Søskendejalousi

HejJeg har en søn på 3 år, som for 4 mdr siden blev storebror.Han er en enormt dejlig, sød og livlig dreng med et godt sprog. Han er meget følsom, eftertænksom og selekterende, ogutroligt stædig. Har aldrig løbet hen i armene på menneskerhan ikke kender meget godt. De første 14 dg efter han havde fået en brormand gik fint. Han var helt salig.Men så begyndte det at ændre sig. Han blev sur på os og den lille. Begyndte at slå og bide os alle 3.Han bider ikke længere, men slår dog stadig til tider....hvilket vist er meget normalt for alderen.Jeg bliver altid nød til at have et godt øje på de to, så den store ikke gør skade på den lille. Også fordi han ikke selv helt ved endnu, hvad man må og ikke må gøre ved en baby.Jeg skiller dem ofte ad ved at lægge den lille i kravlegården, også så jeg har en stund til at lege med den store, uden at den lille nødvendigvis skal være "med".Og det synes at virke. Han er i hvertfald blevet meget mere glad for sin lillebror.Mit store problem er dog, at han er stoppet med at tale i børnehaven. Han siger ikke en lyd, men peger bare på det han vil.Han er meget bevidst om sit valg, og fortæller mig at han ikke taler deromme, men kan ikke forklare hvorfor..... "Det gør jeg bare ikke mor".Han leger med de andre børn(dog ikke så meget som før), men taler ikke til dem.Han er også stum når jeg henter ham, lige indtil vi kommer ind i bilen, hvor han så snakker som et vandfald.Når han kommer hjem er han glad. Snakker, synger, danser og skælder ud, nøjagtig som altid.Mine spørgsmål er dog, hvad den dybere grund kan være til, at han nægter at tale. Hvordan kan jeg hjælpe ham igennem det, så han får en harmonisk hverdag igen, og er med til at lege og udvikle sig socialt med de andre børn.Det har nu stået på i 3-3 1/2 mdr, og jeg er bange for hvor længe det varer ved.Desuden er han jo også snart i en alder, hvor han skal af med bleen, men det projekt tør jeg slet ikke gå igang med, før han begynder at tale igen. For ellers siger han jo ikke til når han skal på toilettet i børnehaven, eller lign.I børnehaven vil de have en samtale med os om, hvad vi alle kan gøre. De har før set reaktioner på familieforøgelser, men aldrig stødt på et barn der nægter at tale. Desuden er han også for 4 mdr siden begyndt at få madpakke med, hvilket også har været svært for ham. Han nægter simpelthen at spise den. Han er kun indenfor de sidste par uger begyndt at "snuse" lidt til den.Kan i give mig et par gode råd med på vejen.

Svar (17 sep 2006)

Kære R.

Tak for din henvendelse. Det er en ikke ualmindelig problemstilling at din søn oplever søskendejalousi i anledning af en lillebors fødsel. Hvis vi prøver at sætte os i hans sted, har han måske oplevet, at jeres hele opmærksomhed har været koncentreret om fødslen og lillebror, så det har været et chock for ham, at have fået en konkurrent til rollen som familiens centrum.
Det hænger sammen med, at han endnu ikke har udviklet sin personlighed, dvs. endnu ikke er i stand til at skelne sig selv fra andre. Der er intet unaturligt i det. Men det stiller nogle krav til jer som forældre: I må sørge for at give ham kontakt, når den lille sover, og i det hele taget tilpasse jeres kontakt til det behov og udviklingstrin børnene er på. I kan evt. prøve at sætte nogle ord på, når I kan registrere, at han reagerer med jalousi. Hvis det er muligt, kan far måske lege med storebor, mens lillebror bliver ammet.
Med hensyn til hans manglende lyst til at tale i børnehaven kan jeg kun gætte. Umiddelbart vil jeg tro, at han overfører sin jalousi til de andre børn. Dvs at de bliver potontielle konkurrenter til pædagogerne og kontakten til dem. Det er imidlertid kun en fordel, fordi der ligger en spredning af problematikken til andre, hvad der alt andet lige giver nogle mere nuancerede erfaringer. Men det er en god ide at tale med pædagogerne i børnehave, og få lagt en fælles forståelse og strategi på problemet. Det er lidt af en balancegang, hvordan man skal forholde sig. På den ene side, skal I og pædagogerne give ham så megen kontakt, sóm der er mulighed for, på den anden side skal han ikke opleve, at det at nægte at tale i sig selv giver voksenkontakt. Så er man blot med til at fastholde ham i mønseret. Nøgleordet er kvalitet i kontakten. Men hvad indebærer det? Jeg kan kun svare lidt overordnet. Det er noget med at være til stede i kontakten, at kunne give ømhed, tryghed og kærlighed. Hellere lidt kortere kvalitativ kontakt end længere kvantitativ kontakt.
Jeg håber, at du kunne bruge noget af det jeg har tænkt omkring dit brev.

Med venlig hilsen.


Palle Hoffmann