NetPsychs Brevkasse

Email icon Kæresten er psykopat
Vores datter på 17 år er blevet fanget i en psykopats net. Der er ikke nogen diagnose, men mange af trækene kan jeg genkende fra min mors mand. Vi har som forældre ikke kunnet sige noget for hun har været meget forelsket. Nu har der imidlertid været flere episoder hvor hun, forholdt situationen, har måttet indrømme at det ikke er godt. Han kan mærke at hun trækker sig tilbage og lover bod og bedring. Grædende ber han hende om at hjælpe sig med at forbedre sig, lær mig det siger han. Hun ved at det kan hun ikke, ønsker det heller ikke, men tør ikke gøre det forbi. Hans truede sin sidste kæreste med selvmord. Det har vi talt om, det er hans eget valg. Han er 21 år, og må være voksen. Men hun føler sig fanget. Det er jo synd for ham, han vil jo forbedre sig, han elsker hende meget højt osv. Hun siger at hun elsker ham når han er der, men når han ikke er der ved hun ikke rigtigt. Hun ønsker at nyde sin ungdom, studere, rejse, bo med en veninde osv. Men hun ved ikke hvordan hun skal takle situationen. Hvordan kan vi hjælpe hende fri?
Svar (8 feb 2002)
Det er vanskeligt, når det ikke går ens børn godt. Det er svært at stå på sidelinjen og se alle de ubehagelige træk og tendenser, der er fulgt med denne situation. I har på den anden side selv givet de bedste løsningsforslag. Prøv at føre en dagbog, hvor løfter og trusler bliver noteret ned. Det er utroligt så hurtigt man glemmer begge dele. Hvis der derefter er den mindste smule afviger i "svigersønnen" vil det i løbet af meget kort tid fylde meget i dagbogen. Den anden side med selvmordstrussel har i tacklet perfekt. Han er en voksen habil mand, og ingen kan føre en meningsfyldt tilværelse med en, der har den slags trusler i sit repertoire. Slutteligt vil den unge mand ikke have noget i mod at jeres datter rejser med sin veninde, nyde sin ungdom og studerer, hvis der er mindste smule substans i ham vil han bakke hende op. Hun kan ikke lære ham at forbedre sig. Det kan kun ham selv. Jeres datter er ikke fanget, men det er en ofte anvendt metode at oftene bliver viklet ind i et net, de ikke synes, de kan komme ud af.

Erik Kjærsgaard


«« Tilbage