Artikel udskrevet fra www.netpsych.dk

Misbrug


Ved misbrug forstås overdrevent og skadelig brug af et medicin, stof, alkohol eller anden substans, der indtages med det formål at få en rus, en oplevelse, at komme væk fra det hele eller slippe for hverdagens problemer. Denne indtagelse fortsætte på trods af konstateret skade på et eller flere organer. Alle misbrugere er forskellige, selvom der er flere træk der er fælles. Der er glidende overgange fra almindelig brug af en anerkendt og acceptabel rusmiddel som f. eks. alkohol, til storforbrug, skadeligt brug og egentligt misbrug. Alle kulturer har et eller flere tilladte rusmidler til befolkningen. I den danske del af verden kan følgende anvendes:

Lovlige rusmidler:
Meditation, motion, tobak, alkohol

Ulovlige rusmidler:
Hash, morfin lignende stoffer, amfetamin, kokain / crack, ecstasy, khat, LSD, meskalin, psilocybin, ibugain.

Definition på afhængighed:
Mindst tre af følgende symptomer mindst en måned indenfor de sidste 12 måneder.

  • Trang (”craving”) - man kan ikke klare sig uden sin stimulans
  • Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. Lyder umidelbart underligt men for afhængige er indtag af substans ofte alt eller intet, når først man er begyndt med indtagelse, stopper denne ikke før end den fuldendte rus er nået.
  • Abstinenssymptomer eller stofindtagelse for at ophæve eller nedsætte disse, kort sagt for at holde abstinenserne væk er det bydende nødvendig med fortsat indtag.
  • Toleransudvikling - betyder at der skal større og større mængder til før den ønskede effekt er nået.
  • Dominerende rolle med hensyn til prioritering eller tidsforbrug. Det er ikke ualmindeligt at hele tiden bliver nrugt til at finde på nye veje eller andre måder at skaffe sin substans på.
  • Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning. Trods følgesygdomme (se sidst i denne side) bliver substansindtaget ved.

Definition på misbrug:
  • fysisk og/eller psykisk skade inkl. dømmekraft og adfærd. Misbrugeren hverken kan eller vil forholde sig til de skader der er kommet på helbredet.
  • Skaden klart påviselig, man kan bogstaveligt påvise den.
  • Varighed mindst en måned eller gentagne gange indenfor 12 måneder.

Mistænkelige adfærd
Hvis du er bange for at, en slægtning, en ven (eller måske dig selv) er ved at komme ud i et misbrug, er følgende de mest almindelig advarselssignaler på om en person er ude på et skråplan:

  1. Social tilbagetrækning og isolation, det er mere vigitgt at få sine personlige behov for misbrugsstoffet dækket.
  2. Selv-forsømelse (med dårlig hygiejne og legemlig tilstand specielt er der ofte dårlig tandstatus).
  3. Nedsat arbejdsevne, med pludselige hyppige sygemeldinger af kort længde. Senere i forløbet er det ikke muligt at opretholde kontakt til arbejdsmarkedet.
  4. Voldsom "objektløs" angst med forvirring og desorientering og motorisk uro.
  5. Ejendommelig uforståelig adfærd med pludselige ulogiske handling.
  6. Hallucinationer og vrangforestillinger. Ændringer i søvnmønsteret.
  7. Påfaldende ændringer i følelsesliv og stemning.
  8. Dårlig økonomi (misbruget koster) samtidig med at tobaksforbrug øges.
  9. Venner forsømmes. Nye "venner" findes. Fritidsinteresser omlægges.

Stofsøgende adfærd
Stofmisbrug må opfattes som et samspil mellem, individ, stof og miljø. Afhængighed er ikke alt eller intet, men en gradvis udvikling der kan tage fra få dage til uger til år. Når et menneske er ved at tage turen ned af skråplanet, er der både træk der fremmer misbruget og træk der hæmmer.

Fremmende for stofhunger er:
  1. Indlæring at et stof giver en behagelig oplevelse.
  2. Oplevelse at stof fjerner angst og tristhed.
  3. Fornemmelsen af at få selvtillid og kunne få overskud.
  4. Oplevelse af ubehagelige abstinenssymptomer.
  5. Erkendelse af, at man i stoffri perioder bliver trist og initiativløs med angstsymptomer.
  6. Manglende evne til at opnå kontakter med jævnaldrene.


Hæmmende for stofsøgende adfærd:
  1. Erkendelse af at være kommet ud på et skråplan
  2. Oplevelse af ubehagelige abstinenser.
  3. Bekymrende forespørgsler fra venner, familie og kolleger.
  4. Erkendelse af nedsat intellektuel og arbejdsmæssig formåen.
  5. Erkendelse af at være ved at miste selvkontrol.


Det bemærkes at abstinenser er både hæmmende og fremmende for stofsøgende adfærd. Forklaringen er, at de første gange en misbruger oplever abstinenser er det en afgørende korsvej, enten intensiveres misbruget for på den led at komme væk fra abstinenserne, eller misbruges indskrænkes for at undgå abstinenser.


Stofmisbrugerens profil
Stofmisbrugere er en usammensat gruppe, der kan dog beskrives flere hovedgrupper med forskellig misbrugsmønster og forskellige krav til stoffer:
  1. Den typiske "ægte" narkoman er opvokset under ustabile og disharmoniske forhold og har et lavt skole- og uddannelsesniveau. Der er ofte gentagne tilfælde af berigelseskriminalitet hos mændene og prostitution hos kvinderne. Injektionsmisbrug er hyppig og der er ofte følgesygdomme med HIV, leverbetændelse og infektionssygdomme.

  2. I "youppie" og "jet-set" kredse er der ofte lejlighedsvis forbrug at stimulerende stoffer oftest amfetamin og kokain. Forbruget er sporadisk således er der perioder med afholdenhed, men ved økonomisk nedtur, personlige problemer og udvikling af generende angstsymptomer kan regulært misbrug påbegyndes.

  3. I kredse med let adgang til legale stoffer (morfin og benzodiazepiner) er der øget forekomst af stofmisbrugere. De hyppigste erhverv er: læger, sygeplejersker, dyrlæger og tandlæger. Pga. Stor egenviden om stoffernes virkning og bivirkninger kan der gå lang tid inden stofmisbruget erkendes. Ca. 2% af landets læger har fået frataget retten til at ordinere disse vanedannende mediciner.

  4. Den midaldrene kvinde, der efter børnene er fløjet fra reden oplever sig med tomhed, tristhed og stigende nervøsitet. Denne gruppe søger ofte egen læge med uspecifikke angstsymptomer og er i risiko for at udvikle blandingsmisbrug med beroligende medicin og alkohol.

  5. Den ellers velfungerende teenager der mere eller mindre uforvarende prøver lidt crack, coke eller rygeheroin og til sin rædsel opdager efter 3-5 dages forbrug at abstinenserne og den fysiske/psykiske afhængighed har etableret sig. Er dermed i risiko for at etablere varigt misbrug.

  6. Den veletablerede stressede forretningsmand, der i medfør af sit arbejde har en "pligt" til at rituelt indtage alkohol for at "smøre" sine kunder. Umærkeligt er der en glidende overgang fra at have et større forbrug, gående til det er nødvendigt med "en lille en" før et vigtigt møde, til det er en betingelse at have alkoholindtag før man kan komme ud af sengen for bare abstinenser.


Abstinenser
Efter indtagelse af stof gennem nogen tid kommer der abstinenser. Tidsfaktoren inden abstinenser udvikles, afhænger af stofgruppen og individets følsomhed med yderpunkterne to-tre dage efter crack-misbrug og to til tre dekader efter alkoholmisbrug. Selve abstinenserne debuterer en til tre dage efter endt ophør med indtagelse af stoffet, og omfatter oftest følgende symptomer:

  1. Fysisk uro og ubehagsfornemmelse, man ryster på hænderne, kan ikke sidde stille.
  2. Stigning i puls og blodtryk, udvidelse af pupillerne.
  3. Søvnbesvær, man kan ikke sove selv om man er dødtræt.
  4. Gåsehud og kulderystelser. (dette symptom betegnes med en fejloversættelse som en "kold tyrker", det engelske udtryk "cold turkey" betyder kold kalkun, altså fornemmelsen af den nubrede hud som en køleskabskold kalkun besidder).
  5. Udvikling af angst og irritabilitet.
  6. Diarrhoea og mavesmerter.
  7. Forværring eller udvikling af psykiske forstyrrelser.
  8. Regulær delirium med manglende orientering og hallucinationer.


Følgesygdomme ved stofmisbrug
Der ses ofte følgesygdomme, afhængig af stoftype, indtagelsesmetode og individets tolerans.De hyppigste er:
Centralnervesystem: Koordinationsforstyrrelser gående over i kronisk parkinsonisme. Affladningen af psyken, primitivisering af intellektet. Regulære sindssygdomme ses.

Nervesystem: Der udvikles føleforstyrrelser, oftest debut med smerter og sovende fornemmelser i fødderne, det er natruligvis fordi de længste nerver slutter her.

Muskulaturen: Denne nedbrydes, der er muskelsmerter.

Hjerte og kredsløb: der udvikles rytmeforstyrrelser i hjertets arbejde, eller hjerte- klapbetændelse - en dødelig komplikation.

Luftveje: ødelæggelse af næseskillevæg, kronisk infektion i halsen, lungebetændelser og tuberkulose.

Nyrer: akut nyresvigt kan forekomme.

Mave-tarm: Ofte voldsom forstoppelse specielt ved misbrug opiumslignende stoffer.

Lever: leverbetændelse er hyppig specielt B og C hepatitis.

Hud: øget tendens til udvikling af bylder.

HIV og AIDS: stærkt øget risiko ved misbrug af stoffer der indsprøjtes.

Seksualitet: Denne fornøjelige beskæftigelse kommer helt i baggrundet, det er stofferne, der rykker. Impotens, manglende lyst og mangelende orgasme er mere reglen end undtagelsen.




Erik Kjærsgaard
Sidst opdateret: 22. marts 2023