Leg


Legen har en helt central placering i børns udvikling. Hvad enten det drejer sig om motorik (bevægelse), intelligensudvikling eller følelsesmæssig udvikling spiller legen en afgørende rolle. Alle psykologer er i dag enige om legens afgørende funktion i barnets psykiske udvikling. Men sådan har det ikke altid været. Legen blev tidligere betragtet som unyttigt tidsfordriv.
Børn har ikke et bestemt mål med legen, men oplever engagement, aktivitet og glæde ved at lege. De er styret af en indre skabende drivkraft. I legen er det processen, der spiller den største rolle.

Legen har forskellig funktion, forskellige kendetegn og udvikler sig til forskellige legeformer i takt med at barnet udvikler sig.
Et barn kan undersøge genstande, eksperimentere med samme genstande og derved udvide sit kendskab til den verden det er født ind i. Gennem legen får barnet kendskab til sine kropsfunktioner, udvikler sin identitet, finder sin kønsidentitet, lærer om kønsroller, og lærer at mestre impulser. Barnet udvikler sig og får gennem legen indsigt i følelsesmæssige sammenhænge, arbejdsroller og sociale sammenhænge. Legen kan samtidig være et middel til at bearbejde indtryk, problemer og modsætninger, som gør det muligt at rumme, indordne og forstå samspillet mellem barnets indre verden og den påtrængende voksen-dominerede ydre verden.

Lige fra fødslen kan man iagttage børns såkaldte funktionslege, hvor barnet er optaget af at undersøge genstande og sin krop gennem syns og sanseindtryk. Det kan kigge på eller sutte på hænder og tæer, rasle med ranglen osv. De erfaringer, som barnet gør sig udgør et skema eller en bestemt sammenhæng og orden i oplevelserne (kognitivt skema). Senere begynder barnet at mestre tingene ved at hamre på dem, bygge oven på hinanden, putte i kasser osv. Tidligere erfaringer indordnes og indpasses nye erfaringer, og der dannes mere overordnede og mere nuancerede mønstr i legen. (Assimilation og akkommodation). I 1- 1½ års alderen kan man se børn udføre aktiviteter, som det oplever i sin hverdag. Barnet leger at det kører i bil, at det sover, spiser, bliver puttet i seng osv. Ofte leger det alene, og først senere opdager barnet, at det sammen med andre børn kan forestille sig en social situation, som kan udvides til et helt teaterstykke
Legen bliver dermed mere social. Børn kan lege sammen og inspirere hinanden ved at efterligne hinandens lege eller ved at lege med samme genstand. (synkron-lege og parallel-lege).

Den fælles leg giver helt nye muligheder for kreativitet, kombineret med social aktivitet. Her udvikles rollelege og symbollege. Børnene begynder at lege doktorlege, far-mor-børn-lege. Prinser og prinsesser, købmandsforretning eller krigslege. Til sidst udvikles regel-lege, og konkurrencen kommer for alvor ind i legen. Nu leger børnene skjul, fangelege, boldspil osv. I starten opfatter barnet ikke reglerne som særligt tvingende, men senere udgør de en ubrydelig gensidig overenskomst, som lærer barnet om loyalitet og gruppefunktion. Barnet lærer også, at reglerne kan ændres, hvis der er enighed om det.

En særlig rolle spiller legen med bamsen for selvets udvikling, på det følelsesmæssige område og i udviklingen fra fysisk og psykologisk formbundethed med og afhængighed af moderen til løsrivelse, selvstændighed og identitetsudvikling. Winnicott gjorde opmærksom på bamsen som overgangsobjekt i udviklingen mellem den totale moderomsorg og barnets selvstændighed. Barnet tilegner bamsen egenskaber hentet fra moderen, eller spiller selv moderen og leger, at bamsen er barnet selv. Bamsen kan trøste, berolige og rumme barnets aggressioner uden at gå til grunde. Bamsen om overgangsobjekt kommer derved til at bygge bro mellem barnets indre verden og den ydre realitet. Gennem legen med bamsen kan barnet gøre en passivt udleveret situation til en aktiv handlingsmættet reaktion, som kan hjælpe barnet til at bearbejde psykisk konflikt og lære det at mestre følelsesmæssigt belastede situationer.