Infantil autisme

Infantil autisme er en alvorlig udviklingsforstyrrelse hos børn. Den ses ofte allerede i spædbarnealderen og næsten altid inden det tredje fyldte år. Den infantile autisme har efter al sandsynlighed eksisteret helt lige siden menneskeheden begyndte, i de gamle folkesagn er der flere steder omtalt såkaldte "skiftinge", hvilket er et udtryk for børn, der er blevet forbyttet (skiftet) af troldfolk eller bjergfolk. Skiftingene havde ikke kontakt med forældrene og lå blot i vuggen som stykker af træ.

Infantil autisme angives fra forskellige undersøgelser med forskellig hyppighed, fra ca. 5-10 ud af 10.000 til en hyppighed på 1%. Sygdommen er fordelt med 75% drenge og 25% piger. Den infantile autisme er resultat af en genetisk fejl. Det defekte gen er identificeret som MET-genet. Dette gen koder for MET-receptor-tyrosinkinase og er beliggende på kromosom nr. 7. Genets protein i involveret i flere processer, blandt andet immunforsvaret og gastrointestinale regeneration. Genets tilstedeværelse er obligatorisk hos autisme, men ikke diagnostisk, idet 47 % af befolkningen har variationen. Der er spekulativt muligt at der også her kræves en toxoplasmose infektion eller anden udløsende infektion før fænotypen træder frem. Børnene er oftest dårligt begavede og 75% opfylder kriterierne for mental retardering. mens 50% ligger med en IQ på 50 eller derunder. Der har tidligere været mistanke om MFR vaccinen der tilbydes spædbørnene har en indflydelse, men denne mistanke er fuldstændig grundløs. Det er vist, at risiko for autisme stiger med faderens alder, fædre ældre end 40 år har 5 gange højere risiko for at få et barn med autisme end fædre under 30 år. Moderens alder spiller ikke nogen rolle i dette tilfælde.

For med ICD-10 at kunne stille diagnoser er der følgende 3 krav til barnets udvikling:

Sociale udvikling: Barnet har afvigende eller begrænset blikkontakt, det er ofte første tegn, at forældrene ikke kan få blikkontakt med sit barn. Den karakteristiske pegen på ting i 1 års alderen er fraværende. Barnet ligger stille og søger sjældent trøst eller omsorg. Deltager senere ikke i rollelege, og har begrænset fantasi og forestillingsevne. Barnet udvikler ikke venskaber, har ikke interesse for andre og udtrykker sjældent forståelse for andres følelser. Der er ofte svingende opmærksomhed. Barnet kan det ene øjeblik virke tunghør, og det andet nærmest støjoverfølsom.

Kommunikationsproblemer: Barnet er sent udviklet med talesprog og kompenserer ikke herfor på anden måde. Omkring 2/3 udvikler aldrig talesprog. Det er herefter svært ved at indgå i samtale, idet der bl.a. er selvopfundne ord eller udtryk, der gentages igen og igen. Det er svært at finde de korrekte ord og talen afviger både i tonehøjde, modulation tempo og rytme. Man kan sammenligne stemmeføringen med en computerstyret robot. Kropsproget er ligeledes aparte.

Adfærdsproblemer: Barnet er optaget af samme ting i påfaldende lang tid, og er ofte påfaldende knyttet til bestemte genstande, hvormed der udføres ritualer eller tvangsprægede handlinger, der skal afvikles i en bestemt rækkefølge og helst under ens omstændigheder. Der er ofte rituelt prægede rokkende bevægelser. Et paradoks er fravalget af bløde ting (amningen kan gå i stykker af samme grund), så bamser er sjældne ting, bedst er kantede hårde genstande som legetøj. Afrundende kan siges at barnet er usædvanligt optaget af bestemte sanseoplevelser enten syn, hørelse, følelse eller duft.

Konklusivt er den infantile autisme en detaljeorienteret sygdom, hvor barnet fikserer på den enkelte brik i puslespillet, men totalt mangler den normale sanseintegration og samordning af de enkelte stumper oplevelser. Den normale informationsbearbejdning er svært læderet, til gengæld er der mange eksempler på aparte egenskaber. En kan hele busplanen for København udenad, en anden samtlige placeringer på radioens hitliste i årtier, og en enkelt er geni til fagbogen i 1947.

Det fremgår alene af kravene til diagnosen, at den infantile autisme er en meget alvorlig udviklingsforstyrrelse. Behandling med henblik på helbredelse er ikke muligt. Der er beskrevet 50 - 100 forskellige eksotiske behandlingsstrategier, uden nogen form for videnskabelig evidens. Der synes kun, at medicinsk behandling med kombinationer af specielle nervemediciner mod psykose. Et specielt adfærdsmæssigt program ved navn TEACCH (usædvanlig struktureret adfærdsterapi) har haft en vis opmærksomhed, men resultaterne er ikke konklusive.