Artikel udskrevet fra www.netpsych.dk

Vaskulær demens


Vaskulær demens medfører som almindelig demens og alzheimer sjælelig reduktion. Vaskulær demens er en samlebetegnelse for demens udløst af forstyrrelser i blodkredsløbet. I modsætning til alzheimer er der ved den vaskulære demens en forklaring på sygdommen, og de almindeligste årsager er:

  • Det er almindeligt at ældre >65 år har uregelmæssig hjerterytme, dette kan medføre, at der dannes blodprop på indersiden af hjertet (ikke at forveksle med den regulære blodprop i hjertet, der dannes i kranspulsårerne). Efterfølgende løsrives små byger af blodpropper der føres med kredsløbet til hjernen og slutteligt ødelægges dele af nervevævet.
  • Forstyrrelser i blodstørkningen kan ligeledes udløse vaskulkær demens. Blodstørkningen er en meget kompliceret affære, og der er solid klinisk og videnskabelig dokumentation for, at dele af disse forstyrrelser kan behandles ved hjælp af en simpel børnemagnyl tablet på 150mg indtaget een gang om dagen. Eventuelt en hjertemagnyl, dog samme effekt - dobbelt pris
  • Forhøjet blodtryk kan ubehandlet medføre samme sygdom, det er en af grundene til at alle over puberteten anbefales regelmæssig blodtryksmåling. Voksne en gang hvert eller hver andet år. Ældre noget hyppigere. Der er udmærkede medicinske præparater til behandling af forhøjet blodtryk.
  • Det er almindeligt at få hjerterytmeforstyrrelse, der kan give anledning til at tilbud om en pace maker. Hvis denne er indstilet til en for lav hjerterytme, vil dette kunne give en dementiel fremtoning.
  • Cholesteroltallet er også vigtigt idet forandringer i fedtstofskiftet ligeledes kan udløse vaskulær demens. Undersøges ved hjælp af en simpel blodprøve. Behandles enten med diæt, optimalt vejledt af diætist og/eller medicin, der regulerer sammensætningen af de forskellige fedtstoffer i blodet.
  • Forsnævring af halspulsårene er en almindelig skavank. Specielt på delingsstedet mellem den ydre og indre halspulsåre er der ofte forsnævringer, hvilket kan udløse den vaskulære demens. Dette undersøges ved hjælp af en ultralydsundersøgelse (såkaldt doppler-undersøgelse), og i flere tilfælde kan der tilbydes operation

Det kliniske billede

Demens medfører som anført sjælelig indskrænkning, og ved den vaskulære demens er det yderligere karakteristisk, at der er svingninger i funktionsniveauet og bevidstklarheden, som følger af svingningerne i blodgennemstrømningen. Samtidig depression er særdeles hyppig (ca. 1/3 af tilfældene). Der er alt efter lokaliseringen af hjerneskaden følgende (indbyrdes modsigende) muligheder for symptomdannelse: Passivitet, inaktivitet, initiativløshed, uro, forvirring, rastløshed, råberi og svære psykiske forstyrrelser.

Ca. 5-10% af befolkningen >65 år er demente. Ca. 20% af disse er udløst af kredsløbsforstyrrelser.

Demens – symptomer

Familiemedlemmerne til demente oplever ofte følgende træk hos den demente:
  1. Abstraktionsvanskeligheder - kan ikke drage logiske slutninger.
  2. Nedsat orienteringsevne - tid / sted / personlige data.
  3. Nedsat opmærksomhed - mister tråden kan ikke koncentrere sig, nedsat aktivitet.
  4. Indsnævret interessebehov, glemmer at drikke og spise. Glemmer medicinindtag.
  5. Let påvirkede følelser - ændret stemningsleje.
  6. Ofte samtidig depression og forfølgelsesforestillinger forestillinger, hvor spec. forfølgelsesforestillingerne er svært behandlelig.
  7. Jeg - svaghed: hæmninger svækkes bliver karikatur af sin karakter.


Behandling

Egentlig kurerende behandling er ikke mulig, hjernevæv der er tabt er uigenkaldelig gået til grunde. På den anden side kan mange af de til grund liggende sygdomme helbredes, og en effektiv genoptræning kan bevirke, at andre dele af hjernen kan tage over.

For at give patienterne den bedst mulig hverdag kan følgende forsøges:
  • Forblive i hjemmet under vante omgivelser så længe som muligt
  • Styrke de seniles evner, kræfter og færdigheder
  • Tilpasse omgivelsernes krav og forventninger.
  • Tilrettelægge hverdagen, så den bliver enkel forudsigelig og overskuelig.
  • Forbedre miljøet sørge for god ernæring
  • Anvende så få mediciner som muligt, undgå medicin der som bivirkning kan udløse psykiske symptomer. Anvende doseringsæsker.
  • Tale tydeligt og klart uden ironi eller sarkasme. Undgå abstrakte begreber
  • Tage sig den tid det tager for at få udført selv simple handlinger.
  • Give gode oplevelser og hjælpe med at huske på dem.
  • Ofte er fysisk tilstedeværelse eller blot at holde i hånden tilstrækkelig for at berolige den senile.
  • Sørge for god belysning, gangstativer, kørestole, undgå stejle trapper og løse tæpper.


Erik Kjærsgaard
Sidst opdateret: 3. august 2023