NetPsychs Brevkasse

Email icon Barnet der bed
Kære Brevkasse.
Jeg har et barnebarn en dreng på 1½år,som med sin store Kim Larsen mund virkelig har brugt sin mund mere end almindeligt. Alt er blevet følt efter og smagt på. For nylig måtte han en tur på Sygehuset fordi han i sin dagpleje spiste af to svampe i haven. Dagplejen har altid haft et vågent øje på hvad han nu puttede i munden. Nu til problemet som udvikler sig mere og mere voldsomt i dagplejen. Han bider både af glæde og af aggression. Han har af og til også bidt familiemedlemmer af bar glæde og også agression, men vi er jo voksne og kan derfor enten afværge eller klart fortælle ham at det kan vi ikke lide. Vi siger nej og tager ham væk fra os. Noget tid efter nusser vi ham igen.Vi ønsker ikke at han bliver isoleret han skal i det øjeblik han bider have at vide at det accepterer vi ikke. De stakkels børn i dagplejen bliver bidt voldsomt, faktisk har dagplejemoderen måtte presse hans kinder mod hinanden for at få ham til at slippe sit greb. Da han ikke fik fat i det ene barn vendte han sig om og bed den nærmest stående i stedet. Han vælter også de andre børn, når dagplejemødrene er i legestue. Han griner og har det vældig sjovt når han ser dem falde. Han er i det daglige en utrolig glad sund dreng med smut i øjnene, et livstykkke uden lige. Alt omkring ham fungerer fint. Han sover, spiser, leger, snakker mange enkeltord, siger mange lange sætninger, som vi dog ikke kan forstå endnu. Forældrene til de andre børn vil klage til kommunen over ham. Dagplejemoderen er fortvivlet og må have ham med sig overalt f.eks.under bleskift af de andre børn.

Min datter har til dagplejemoderen fortalt at hun nægter at slå eller bide ham, der må være andre muligheder. Min datter er enlig mor og er bange for at de ikke vil have ham i dagplejen. Hun har et dejligt job som lærer, og
passes det skal han jo, for at hun kan forsørge dem begge. Det skal lige siges at vi fornemmer at han godt ved hvad han gør når han bider i vrede, men ikke når det sker i glæde, da bliver han lige så overrasket som dem det går ud over. Han virker kvik af sine snart 1½ år. Kan I give os voksne et råd af hensyn til ham og de børn det går ud over.

Med venlig hilsen en Mormor.
Svar (26 nov 2001)
Kære Mormor

Jeg kan udmærket godt se at situationen er ved at være kørt op med henblik poå dit barnebarn. På den anden side er problemerne både velkendte og såre almindelige. Børn gennemlever forskellige udviklingsfaser bl.a. den orale, hvor alt skal undersøges med munden. Desværre bliver nogle fra tid til anden opmærksomme på at det giver ekstra opmærksomhed at bide sig fast i andre. Dit barnebarn har da også fået den ekstra opmærksomhed, at blive taget med overalt af den frustrerede dagplejemor. Som sagt er problemerne velkendte og ganske almindelige. Jeg vil anse at den bedste løsning er at afvente udviklingen i stedet for at sygeliggøre dit barnebarn. Bagataliser' episoderne og afled ham med gode oplevelser på en anden måde.

Erik Kjærsgaard


«« Tilbage