NetPsychs Brevkasse

Email icon Datters problemer
Vi er en familie på 4 (47år - 47 år - 18 år pige og 24 år pige)
Det er vores ældste datter vi er bekymret for og vi ved ikke om det er hende eller os eller alle der skal have en form for hjælp.
Hun flyttede tidligt hjemme fra (vi betalte huslejen) da vi ikke rigtig kunne enes - hun er utrolig skiftende i humør og kan være helt ned og helt oppe - mest nede når tingene ikke lige følger hendes meninger.
Hun flyttede for ca. 2 år siden til Jylland og købte et hus sammen med sin kæreste. I foråret 2003 var de på besøg hos os her på Sjælland og hendes humør var helt forfærdeligt og man kan ikke nævne det for hende - så man går altid lidt med listesko på og er næsten gæst i sit eget hjem.
Vi fik en snak med hendes kæreste uden at hun var tilstede for at finde ud af om det kun var når de besøgte os eller det var altid og han måtte grædende tilstå at det var sådan altid og var begyndt ca. efter et halvt år - deres venner og lige så stille forsvundet.
Han havde prøvet at snakke med hende men det skulle nok blive bedre - men så i september bestemte han sig så for at gøre det forbi - han har hjulpet med at finde en lejlighed til hende ikke langt fra deres hus.
Hun er nu meget langt nede og hendes eneste veninde i Jylland har bestemt sig for at flytte til København så nu vil hun også til Sjælland og så mener hun at hun blot kan bo hos os - men hun ved jo godt at det er helt umuligt pga hendes skiftende humør - så hun mener nu at hun ingen familie har da vi ikke blot kan gøre som hun synes - hvad gør vi nu - vi kommer ingen vegne ved at tale med hende for l dag er alt ok og næste dag har vi alle svigtet hende.
Lidt baggrund:
Hun har fra lille været meget genert og har ikke villet i kontakt med andre mennesker - men alle synes at hun er så sød og velopdragen - det er hun også overfor alle andre blot ikke dem hun kender godt.
Da hun var 3 år købte vi vores eget bageri og vi havde nok ikke tid nok til hende og da hun var 5 1/2 år fik hun en lillesøster - som er helt modsat - så hun var jaloux på hende og blev mere vanskelig - hun knyttede sig ikke til mange mennesker kun til hendes mormor - men hendes mormor blev samme år som vores 2. datter blev født gift igen og der blev mindre tid til vores datter.
Der skete div. ting så vi blev nødt til at bryde forbindelsen med mormor 3 år senere men tilbød at børnene kunne besøge hende, det ønskede hun absolut ikke - så derfor har vores børn ikke set mormor fra 1989 og til hun døde i 2001.

Lige nu ved vi ikke hvad vi skal gøre for hende (og os) da hun fortsat bor i Jylland og vi på Sjælland og derfor ikke ser hinanden særlig tit.
Vil hun evt. have glæde af at komme hos en psykolog eller er det noget hun skal til lægen med - eller er det måske os er har brug for hjælp.
Det går os alle på og ikke mindst hendes lillesøster som nu tror at alle problemerne kommer igen da hun ikke har sin kæreste mere.
Svar (21 okt 2003)
Kære L og J.

Jeg tror jeg forstår jeres problem, og kan kun svare som den, der ud fra nogle få oplysninger skal stykke et puslespil sammen, for at få billedet af jeres datters problemer frem.
Som jeg læser jeres brev, har jeres datter et problemkompleks, som ser ud som følger:
Hun har en tendens til at svinge humørmæsigt, og funktionsmæssigt, dvs. at hun fra at være helt almindelig og voksen kan blive som et lille forurettet barn, der eksploderer, hvis man siger hende imod.
Hun har en meget sort/hvid indstilling til tingene, og har en tendens til at skabe kontakt på en måde, hvor hun enten vil æde en op, eller også gå i den modsatte grøft, og lave et brud. Hun har svært ved at etablere overblik, og hæfter sig hovedsageligt ved detaljer, som forstørres til uigenkendelighed. Hun har en lav selvfølelse og identitet, ligesom der kan forekomme andre mere eller mindre iøjnefaldende tendenser.
Hvis I kan nikke genkendende til ovennævnte, er problemet, at jeres datter har en lidt løs personlighedsstruktur - en problematik, som er meget udbredt idag.
I spørger, om hun vil have glæde af at gå til en psykolog. Det er ikke helt enkelt at svare på. Det, som hun har mest brug for er, at der er struktur omkring hende.
Det, at hun svinger så meget indebærer, at hun har svært ved at vide, hvem hun selv er, og hvad hun skal repræsentere i forskellige sociale situationer. Hun må opleve, at det ofte skrider for hende på indersiden, og derfor er det så vigtigt, at der så er en ydre struktur, som kan tage over - svarende til når "normale" mennesker mister en kær person. Man mister fodfæste, og kan derfor støtte sig til og har brug for de ritualer, som kirken kan tilbyde - også selv om man ikke er troende til hverdag.
Jeg skal derfor anbefale, at I laver jeres egne regler og betingelser derhjemme, som gælder når jeres datter er på besøg. Det er vigtigt, at I ikke er til at rokke - også selv om hun råber og skriger og laver scener. (Nogle unge går så vidt, at de truer med selvmord). Hvis I er i stand til at gennemføre det, vil I opdage, at jeres datter vil falde til ro, og at det i stedet for at virke som en begrænsning vil være en støtte for hende at vide, at hendes forældre er de samme, hvad enten hun er den voksne eller det lille barn.
Jeg ved også, at det er nemmere sagt end gjort - men det ændrer ikke ved, at det er den eneste vej frem.
Tilbage til spørgsmålet om psykologen. Det skal være en psykolog, som har forstand på netop denne problematik, hvis han skal kunne hjælpe. I modsat fald kan det koste dyrt i et længerevarende terapiforløb, som alligevel ikke fører nogen steder. Så derfor: Nøgleordet er STRUKTUR, og det indebærer, at tingene for jeres datter er forudsigelige, genkendelige, urokkelige, og så konkrete som mulig.
Hun vil være tilbøjelig til at køre konflikterne af på de nærmeste - ikke mindst hendes forældre.
Jeg håber, at I kan bruge mine råd. Jeg har forsøgt at gøre dem så korte og konkrete som muligt. Men I kan måske få glæde af at læse vore artikler om grænsepsykose, narcissisme og personlighedsforstyrrelser - men lad nu være at tro, at jeres datter fejler alt det - der er blot tale om en lidt løs personlighed, med en rem af huden.

Med venlig hilsen

Palle Hoffmann


«« Tilbage