Artikel udskrevet fra www.netpsych.dk

Parafreni


Parafreni er er undertype af de kroniske paranoide psykoser, der ikke helt er konsensus om. Den optræder således ikke selvstændigt i ICD-10 eller DSM-IV, på trods af at mange af delsymptomerne er almindelige blandt eneboende ældre. Ved befolkningsundersøgelser findes således at 2-4 % af pensionisterne har vrangforestillinger, af ret ensartet natur, uden tilstanden er systematiseret.

Det typiske er en psykotisk tilstand hos en ældre eneboende person, der ikke tidligere har været psykisk syg, der er af ukendte grunde en klar overvægt af kvinder, måske fordi kvinder endnu lever længere end mænd. Symptomerne er ofte koncentreret omkring boligen, der udspioneres, belures, bestråles eller gasses. Det er principielt alle sansekvaliteter, der kan rammes, der klages over dårlig lugt efter gasning, der høres larm og maskinstøj, eller der kan være synshallucinationer, hvor der (underligt nok) ofte er synshallucinationer i form af børn og yngre mænd. Patienten opfylder ikke kriterierne for skizofreni, delir eller demens, og det er karakteristisk, at patienten er velfungerende på andre områder end det psykotiske og således adskiller sig fra de skizofrene. Slutteligt trodser det psykotiske indhold ikke de fysiske faktuelle forhold, dvs. de kunne teoretisk være korrekte.

Hyppige, men ikke obligatoriske træk er at patientens sanseapparat er svækket med tunghørhed, eller svagt syn, ligesom forholdsregler mod forfølgelsen er forsvars- og ikke angrebspræget, ligesom patienten ikke anser sig selv for at være i livsfare. Forfølgerne er oftest yngre mennesker ofte tilhørende en marginalgruppe og de konfronterer ikke patienten. Slutteligt er det ikke ualmindeligt, at patienten tidligere i livet har haft en personlighedsforstyrrelse som eksempelvis paranoid personlighedsstruktur.

Den væsentligste årsag til parafreni må anses for værende kombinationen af åndsfriskhed med svigtende sanseapparat og social isolation. De har ofte i de yngre år haft beskæftigelse af en karakter, der ikke indebar person til person kontakt.

Behandlingen er at genetablere det sociale netværk med regelmæssige besøg, evt. i form af beskyttet bolig med hyppige tilsyn fra hjemmeplejen og antipsykotisk medicin.


Erik Kjærsgaard
Sidst opdateret: 21. oktober 2018