Artikel udskrevet fra www.netpsych.dk

MCS


Forkortelsen dækker over det engelske sygdomsbillede Multiple Chemical Sensivity eller på dansk: dufteallergi og kemikalieoverfølsomhed. Det er en af de nyere tilstande, der endnu ikke er optaget på den officielle fortegnelse over sygdomme (ICD-10), og den regnes af mange i psykiatrien som værende en Somatoform tilstand parallel tilstand til eksempelvis: Whip-lash, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, amalgamsyge, El-allergi og fødemiddelintolerance. MCS blev først rapporteret for ca. 50 år siden i USA af allergologen Theron Randolph, der havde mødt en gruppe patienter, der fik gene af forskellige kemiske stoffer i hverdagen i en koncentration, hvor der almindeligvis ikke skulle være noget galt. Umiddelbart blev tilfældene betragtet som en stressreaktion. Han grundlagde dog en fortsat blomsrende forretning efter økologisk tankegang. De har egne tidsskrifter og foretager vaccination mod overfølsomhed. Lidelsen varierer meget fra land til land, i Californien eksisterer den hos ca. 13 %, mens kun 2 % svenskere klager derover. Der er ingen tal fra Danmark.

Der klages oftest over ubehag ved eksponering overfor: pesticider, alle typer opløsningsmidler, stegeos, tobaksrøg, benzin, parfume rengøringsmidler og afdampning fra nye gulvtæpper, biler og tekniske lugte.

Symptomerne ved MCS er en blanding af følgende:
  • Hovedpine, svimmelhed, træthed, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse og depressive symptomer.
  • Vejrtrækningsbesvær med smerter i brystkassen.
  • Slimhindeirritation fra næse, øjne og svælg.
  • Fordøjelsesproblemer.
  • Led- og muskelsmerter.
Alle, der klager over MCS har klager fra mindst to organsystemer og altid klager fra centralnervesystemet. Det er almindeligt med dårlig tolerance for alkohol.
Der findes ingen objektiv undersøgelse, blodprøve, skanning eller lignende, der kan dokumentere tilstedeværelsen af MCS. Det betones flere steder, at MCS kan debutere efter udsættelse for post traumatisk distress syndrom. (PTSD). Ved provokation med den angivne duft, kommer symptomerne prompte, men ikke hvis kemikalieduften maskeres ved sløring med eksempelvis kaffearoma.

Resultaterne fra de nyeste eksperimentelle undersøgelser viser samstemmemde, at MSC er en simpel tillært refleksbue, hvor dufte kobles til uspecifikke symptomer. Det værste man således kan anbefale patienterne er at holde sig fra duftene, idet de derved bliver fastholdt i sygerollen.

Forløbet er lunefuldt, nogle kommer sig (ingen sikker statistik), andre har et konstant symptomberedskab, mens andre igen får flere symptomer, og udvider rækken af kemikalier / dufte, der forværrer tilstanden.

Årsagen til MCS er ikke fastlagt. Der er teoretiseret oven en lang række muligheder, eksempelvis:
  • Immunologisk mekanisme, hvor der er opstillet den hypotese af en betændelsesreaktion med dannelse af antistof, uforvarende dannede antistof mod den specifikke duft.
  • Mekanismer i næseslimhinden, hvor hypotesen til dels består i en sensibilisering af dufte trådene i næsen.
  • Neurologiske mekanismer med sensibilisering af dele af centralnervesystemet
  • Refleksudvikling, som eksempelvis a' la Pavlovs refleksbuer.
  • Psykologiske mekanismer. Alle med MCS har symptomer fra CNS, især med angst og depression.
MCS er en multifaktoriel lidelse af ukendt årsag og ukendt sammensætning. Den kan forklares som ren psykologisk / psykiatrisk men anses ikke endnu fuldt ud opklaret. Der kan ikke foreskrives nogen kurerende behandling.


Erik Kjærsgaard
Sidst opdateret: 3. oktober 2018