Autisme

Det er længe siden vi i psykiatrien officielt afskaffede begrebet autisme om de fornemmelser man kan have ved kontakt med en skizofren person. Vi har nu kun i ICD-10 den infantile autisme, som en særlig afart af de børnepsykiatriske lidelser.

Autisme hos skizofrene beskriver den følelse, man kan have ved kontakt til personerne. Begrebet blev introduceret af den schweisiske psykiater Bleuler for 100 år siden og var med denne tidsforståelse defineret som en tilbagetrækken sig fra den ydre virkelighed til det indre, ønskeopfyldende fantasiliv. Det vi i daglig klinisk tale omtaler som autisme, er den særlige personlige kontakt, man opnår ved omgang med skizofrene. Det kan være udtalte sætninger, hvor personen udtaler sig mærkeligt, eksempelvis smed en patient sine ure ud efter en til to måneders brug med en bemærkning om, at de til den tid var blevet for gamle. Andre kan bruge hele natten på at studere nattehimlen, men forsømmer totalt sig selv og hjemmet. En voldsanklaget skizofren forsvarede sig med sætningen: "Ja men det var jo et straffesapark". Ligeledes kan kontakten med patienten være så forstyrret, at man ikke kan få en meningsfyldt dialog.

Når skizofrene også kan have meget specielle vaner med personlig påklædning belaster dette kontakten yderligere. Nogle vælger at bære solbriller døgnet rundt for at beskytte sig mod bestråling, Nogle går med ørepropper for at holde hørehalucinationerne stangen, andre tager flere lag tøj på for at forhindre at kroppen går i stykker. Slutteligt er der flere, der dels nægte at tage bad og passe den personlige hygiejne af angst for, at kroppen går i opløsning, dels binder stramme bælter, kæder og snore omkring armene eller benene for ikke at de skal gå i opløsning.

Autisme er således ikke et veldefineret objektivt begreb, men et delresultat af den samklang vi får når vi omgås skizofrene. Det er således ikke muligt objektivt at opstille hvilke kriterier, der skal være til stede for at omtale en patient som autistisk, hvilket bærer hovedansvaret for, at begrebet ikke omtales mere i den officielle diagnoseliste, men i stedet bliver beskrevet med de enkelte delsymptomer.