NetPsychs Brevkasse

Email icon Søsteren er psykopat ?
hej,
for seriøsitetens skyld vil jeg indlede med, at fortælle at jeg gennem samtale med en terapeut har fundet ud af at
min storesøster er psykopat eller lider af dyssocial
adfærd. Jeg har altid vidst det, men først nu fået det
forklaret og afklaret for mig selv - hvliket er befriende fordi hendes tilstand ikke kan forklares med normale termer, logik eller "hun er bare lidt følsom" Imidlertid er det bare ikke det der er konsensus om i familien og man ser hende som offer fordi hun ikke kan styre sig selv, tage hensyn osv. Jeg føler nu at det i virkeligheden er mig der er offeret for jeg er blevet udsat for masser af overgreb, som jeg bare ikke før har erkendt som værende
belastende for mig, men det er de. Jeg har jo været der i
27 år som søster af denne her ekstremt aggressive og
fuldstændig hensynsløse person. Jeg har endvidere en
mistanke om at det stammer fra min far , hvilket ikke gør
situationen bedre. Jeg får nu hjælp, men jeg er
interesseret i at vide mere om os der er opvokset i
psykopaters nærvær, om vores betingelser og hvad skal
man gøre??? Findes der litteratur om det? Findes der et
netværk? Det er svært at søge efter det da det oftest kun er psykopaten man diagnosticerer og afklarer . Jeg vil til
sidst nævne to ting. 1. min søster har en søn som jeg
meget gerne vil hjælpe 2. jeg føler mig alt andet end syg,
men erkender at jeg har været udsat for voldsomme ting
og vil derfor gerne arbejde mig igennem det.
Mange venlige hilsner - og jeg håber virkelig jeg må være

anonym
Svar (8 okt 2002)
Der findes en ganske udmærket bog med titlen: Charmør og charlatan, der beskriver den familiære handlemåde du efterlyser. Der er flere steder i landet, hvor der er dannet selvhjælpsgrupper, du kan evt se i vejviseren om der er en i dit område.

Erik Kjærsgaard


«« Tilbage