NetPsychs Brevkasse

Email icon Sorg og Stress



Jeg har indenfor en periode på 2 måneder oplevet 2 dødsfald (Far og Moster)samt det at min mor har fået konstateret uhelbredeligt cancer.

På mit job har der i de sidste 3-4 måneder været problemer mellem personalegruppe og lederen, hvor fagforeningen lidt med på sidelinien, dog ikke nok.

Mit spørgsmål går så på min adfærd, jeg har den sidste måned ændret mig til at være stille, opgivende, trist, nogle dage på jobbet kan jeg efter et sammenstød med ledelsen være så tæt på at bryde ud i gråd, at jeg er nød til at går et sted hen, hvor jeg kan være alene, da jeg ikke ønsker at nogen skal se at jeg er ked af det (måske en fejl), af angst for at det skal påvirke dem i deres arbejde. Jeg plejer normalt at være igangsættende, være den positive, optimistiske og ikke bange for at ytre min mening.

Min mand siger at jeg er blevet meget trist, træt, jeg går i seng med min datter kl. 20.00, i stedet for ved 23.00 tiden, som jeg plejer. Han fortæller mig, at jeg ligesom går rundt med en maske på, han kan få mig til at smile et kort øjeblik, men straks er jeg tilbage i den alvorlige maske.

Kan jeg gå rundt i en form for chokfase? hvis ja, hvordan kommer jeg ud af det igen!

Med venlig hilsen
K.
Svar (11 mar 2003)
Kære K.

Undskyld det forholdsvis sene svar. Men bedre sent end aldrig.
Jeg vil sige dig, at det er helt forståeligt, at du reagerer på din fars og mosters dødsfald, og din mors sygdom. Mange mennesker ville reagere ligesom dig, og det er helt naturligt. Dine nære slægtninges dødsfald og sygdom kan ikke bare bearbejdes på kort tid, men kræver at dine energier for en stund bruges til sorg-arbejdet så at sige. Dødsfald og sygdom kommer så oven i købet mens der er problemer på arbejdspladsen. Det kan næsten ikke blive mere uheldigt - men sådan er livet af og til.
Jeg tror, at du har meget brug for at tale med nogen om det. Er din mand god at tale med? kan det være en god ide, at indvie ham i dine tanker og problemer. Han behøver jo ikke at føle, at det er ham, der skal løse dem - men bare det, at han gider at høre på dig gør, at du bedre kan få overblik, få skilt vigtigt fra uvigtigt, og få energi til at tackle problemerne igen. Lige nu er du lidt groggy, fordi problemerne er væltet ned over dig på en gang. Men når du får overblik igen, ser verden anderledes ud.
Hvis ikke du synes du kan snakke med din mand, kan en god arbejdskammerat, en god veninde, præsten eller andre, som du har tillid til - måske være løsningen. Hvis det ikke dur er der måske en selvhjælpsgruppe i nærheden af , hvor du bor. Her kan du komme til at tale med andre i samme situation som du. Det vigtigste er, at få sat ord på, at få fortalt andre, hvordan du oplever det lige nu - for på den måde kan du få sat styr på tilværelsen igen - ikke så meget på grund af det de svarer dig, men fordi du derved får lagt problemerne udenfor dig selv - i en vis udstrækning. og det er langt lettere at løse dem/forholde sig til dem her.
endelig er der de professionelle - psykologerne. Men de er dyre. en time koster 680 kr. Men det vil jeg ikke umiddelbart anbefale. Det er ingen sygdom, at have ondt i sjælen som følge af ydre hændelser som dem, du har været ude for. Så se at finde en, der er god til at lytte. Det er det, du har brug for.

Med venlig hilsen.



Palle Hoffmann


«« Tilbage