NetPsychs Brevkasse

Email icon Min veninde skærer sig i armen
Hej..
Her forleden dag fortalte min bedste veninde mig, at de sår hun havde på armen, var fra et barberblad. Hun havde tænkt på, at begå selvmord. Jeg begyndte at græde. Jeg kunne ikke overskue det, da jeg lige havde været ude for noget der lignede det. Vi aftalte, at hvis hun fik de tanker igen, skulle hun komme til mig. Det var til en fest i fredags hun fortalte det. Senere på aften står hendes tideligere kæreste og gode ven, og vrider hendes fingre, så hun åbner håden. Jeg går over og spørger ham, hvad han har gang i. Han fortæller mig, at hun har et barberblad i hånden. Vi får det fra hende, og hun løber væk. Jeg går efter hende og ser der står alle mine andre veninder rundt om hende, og prøver at tale hende til fornuft. Jeg går derhen og ser, at hun står og prøver at skære sig selv, men de andre forhindre hende i det. Jeg begynder at græde, og bliver SÅ sur på hende, og går. Jeg ved, at jeg burde blive der, men jeg kan ikke. De andre siger at jeg bliver nødt til at tale med hende, da jeg er den eneste der kan. Også bliver jeg næsten stolt. Stolt over, at jeg er den eneste der kan hjælpe hende. Men jeg er så sur og ked af det, at jeg lader de andre om det. Grunden til, at hun gjorde det var, at hendes tidligere kæreste havde sagt, at han ikke elskede hende. Og hun elsker ham over alt på jorden. Nu, dagen efter, har hun sagt at hun nok skal lade være med det igen. Men jeg tør ikke at tro på hende. Hvad hvis hun gør det, og jeg ikke har gjordt noget for at hjælpe hende? Det skal lige siges at vi har altid været bedste veninder og jeg har virkelig altid været der for hende. Men nu føler jeg det som om at jeg ikke kender hende. Jeg er kun 15 år, og jeg ved sku ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har sagt det til mine forældre, men de ved heller ikke hvad vi skal gøre, de har heller aldrig prøvet det før. Og jeg vil jo ikke gøre noget forkert. Jeg har lovet min veninde ikke at sige det til nogle, men det kan jeg ikke. Jeg er godt klar over at vi må sige det til hendes mor, men hvordan håndtere vi andre det overfor hende?? Jeg føler ikke, at jeg kan komme ind til hende, og sammentid er jeg bare så sur på hende over at hun har svigtet mig. Det har hun gjordt meget, og jeg har grædt meget over hende. Hvad skal jeg sige til hende, før at hun fatter det?? Hvordan når man en person som hende. Jeg føler også bare at hun har svigtet mig i de 5 måneder hun havde kæreste. Jeg har fandme altid været der for hende, men jeg føler ikke at hun vil være der for mig. Så jeg ville blive rigtig glad hvis du ville svare mig, for jeg har virkelig brug for nogle råd. Jeg kan ikke gå rundt med det her alene.. TUSINDE TAK på forhånd.. Knus mig
Svar (1 dec 2003)
Kære N.

Da jeg kan se, at du kun er 15 år gammel, og at din veninde har nogle svære problemer, skal jeg gøre en undtagelse, og svare dig, selv om vi ikke har modtaget honorar.
Din veninde skærer sig i armen, og får sine venner og veninder til at reagere ved at forsøge at fratage hende et barberblad. Du skriver, at du ved, at du altid er der for hende, og at du har en fornemmelse af, at det ikke er sikkert, at hun altid er der for dig.
Dine fornemmelser er sikkert rigtige, i den forstand, at din veninde givet har nogle problemer, som hun ikke kan løse på anden vis, end at true med selvmord. Det er heller ikke sikkert, at du skal regne med hende, hvis du får problemer.
Den bedste måde, du kan hjælpe din veninde på er, at finde et tidspunkt, hvor I stille og roligt kan tale om episoden (-erne) . Her skal du få en aftale med hende om, at hvis hun gør det igen, skal du gå til socialforvaltningen og fortælle om venindens problemer ned at skære sig i armen med et barberblad. Så tager forvaltningen over, og sørger for, at hun får den bedste behandling. Men sørg for at lave aftalen med din veninde, når hun er til at nå fornuftsmæssigt.
Det er min erfaring, at unge piger, der reagerer, som din veninde har en lettere (eller sværere?) personlighedsforstyrrelse, som indebærer, at de har svært ved at klare f.eks. adskillelser. Da de ikke kan løse problemerne på indersiden (ved hjælp af de nødvendige forsvarsmekanismer) reagerer de med tidligt udviklede forsvarsmekanismer, som ikke altid er lige hensigtsmæssige.
De har en evne til at "forplumre vandende" omkring sig ved at hvirvle andre problemer op, og ved at engagere andre i deres problemer.
Som regel er det ikke dem, som begår selvmord, selv om det naturligvis aldrig kan udelukkes. Men ingen tvivl om, at hvis din venindes reaktionsmønster fortsætter, har hun brug for hjælp. Det er imidlertid proffessionel hjælp, der er brug for (psykolog / psykiater), og det ´skal socialforvaltningen tage sig af, hvis du henvender dig.
(Se iøvrigt vore artikler om narcissisme og borderline).

Med venlig hilsen.

Palle Hoffmann


«« Tilbage