Artikel udskrevet fra www.netpsych.dk

PMS


Den pmenstruelle spænding/tension beskriver de fysiske og psykiske problemer, som almindelige kvinder kan få i dagene op til menstruationen. Diagnosen har gennem tiderne været rubriceret under forskellige sygdomskategorier, ligesom flere, med rette, ikke mener, at man bør sygeliggøre kvinders almindelige hormonelt betingede følelsesmæssige udsving. I ICD-10, er den da heller ikke rubriceret under psykiatriske diagnoser, men under sygdomme i urin- og kønsorganer. Det er dog samtidigt vist i flere undersøgelser, at kvinders indlæggelsesmønster både på psykiatriske og almindelige afdelinger svinger med deres menstruationscyklus.

PMS er defineret som legemlige og psykiske symptomer der opstår op til menstruationen, og som forsvinder ved menstruationens begyndelse. De legemlige symptomer omfatter: Oppustethed i maven, tyngdefølelse i underlivet, let vægtstigning, spændingsfornemmelse i læggene, hovedpine og ændret appetit. De psykiske symptomer omfatter: Træthed, irritabilitet, aggressivitet, grådtendens, depressive symptomer og søvnløshed.

Der findes ingen sikre opgørelse over hyppigheden af PMS, men et forsigtigt realistisk skøn viser at 5-10% af de fødedygtige kvinder har PMS i et omfang hvor de selv, familien eller omgangskredsen bemærker det.

Behandlingen er symptomatisk mod de legemlige klager, hvor man ofte vil have glæde af et mildt vanddrivende middel op til menstruationen, mens de psykiske symptomer kan forsøges behandlet med de nye antidepressive SSRI-præparater.


Erik Kjærsgaard
Sidst opdateret: 4. september 2016