NetPsychs Brevkasse

Email icon Skam
Jeg er en mand på 28 der i øjeblikket gennemlever en stor krise.

Jeg har i mange år haft svært ved at lade folk komme tæt på eller i det hele taget have et forhold til nogen som helst. Jeg har et par gode venner og for et års tid siden begyndte jeg at komme sammen med min første kæreste som jeg elsker utrolig højt.

Jeg har altid været overbevist om at grunden til at jeg har haft svært ved at lade folk komme for tæt på hang sammen med en frygt for at blive afvist, men det er nu gået op for mig at det er en løgn jeg har brugt overfor mig selv for at fortrænge sandheden.

Sandheden er at jeg har skubbet folk fra mig for at de ikke skulle finde ud af en hemmelighed der ligger dybt i mig. En hemmelighed der fylder mig med skam, anger og ulykkelighed.

Hemmeligheden er at jeg i elleveårsalderen misbrugte min lillesøster seksuelt. Vi sov jævnligt sammen fordi det var hyggeligt at ligge og snakke og læse tegneserier og den slags før vi skulle sove. Når hun var faldet i søvn skete det så en række gange at jeg af en eller anden syg grund gnubbede mig op ad hende for min egen tilfredsstillelses skyld.

Jeg er så ulykkelig og bliver fysisk dårlig når jeg tænker på hvad det er jeg har gjort. Jeg græder hvilket jeg ikke har gjort i mange år og jeg har for første gang i mit liv fået glimt af selvmordstanker. Jeg kan ikke se hvordan jeg ellers kan undslippe den forfærdelige ugerning jeg har gjort.

Jeg er panisk angst for at alting skal gå i stykker. Mit forhold til mine kæreste, venner og familie. De forhold er det eneste jeg har og hvis de forsvinder er der ingenting tilbage, ingen glæder i livet. Men hvorfor skulle en der kunne få sig selv til den slags også have nogen glæder? Jeg har fortjent at lide som det ækle svin jeg er.

Jeg har læst mig til at de fleste overgribere selv har været misbrugt på et tidspunkt i deres liv, men det har jeg aldrig. Jeg har heller aldrig siden haft fantasier eller hemmelige lyster til at gøre noget tilsvarende igen.

Hvad skal jeg gøre? Skylden og skammen æder mig op.

Skytten
Svar (20 aug 2002)
Mit svar viser med tydelighed dette medies begrænsning, idet der er behov for mange opfølgende spørgsmål. Det væsentlige i din situation, udfra dit spørgsmål er skammen over et "næsten overgreb" fra din side mod din søster. Intet menneske i verden kan tage skammen fra dig, men du har behov for en samtalerække hos en psykolog eller læge med interesse for menneskelige problemer. Det er min vurdering, at du på tidspunktet for dine handlinger er i præ-puberteten og som mange andre havde svært ved at afgrænse hvad der er normalt, og hvar der definitivt er uden for det almindelige og aceptable område. Med en nøgtern vurdering vil jeg anse, at du på tidspunktet for dine handlinger befandt dig i gråzonen, hvor du nu ca. 17 år efter har gjort det til et uoverstigeligt problem. Der er derfor som anført brug for en række samtaler med en professionel.

Erik Kjærsgaard


«« Tilbage