NetPsychs Brevkasse

Email icon Svigerdatters misbrug
Jeg står faktisk med et stort problem, og jeg aner ikke hvor og hvordan jeg kan/skal henvende mig.Jeg har en svigerdatter som har været langt ude i narkomisbrug/ prostituition m.m. Der er to børn som har været anbragt. Efter afvænning kom børnene hjem og det er faktisk gået godt i seks år. Men efter en week-end her hos os opdagede jeg at alt hvad der kunne bruges af mit medicin var stjålet, ligeledes penge og smykker.
Jeg er meget, meget ked af det og bange. For jeg ved jo det ender galt hvis jeg ikke gør noget. Jeg er bange for at miste børnebørnene igen. Jeg kan ikke bære dette alene, men aner ikke hvor og hvad jeg har at gribe i.
Det sværeste er børnene. Vi har lagt et stort arbejde i at støtte og være vedholdende og så falder hun tilbage.
Jeg synes der i sådanne situationer mangler et eller andet sted hvor pårørende kan henvende sig for hjælp og rådgivning.
Med venlig hilsen
Svar (12 maj 2003)
Hej Grethe
Tak for henvendelsen, der er så principiel, at jeg kopierer svaret her, og formentlig udgiver et nyhedsbrev om emnet. I dit aktuelle tilfælde, hvor jeg kun har din mail at gå ud fra, er det soleklart at din svigerdatter atter er på vej ned i et skråplan, du har godt nok først selv bemærket det nu med tyveriet af medicin, penge og smykker. Det er utvivlsomt et forhold med genoptaget misbrug, der har været pågående i nogen tid, det er uhyre almindeligt , at det de pårørende der sidst opdager misbruget, ligesom man er meget langt ude, når først man begynder at stjæle fra sig egen familie, og det endda familiens smykker.

Bedste råd?? begræns skaden, konfronter din svigerdatter og få hende i behandling i det lokale misbrugscenter, hun vil sandsynligvis nægte, at der er problemer, det gør de fleste selv om de bliver "fanget med nålen i armen". Næste skridt er mere smertefuldt, men alligevel nødvendigt. Du har menneskelig og moralsk ansvar overfor dine børnenebørn, du skal overveje hvilke skridt der er de mest rigtige. Dette i form af at passe dem noget mere, eller overveje anmeldelse til den lokale socialforvaltning.

Du har ret, der mangler et "sted" der kan rådgive dig specifikt, prøv socialforvaltningen eller det lokale misbrugscenter.

Med venlig hilsen

Erik Kjærsgaard


«« Tilbage