Seksualitet, kønsidentitet og seksuelle problemer
Traditionelt er seksualitet noget, der er forbundet med intimitet, privatliv, nysgerrighed, lukkede døre og tabuer.
Seksualitetens har sin største betydning for artens overlevelse. Uden seksualitet intet afkom. Sådan har historien i hvert fald været indtil i dag, hvor vi imidlertid ser seksualitetens betydning for forplantningen taber terræn i forhold til kunstig befrugtning. Med genmanipulation (vi finder nok et finere og mindre negativt ladet ord for det engang i fremtiden) og forbedrede teknikker indenfor kunstig befrugtning kan man forestille sig, at seksualiteten mister yderligere terræn, for måske til sidst at blive reduceret til kun at tjene lyst og personlig/gensidig tilfredsstillelse.
For så vidt angår seksualitetens historie, har dens samfundsmæssige funktion og indhold været bedømt forskelligt til forskellige tider. De gamle grækere anså homoseksualitet som særlig fint, og på dronning Victorias regeringstid omkring århundredeskiftet var seksuel afholdenhed en dyd, mens seksuel lystfølelse opfattedes som noget dyrisk, som kunne lede til fordærv og fortabelse.
Hans Kirk har i sin roman ”Fiskerne” beskrevet, hvordan religion har været med til at forme seksualiteten indenfor Indre Mission, hvor fordømmelse af seksuel lyst og glæde kan ændre energien til angst for seksualitet og aggressioner. Man kunne her lære, at har man et godt forhold til sin egen seksualitet, har man også større tolerance over for andres.
I dag kan man i ethvert ugeblad læse om hvor svært det er at få seksuallivet til at fungere. Der er tale om at lysten ikke er stor nok, at forventningerne til samværet ikke indfries, eller at man ikke er enige om, hvor tit samværet skal være.
I folkeskolen bliver der undervist i seksuallivets mysterier, og åbner man en avis, kan man ikke undgå at støde på reklamer med seksuelt indhold. Pornofilm er blevet tilgængelig i hjem med parabolantenne. De kommercielle interesser i sex har været centrale i udformningen af den nyvundne åbenhed overfor seksuallivet.
Der tales og skrives meget om sex, men det er ikke mere end et halvt århundrede siden, at sex blev omgærdet med tabu og fortielse.
I dag kan en kvinde sige til eller fra overfor seksuelle krav. Blot det at kunne tale om seksuelle behov, problemer osv. er nyt, og afspejler de indbyrdes relationer, vi i dag har til hinanden som individer.
I 60`erne og 70`erne foregik der en såkaldt seksuel frigørelse i Danmark. Som det første land i verden frigav vi pornoen i midten af tresserne. Baggrunden for den frigørelse skal bl.a. ses i relation til den uddannelsesstrategi, som socialdemokratiet stod for. Den medførte et uddannelsesboom, og kvinders massive indtræden på alle niveauer i erhvervslivet. Kvinders frigørelseskamp medførte ændringer i kønsrollemønsteret, p-pillen blev opfundet, og opgøret med traditioner og autoriteter gennem ungdomsoprøret i 1968 gjorde tiden til en meget eksperimenterende og udforskende periode. I iver for at frigøre sig og eksperimentere blev der gjort op med gamle familiemønstre og gjort forsøg med gruppesex. Homoseksualitet blev åbent diskuteret, og i dag kan homoseksuelle gifte sig på lige fod med heteroseksuelle.
Freud var den første, der videnskabeligt beskæftigede sig med seksualiteten. Ved hjælp af begrebet libido, lykkedes det ham, trods stor modstand at forbinde barndommens tidlige behovstilfredsstillelse med voksenlivets seksuelle udfoldelser. Han fokuserede på seksualitetens rolle for udviklingen af neuroser og for den normale personlighedsudvikling. Med psykoanalysen stod det med et klart, at seksualiteten ikke kun var et spørgsmål om forplantning og kønsorganer, men at den også har en afgørende rolle for personlighedsudviklingen.
Dvs. at seksualiteten udtrykker et ubevidst billede at tidligere erfaringer med behovstilfredsstillelse, forhold til andre, og oplevelse af sit køn.
Den tidlige behovstilfredsstillelse knytter sig til munden, og Freud kaldte det den Orale fase. Hvis denne fase forløber sundt, dvs. at behovene for at sutte og suge, behovene for ømhed, tryghed, kærlighed og hudkontakt bliver tilfredsstillet, vil barnet vokse op med en tillid til, at dets voksne seksuelle behov kan blive tilfredsstillet sammen med partneren. Bliver de orale behov derimod ikke tilfredsstillet, hvis det sker for uregelmæssigt, for sent eller for dårligt – vokser barnet op med manglende tillid til sin behovstilfredsstillelse. Måske vil han/hun ubevidst forbinde tilfredsstillelse af behovene med angst og svigt, hvad han/hun ubevidst vil beskytte sig mod evt. ve nedsat lyst. Den nedsatte lyst vil ubevidst optræde som forsvarsmekanisme for personen, men på det bevidste plan vil det tage sig ud som seksuelle problemer.
Hvis barnet i den orale fase får tilbudt moderbryst eller sutteflaske ved den mindste vrælen eller klynken, hvis det er træt, eller på anden måde forstyrrer omverdenen vil det senere udvikle den ubevidste erfaring, at tilfredsstillelse kan kompensere for ubehageligheder og frustrationer. Som voksen kan han/hun reagere på stress eller frustrationer med overdreven indtagelse af alkohol, mad eller ved at søge sex. I dette tilfælde har sex en erstatningsfunktion.
En for tidlig adskillelse fra moderen kan medføre en længsel efter alt for tætte og opslugende symbiotiske forhold – eller tryghedsnarkomani. Der optræder samtidig en angst for at genopleve det tidlige traume: angsten for at blive forladt. Konsekvensen heraf bliver en skiften frem og tilbage mellem et afhængigt forhold, der kan opleves som værende for tæt på den ene side, og som reaktion herimod søge distancen, som kan opleves for isoleret, hvorfor processen starter forfra. Personen er så at sige fanget i en kontaktambivalens – en fælde med modsatrettede følelser. Den er pinagtig og uhensigtsmæssig, fordi personen altid vil være utilfreds med, hvad han/hun har. Seksuelle problemer viser sig her som ubevidste forsøg på at justere og regulere den psykiske afstand mellem parterne.
Endelig har seksualiteten afgørende betydning for vores kønsidentitet.
Kønsidentitet
Kønsidentiteten grundlægges faktisk i løbet af det første leveår – dels ved identifikation med forældrefiguren af samme køn, dels ved at barnet af forældrefiguren af det modsatte køn accepteres som hhv. dreng eller pige. Kønsrollebegrebet er ikke noget stationært, men noget der hele tiden forandrer sig. I dag kan en kvinde f.eks. være direktør, murer eller politiker, uden at hun mister noget af sin kvindelighed. En mand kan på samme måde være sygeplejerske, pædagog eller ble-skiftende far, uden at han derved taber noget i sin manderolle.
Er der derimod tale om tab af kønsidentitet, vil det uvægerligt give sig udtryk i seksuelle problemer. En mand, som er usikker på sin kønsidentitet vil f.eks. undgå ømhed og hengivelse, da det ubevidst forbindes med noget svagt, passivt og kvindeligt. Han kan i stedet kompensere for sin manglende kønsidentitet ved at overtage en he-man-fremtoning, eller konstant søge narcissistisk bekræftelse ved at jagte kvinder som en anden Don Juan.
Kvinder med usikker kønsidentitet kan have svært ved at acceptere egen krop og især kønsorganerne. Lysten til seksuel udfoldelse kan ligge på et meget lille sted, og kan måske medføre væmmelse ved al seksualitet.
Som følge af vore forskellige erfaringer med kontakt og behovstilfredsstillelse generelt, er det forskelligt, hvad og hvem vi kan lide, hvad der er seksuelt pirrende, og hvilke seksuelle fantasier vi tænder på.
Nogle vil have behov for varige, tætte forhold for at kunne udfolde sig seksuelt, andre vil have behov for skiftende partnere. Nogle vil opleve seksuelt samvær som en kamp eller et opgør, mens andre vil opleve tillid og nærhed i seksualakten. Pointen er, at uanset om vi er homoseksuelle, heteroseksuelle, ”normale” eller "perverse” rummer seksualiteten nøglen til vores tidlige erfaringer med kontakt, ømhed tryghed, kærlighed og kønsidentitet.
Kilde: Bo Møhl: Seksuelle udtryksformer, Brikker til Psykologien, Gyldendal 1994.