Min kæreste er borderline

Hejsa!
Jeg kunne godt tænke mig at vide noget om hvordan man forholder sig til personer med personlighedesforstyrrelse, specielt borderline, hvis man er pårørende?

Også kunne jeg godt tænke mig, at vide, hvor mange behandlere der kan klarer den slags og hvor de findes, da jeg har læst, at et intensivt forløb med kongnitiv terapi kan afhjælpe i løbet af 2år?

Forklaring:
Jeg ønsker at hjælpe og støtte, fordi jeg virkelig har et indre ønske om forblive i rationen med min kæreste, som er borderline.
Jeg elsker ham af et oprigtigt hjerte og vi har mange rigtig gode timer. Jeg kan mærke at han også elsker mig, da der er sket en positiv udvikling af vores samliv. Fra at være nærmest afvisende og uopmærksom på mine behov, har vi fået etableret et forhold, hvor vi gensidig lytter og tager hensyn til hinanden i det store hele.

Samtidig er jeg opmærksom og klar over, at jeg selv lider af hjælpesymdrom. (Har tidliger i mit liv løbet ind i kærester med forskellige former for personlighedsforstyrrelser)
Jeg har virkelig gjort nogle tanker omkring vores samliv og har bestemt mig til, at ville være vedholdende og støttende i processen. Beslutningen er kommet af bla. hans erkendelse af, at han har brug for hjælp til at styrre sit noget svingende temperament, (specielt vrede og agressioner) samt den gode udvikling vores samliv har været i.
Hvis ikke han var nået til denne erkendelse om, at der er brug for hjælp, ville jeg have taget konsekvensen og afskåret forbindelsen.

Min kæreste har lidt af svære panikangst anfald. Hans baggrund er masive omsorgssvigt i ungdommen samt en mor, der dør i 12års alderen.

Hertil skal jeg lige tilføje, at han ikke selv er klar over sin spaltning. Eller i hvert fald ikke ville erkende, at det ikke bare er volden, der er problemet, men et gennemgribende adfærdsproblem. Så hvodan finder vi den rigtige behandler ud fra den forudsætning?

Jeg går til psykolog, og kæresten og jeg, har sammen været til parpsykolog hos hende nogle gange. Det tog psykologen noget tid, at gennemskue ham. Hun meddelte mig, at det er for stor en opgave for hende, at påtage sig rollen som teraput i forhold til min kæreste, da hun mente, at han er borderline.

Jeg har siden læst meget om borderline og kan se, at de beskrivelser af denne personlighedsforstyrrelse, passer på kæresten.

Jeg ønsker fortsat, at ville leve et liv sammen med kæresten, med den betingelse, at han går til og overholder behandling, ellers afskærer jeg alt forbindelse. Min kæreste ønsker fortsat hjæp til aggressionerne. Så alt ser umidelbart ok ud, hvis bare vi finder den rigtige vej at gå herfra.

Jeg skal passe på mig selv i det her og har fundet en lejlighed, som jeg kan benytter, som evtentuel flugtvej. Min kæreste føler det, som om jeg svigter ham heri. Men jeg lægger press på ham, idet at magtkampen består i, at jeg ikke vil så model til vold en gang til. Jeg flytter ikke, men min angst kan aftage, idet jeg har muligheden for at vælge, hvornår jeg vil det her og ikke. Det drejer sig i høj grad ikke kun om ham, men også om mig. jeg skal jo også leve!
Hjælp os

Svar (23 feb 2006)

Jeg skal først og fremmest anbefale dig at læse vore artikler om borderline og narcissisme.
Jeg synes det er flot, at du har besluttet dig til at fortsætte et forhold, som er problemfyldt. Jeg kan anbefale dig at gå på nettet - Google - og søg på kognitiv terapi. Her vil en masse henvisninger til forskellige hjemmesider tone frem. Jeg vil ikke anbefale nogen bestemt. Jeg ved heller ikke, hvor i landet du bor.
Du spørger, hvordan du bedst kan forholde dig til en borderline-problematik, hvis du ønsker at hjælpe.
Det sværeste er at rumme vedkommende. Der vil være svingninger i funktion og humør hele tiden, og der vil være affektudbrud. Det er væsentligt, at du ikke svinger med i de affektudbrud, der kommer, men tilstræber altid at være den samme. Det er selvfølgelig svært, når man er følelsesmæssigt engageret. Ellers handler det om at hjælpe med at opretholde en fast ydre struktur. Når denne ligger fast, kan borderline-personer fungere på trods af deres problemer. Men vil han tillade dig at du blander dig i hans forhold??
Borderline-personligheder har en tendens til at se verden sort/hvidt eller enten/eller. Nuancerne i forholdene er væk. De møder andre enten som venner eller fjender. Gerne sidstnævnte, indtil det modsatte er bevist. De har en tendes til enten at æde en med hud og hår, eller at afvise en. Det svære er at rumme disse tendenser. Da det ligger i personligheden er det svært at ændre - selv ved tepari. Hvad borderlinepatienter evt. lærer i en terapi vil blot ligge som en ydre adfærd, og kan ikke rigtigt integres i personligheden. Derfor er det mange gange svært at rumme for de nærmeste. Men når du nu ønsker at blive i forholdet er det bedste du kan gøre at forsøge at rumme hans svingninger og luner. Hvis tanker og adfærd nærmer sig noget psykotisk eller urealistisk, kan du være hans jordforbindelse, og hjælpe ham med at få øje på nuancerne i tingene. Alt dette er naturligvis lettere for en behandler, som er neutral, og meget svært for dig, som er følelsmæssigt indvolveret. Jeg vil understrege, at det er en svær balancegang - selv for en behandler.

Med venlig hilsen.



Palle Hoffmann