelser/stoffer/alkohol. Abstinenser betyder principielt afholdenhed, men omtales folkeligt som de ledsagesymptomer man udvikler efter endt misbrug. Abstinenser er således defineret som de ubehagelige psykiske og fysiske oplevelser som man får efter endt forbrug. Der er efter ens adfærd og misbrugsmønster nogle klare fællestræk, men også flere klare specifikke symptomer relateret til den enkelte adfærd.

Abstinenssymptomer viser sig på forskellig måde, afhængigt af hvilket stof, man er afhængig af og hvor udtalt. Man bliver urolig, rastløs, svedig, ryster, kan ikke sove og bliver generelt utilpas. Dette skyldes at man har vænnet sin organisme til et bestemt indhold af misbrugsstoffet.

Fælles symptomer på tværs af misbrugsstof er en vifte af følgende symptomer.

Irritabilitet, vrede, rastløshed, uro, svedtendens, søvnproblemer, rysten og generel utilpashed. Det må understreget, at søvnproblemerne ofte kan vare i måneder efter endt misbrug.

Ved alkoholmisbrug er det i svære tilfælde typisk med hallucinationer på synet, dette kan overgå i en svær psykotisk tilstand den såkaldte Wernicke-Korsakof psykose, idet hjernen mangler de vigtige B-vitaminer, der er nødvendigt for en normal funktion af hjernen. Denne psykose optræder først efter mange års alkoholmisbrug og skal umiddelbart behandles, eller kan der ske uoprettelige skader på hjernen.

På den anden side er abstinenser efter alkoholmisbrug ganske selvbegrænsende og varer ikke over 100 timer. Der er dog atter et aber dabei, idet alkoholikeren efter mange års afholdenhed efter ganske kort tids nyt forbrug kan udvikle nye abstinenser. Det er det såkaldte Kindlings fænomen der her er ansvarlig.
 
Ved opiodid misbrug (de ”ægte” narkomaner) er abstinenserne ganske frygtet. Abstinenserne omtales her som en "kold tyrker" hvilket er en fejloversættelse af det engelske udtryk "Cold Turkey" der rettelig betyder "kold kalkun". Dette har rod i den typiske kolde gåsehud som opioid abstinenserne er så karakteristiske for. Det kliniske spænd mellem abstinenser, forbrug, rus og forgiftning er uforudset snævert og ved indsættelse i et af landets arresthuse, eller anden situation, hvor der ikke er adgang til stoffer, vil der uvægerligt komme abstinenser. Det er her kun muligt at behandle abstinenserne med enten opioider eller buprenorfin. Det ubehagelige ved opioiderne er, at mindste effektive dosis metadon til abstinensbehandling er dødelig dosis for ikke tilvænnede og det er set nogle gange at en yngre misbruger har simuleret abstinenser for derved at få ordineret en solid dosis morfin. Det ubehagelige ved buprenorfin er at dette præparat forstærker abstinenserne, hvis narkomanen fortsat er rest forgiftet med opioider. Der er et til to dødsfald i relation til abstinensbehandling i landets fængsler om året.

De beroligende mediciner i form af benzodiazepin gruppen har et unikt abstinensmønster, det kan vare i uger og give alvorlige kramper. Behandlingen her vil værebenzodiazepiner selv eller fenemal® i relevante doser – op til 4 gram i døgnet. Eller aftrapning med de samme benzodiazepiner i lige så mange måneder som "behandlingen" har varet i år. En gammel neurotisk husmor med 36 års afhængighed af "husmorbenzin" i form af benzodiazepiner skal således aftrappe over hele 3 år. En ganske solid udfordring til den privat praktiserende læge, men han har på den anden side selv ageret statsautoriseret dealer i den forløbne år.

Man kan med en vis ret sige at abstinensbehandling er et valg mellem pest og kolera. Enten lader man misbrugeres sejle sin egen sø eller også tilbyder man en behandling, der i sin værste udkomme vedligeholder misbruget.