Mine børnebørn er udsat for omsorgssvigt

Min henvendelse drejer sig om mine 2 børnebørn på nu 10 og 11 år. De er alene med deres far, efter deres mor i 1999 tog sit eget liv, børnene fandt hende, hun havde hængt sig i deres soveværelse. Min søn har aldrig vist ansvarlighed i forhold til omsorg af børnene. Vi har som bedsteforældre haft børnene meget, har klaret praktiske og følelsesmæssige ting omkring dem, men efter min søn i 2004 blev arbejdsløs, og stadig er det, har vi ikke så megen kontakt til børnene. Vi bor i samme by, ca 5 min fra hinanden, børnene må ikke komme hos os, men gør det alligevel indimellem for at bede om hjælp, når deres far ikke går noget ved de problemer/støtte de har brug for. Vi har for snart 4 år siden henvendt os til vores kommunes socialafdeling for at få hjælp, men intet er sket. I februar 2006 skrev jeg en bekymringsskrivelse til socialchefen og hans familieteam, hvor jeg bad om, og fik et møde for at uddybe bekymringsskrivelsen. Min søn deltog i dette møde, men benægtede alt, også at han gennem de sidste 16 år har haft et stort alkoholforbrug, hvilket ofte er gået ud over børnene, som så har fået hjælp hos os. Vi kan nu slet ikke tale med vores søn, han er totalt afvisende, børnene er meget overladt til sig selv, da han har vendt op og ned på nat og dag. De skal selv stå op om morgenen, smøre madpakker, vaske tøj o.s.v. Min søn laver intet sammen med dem udover at se film på TV eller lejede film. De går til fodbolde, men deres far kommer aldrig og følger kampe/træning, selvom børnene ønsker det og han har tid nok. De er ofte afsted til skole med utilstrækkelig påklædning,her hvor det er blevet koldt måtte den yngste i mandags have et par tynde shorts på i skole, havde så fundet et par uldne underbukder at have på indenunder. Efter skole kom han til mig, fortalte at der ikke var nogle lange bukser, han kan passe mere, og at der var meget snavset tøj. Jeg tog i byen med ham, fik købt et par nye bukser, men da vi nærmede os hjemmet var drengen meget trist, sad med lukkede øjne, vidste hvad der ventede ham! Når børnene har kontakt til os bedsteforældre bliver de straffet med en uges stuarrest. Jeg forsøgte at få min søn i tale, men han afviste. Han har netop i okt. fået børnepenge, men de går til hans forbrug/misbrug og ubetalte regninger! Begge børn har astmatisk bronchitis, har når det bliver koldt, og de ikke får den fornødne omsorg med varmt tøj, vitaminer og ordentlig kost, bliver forkølede og skal så have astmamedicin, Den store dreng har siden 2 års alderen haft gentagne mellemørebetændelser med sprængt trommehinde tilfølge, har vores på hospitalet for at få ny trommehinde, desværre blev den afstødt, så nu flyder det ofte fra hans øre. Jeg har haft henvendt mig til læge, drengen skulle til ørelæge, men det ville hans far ikke. Ligeledes har han eksem med til tider grimme sår på benene, også her er der henvist til hudlæge, det skulle han ikke mente faderen. Jeg kunne blive ved og er meget ulykkelig over den manglende hjælp fra de sociale myndigheder, som ikke gør noget! Jeg vil sende endnu en bekymringsskrivelse, vi har for 3 år siden tilbudt at gå ind og støtte børnene, evt. tage dem i pleje uden omkostninger for kommunen, men vi føler os efterhånden helt til grin. Jeg har også konsulteret John Aasted Halse tidl. formand for Børns Vilkår, for at få råd og vejledning. Vi er meget ulykkelige på børnenes vegne, det er svært at være viden til at 2 dejlige børns tilværelse bliver ødelagt. Vi er parate til at gøre alt for at give dem en værdig tilværelse og en lykkelig barndom.
Jeg håber med denne korte mail på råd og vejledning.
Med venlig hilsen

Svar (3 nov 2006)

Jeg forstår meget godt din frustration over dine børnebørns situation, og jeg synes også, at de har fået mere end rigeligt at slås med.
Jeg mener også, at du/I har gjort, hvad et par ansvarlige bedsteforældre kan gøre i den situation, du beskriver. I har taget børnenes parti med fare for at jeres søn vil bryde kontakten til jer.
Når I har henvendt jer til socialforvaltningen, er det forvaltningens ansvar at handle på jeres anmeldelse og gribe ind, hvis de finder frem til at børnene lider omsorgssvigt. Hvis socialforvaltningen derimod ikke når frem til den samme konklusion som jer, må I acceptere, at jeres søn har forældremyndigheden, og hvis han ikke vil tage mod jeres råd, er han i sin fulde ret til at behandle børnene, som han gør.
I er nødt til at acceptere situationen som den er, lige indtil der opstår en oplagt situation med omsorgssvigt. Hvis børnene kommer til jer, vil jeg anbefale jer igen at kontakte forvaltningen, og sætte dem ind i situationen. Forvaltningen skal handle på anmeldelsen, og hvis de stadig intet foretager sig, kan i gå til socialchefen i kommunen eller helt op til politikerne.
Men selv om jeres søn drikker mere end I synes er rimeligt, kan det godt ske, at forvaltningen vurderer, at det ikke er nok til at de kan gribe ind, og at han på trods af sit alkoholforbrug er i stand til at tage vare på børnene. Men det kan jeg naturligvis ikke her vurdere - Finder kommunen derimod ikke hjemmel til at gribe ind, vil jeg anbefale jer at forsøge at genoprette forholdet til jeres søn, og dermed også til jeres børnebørn. Om ikke for andet, så for jeres børnebørns skyld. Det ville jo alt andet lige være rart for dem at vide, at de altid - og uden dårlig samvittighed kan komme hos jer, hvis deres far drikker, eller hvis de på anden vis mistrives.

Med venlig hilsen.


Palle Hoffmann