NetPsychs Brevkasse

Email icon Generthed

Hejsa.Mit problem lyder banalt, men har den seneste års tid vokset sig til noget der virkelig plager mig, så det går ud over min livskvalitet.Mit problem er, at jeg er sindsyg genert overfor fremmede piger (jeg er 32årig meget pigeglad heteroseksuel mand) hvilket gør det meget svært for mig at indlede et kæresteforhold. Jeg kan inde i mit hoved finde på alle de pæne og søde ting jeg kan sige for at indlede og føre en samtale, men når jeg står i situationen går fuldkommen jeg i sort. Sådan noget som at komme med et stille kompliment overfor en sød pige er helt umuligt. Alt dette starter så en ond spiral af selvbebrejdelse hvor jeg planker mig selv for at være et ynkeligt pjok.Jeg vil ikke kalde det angst for jeg får ikke hjertebanken og svedeture. Det er snarere en slags blackout eller voldsom indre dialog som fuldkommen overtager den fornuft jeg skulle bruge til at tale med. Det er som om de 20 sek jeg skulle have brugt til at indlede samtalen er forsvundet i et sort hul.Og det er kun overfor piger. Jeg kan sagtens stille mig op foran 200 mennesker og holde et foredrag og jeg har masser af gode venner.Jeg har længe udskudt problemet, men nu føler jeg at det ødelægger min livkvalitet.Alt burde ellers være i orden. Jeg er godt begavet, velformuleret, normalvægtig, faktisk lidt veltrænet og går i dyrt moderigtigt tøj, men lige lidt hjælper det.Jeg har hørt om samtaleterapi og hypnose overfor generthed, men jeg er sgu lidt skeptisk overfor den slags. Findes der nogle simple "øvelser" man kan lave?
Svar (27 okt 2005)
Kære K.

Det er et velkendt problem, som du der beskriver, og der er flere niveauer, som du kan tackle det på.
Generthed kan behandles med samtaleterapi, Kognitiv terapi, psykoanalytsk terapi og medicin.
I samtaleterapi taler man med en psykolog om baggrunden for genertheden. Hvis man går i kognitiv terapi, kan man f.eks. undersøge hvad det er for uhensigtsmæssige tanker, eller kognitioner, man typisk har, når man bliver genert. Det kan eksempelvis dreje sig om angst for autoriteter, angst for at man bliver afvist, kritiseret osv.
Ved Psykoanalytisk terapi fokuserer bl.a. på de ubevidste grundlæggende problemer, og overføringer, dvs. hvilke forventninger man har til andre mennesker. Forventninger, som kan hænge sammen med ens tidligere erfaringer, og som ikke nødvendigvis passer på den aktuelle situation.
Er genertheden et led i socialfobi, dvs. en række angstsymptomer, som man får når man er sammen med mennesker man ikke kender så godt, kan socialfobien behandles med "lykkepiller", Det skal dog helst ske samtidig med at man får samtaleterapi.

Palle Hoffmann


«« Tilbage