Problemer med mand og eks-koner/børn

Tja, hvor skal jeg starte??
Jeg er 38 år, mor til 2 og blev for 2 år siden gift igen. Min mand har 4 børn, med 2 forskellige kvinder. Den ene var han gift med i ca. 10 år. Den anden havde kan et kortvarigt forhold til ? nemlig de 3½ år de tog hende at blive gravid 2 gange ? mod hans ønske faktisk.
Inden jeg kom ind i billedet, var der kæmpe problemer min mand og hans 2 ?koner? imellem. Det drejede sig angiveligt om min mands 2 ældste børn.
Tingene blev selvfølgelig forværret, da jeg entrede arenaen. Begge mødrene (mis)bruger børnene i nogle ? efter min mening ? sygelig kamp mod min mand.
Han elsker naturligvis sine børn, men jeg ville ikke have 2 andre kvinder i vores liv, der var bestemmende for hvordan vi kunne leve eller ikke leve.

Efterhånden er tingene blevet tålelige for så vidt angår de mindste af min mands børn og deres mor. Hun har nemlig fundet en mand der ville gifte sig med hende.

Problemet er min mand. Han har ikke kunnet skelne børnene fra deres mødre. Da jeg lærte ham at kende, sagde han at han var afklaret omkring tingene. Alligevel kørte han en nat op og gik i seng med sin tidligere kæreste, fordi han savnede sine børn, sagde han.

Da jeg mødte min mand, spurgte jeg til, om han også havde haft et seksuelt forhold til sin eks-kone mens han boede sammen med sin kæreste. Dette svarede han benægtende til. Men jeg har en god analytisk evne og samler viden og informationer i mit hoved, hvorefter jeg kan sætte tingene sammen.

Vi har slet ingen kontakt med min mands eks-kone mere, men desværre har det også betydet, at vi ingen kontakt har med hans ældste børn. De var nemlig så manipulerede af deres mor, at de uden egentlig selv at vide det, bestemte at hun hørte sammen med dem.

Siden vi giftede os, har hans eks-kone ganske enkelt forsøgt alle mulige og umulige ting for at skabe splid mellem min mand og jeg. Det har f.eks. gået ud over vores forhold til min mands familie. De mente nemlig, at jeg var den onde heks og at man skulle støtte børnene. Nu er min mand lige blevet dømt som far til hans eks-kones tredje barn på knapt 4 år, som hun angiveligt skulle have fået med sin samlever (som hun dog smed ud lige før min mand og jeg giftede os, fordi hun intet vidste om vores giftemål).

Min mand har således 2 børn med hhv. sin eks-kone og sin eks-kæreste med kun 2 måneders mellemrum. Han løj for mig og jeg føler, at jeg indgik ægteskab med ham på falske forudsætninger.

Jeg kan simpelthen ikke få tingene ud af mit hoved. Han har ?noget? i sig, som jeg bestemt ikke bryder mig om. Han siger selv, at han levede et ?fucked up? liv i de 4 år, men at han elsker mig og vil vores liv sammen. At han aldrig kunne finde på at gøre noget lignende igen o.s.v. Men jeg stoler ikke på ham. Jeg tror, at han ikke er i stand til at forholde sig ?menneskeligt? til nogen som helst ting, men gør alt op i sex.

Indtil for nylig har vores sexliv også fungerer rigtigt godt, men jeg blokerer simpelthen nu, når det trækker op dertil. Der popper grimme billeder op i mit hoved og jeg ser ham ligge med først sin kæreste og fortælle hvor høj han elsker hende (og gøre hende gravid) for blot at hoppe i sengen med sin eks-kone og fortælle for meget han vil hende (og gøre hende gravid).

Nu kan man med kloge ord jo sige, at det er noget der er sket før min tid, men børn er jo altså bestandige ? lige så vel som deres mødre er i lang tid. Derfor vil det jo være en bestandig del af min fremtidige liv også ? altså noget jeg må håndtere hver gang børnene kommer eller girokortet for betaling af alle de FORHØJEDE bidrag som mødrene søger.

Skal jeg se at komme ud af mit ægteskab i en fart, mens jeg stadig er ?ung? ? eller findes der en løsning, så jeg kan beholde den mand jeg trods alt stadig elsker højt og få bearbejdet de problemer jeg tumler med????

Jeg håber min "historie" er uddybende og forståelig nok. Ellers er jeg selvfølgelig gerne til disposition med yderligere oplysninger.

På forhånd tak.

Svar (5 nov 2003)

Kære C.
Ja - livet består af en masse valg, som man må tage, selv om det nogen gange er ubehageligt. Det er jo noget rod, at din mand har flere eksforhold med indbyggede børn og deraf følgende problemer. At han samtidig med, at han er gift med dig, har et forhold til sin eks.- gør det bestemt ikke nemmere. Helt kompliceret bliver det, når du samtidig skriver, at du stadig holder af din mand. At I har børn sammen gør et brud meget prolematisk. Så alt i alt kan jeg godt se, at du har fået noget at spekulere over.
Jeg kan naturligvis ikke svare dig på, hvad du skal gøre, men det kan være godt at have nogen/noget at spille bold op ad, og jeg vil gerne forsøge at være den person.
Ser man alle problemer på en gang, kan de forekomme uoverskuelige, og låse dig fast i en handlingslammelse. Du må regne med, at uanset, hvad du vælger at gøre, vil noget af det komme til at gøre ondt. Men livet er nogle gange sådan - ikke mindst på baggund af de valg, man hidtil har truffet, - at man er nødt til at handle, også selv om det i øjeblikket kan gøre lidt ondt.
Du må gangske enkelt lave en cost/bennefit-analyse af de enkelte problemområder i jeres samliv, og derefter turde drage konklusionen, og turde føre den ud i livet.
Du må gøre op med dig selv, hvad der for dig er vigtigst.
Har du en tro på, at din mand vil indgå aftaler for jeres samliv og overholde dem, kan du jo passende begynde der. Hvis ikke han overholder dem, må du være parat til at tage konsekvensen.
Er din kærlighed til din mand så stor, at du kan acceptere hans udenoms-forhold, og tidligere koners og kæresters indflyselse? I så fald må du acceptere din mand som han er, hvis du elsker ham.
Betyder dine børns forhold til deres far, at du er parat til at ofre din egen lykke, for at de kan blive boende med deres far?
Vil de kunne klare, at i skilles, og have kontakt med deres far på weekendbasis?
Vil du leve med din mand resten af livet på de vilkår, som han hidtil har budt dig og dine børn?
Der er ingen vej udenom - du bliver nødt til at vægte alle de forskellige problemstillinger, give dem en talværdi f.eks., og se, hvad der vejer tungest. Der er imidlertid ikke nogen enkel løsning. Du må regne med, at noget kommer til at gøre ondt, før det igen kan blive godt.
Men jeg vil anbefale dig, at diskutere spørgsmålene igennem med en god veninde, familie eller andre, som er gode til at lytte, uden at de skal komme med nemme løsningsforslag, for de findes ganske enkelt ikke.

Held og lykke.


Palle Hoffmann