Artikel udskrevet fra www.netpsych.dk

Journalindsigt
 
Ved enhver henvendelse til en psykiatrisk eller somatisk afdeling, skal der udfærdiges et journalnotat, idet lægerne har journalføringspligt. Journalføring sikrer, at informationer ikke forsvinder, her samles oplysninger af værdi for behandlingen: Resultatet af lægelige undersøgelser og ordinationer, referater fra møder og konferencer, overvejelser om diagnoser og differentialdiagnoser, beslutninger om behandlingen, såvel den akutte som behandlingen på længere sigt mm..

Journaler i forbindelse med indlæggelse på psykiatriske afdelinger skal endvidere indeholde en systematiseret behandlingsplan, som tages op til fornyet overvejelse med jævne mellemrum. Siden 1987 har det været muligt for brugerne af psykiatrien at få udleveret en kopi af deres journal. Dette omtales oftest som aktindsigt eller journalindsigt. Efter nem-id, er det nu muligt, at se ens journal på: www.sundhed.dk

De fleste plejer gerne at tilbyde patienterne at gennemgå journalerne sammen med dem, for at forklare fagudtrykkene, og for at fortælle, hvad meningen er med de forskellige formuleringer. En ting er de skrevne ord, noget andet, hvad det betyder, det er som i andre sammenhænge ofte det der står mellem linjerne, der tæller mest.
 
Man kan almindeligvis kun få aktindsigt i egen og ens mindreårige børns journal. Bemækr slutteligt, at der IKKE kan rettes i en lægelig journal, hvis der er anført faktuelle forkerte oplysninger kan de korrigeres senere og altså ikke rettes.


Erik Kjærsgaard
Sidst opdateret: 31. januar 2023