Fobi


Angst ses ved alle psykiske lidelser, og må basalt opfattes som organismens forsøg på at undgå fare. Ved frygt opfatter man traditionelt, at der er en håndgribelig årsag til angsten. Angst kan opstå pludseligt kun provokeret af en symbolsk oplevelse, eller tilsyneladende uden grund. Man oplever at kroppen skælver, man sveder og fryser, hjertet hamrer af sted, og der kan være frygt for at dø eller at blive sindssyg.

Ved en fobi optræder angst kun i begrænsede situationer, og angsten er selv for patienten helt irrationel og uforståelig. De almindeligste fobiske tilstande er: Angst for åbne pladser, sociale sammenhænge, mus, edderkopper, at flyve, gå til tandlæge, torden og lukkede rum. Man kan opdele fobierne i forskellige grupper som:

  1. Simpel tillært fobisk angst på grund af tidligere angstoplevelser hos personer, som i øvrigt ikke har svære psykiske problemer. - Eksempelvis angsten for at sove alene efter at have oplevet indbrud i sit hus. Behandlingens principper er gradvis øget kontakt med den situation, der udløser angsten, ligesom adfærdsterapi og hypnose kan anvendes.

  2. Fobisk tilbagetrukket for at undgå provokation af ens selvoplevelse. Denne gruppe har ofte stærke overjeg funktioner, som kan medføre en nedsat tærskel for fiasko. Behandlingen går herefter ud på via samtaleterapi at få personen til at stille realistiske krav til sig selv - en vanskelig proces.

  3. Fobisk forskydning af angstneurotiske symptomer - altså en angstneurose, der kun er tilknyttet bestemte situationer. Her bliver personen ofte mere og mere stækket i sine sociale kontakter for at undgå den voksende vifte af situationer der udløser angsten. Et klassisk eksempel er angsten for at rødme i selskaber. Socialfobi er fobisk angst for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker, at opføre sig pinligt eller at undgå de mulige situationer herfor. Der skal være mindst to angstsymptomer til stede ledsaget af enten: Rødmen, frygt for at kaste op eller vandladnings- og afføringstrang. Symptomerne skal dominere hverdagen, hvor man til stadighed forsøger at undgå udløsende situationer. Behandlingen er samtaleterapi af indsigtsgivende type evt. i kombination med SSRI mediciner.

  4. Fobisk neurose, hvor symptomerne udtrykker et ubevidst konfliktladet ønske hos en neurotisk personlighed. Denne tilstand er efterhånden rimeligt sjælden men ses nu typisk hvor en angstudløsende situation er helt symbolsk for den bagved liggende konflikt. Freud beskrev i århundredes begyndelse et klassisk eksempel på en ung kvinde der ikke kunne indtage væske. Efter analytisk terapi kom der frem at kvinden tidligere havde set en tjenestepige give familiens hund vand af et almindeligt drikkeglas. Det ulækre i denne situation udløste til sidst at patienten ikke kunne drikke af skjult frygt for at blive uren eller smittet.

  5. Fobiske træk hos border-line patienten, hvor symptomerne er mere skiftende og kan erstattes med tvangssymptomer, åben angst eller depression. Det typiske her er jeg-svagheden, der er så udpræget at patienten reagerer med angst for at beskytte sig mod den truende psykose.


Behandling af fobi er den klassiske psykoanalytiske målgruppe. Der er dog kun meget få psykiatere der her i Danmark behersker den egentlige analyse, og i stedet er behandlingen flerstrenget, med medicin, psykoterapi ofte kombineret med familieterapi.



Relevante links og adresser