NetPsychs Brevkasse

Email icon Hash
Hej Erik,
jeg er en mand på 30 år, der med interesse har læst din artikel om hash og dets virkninger på psyken. Efter at have læst en del artilker på nettet om emnet oplever jeg, at artiklerne kun omhandler misbrugere der ryger mindst 2 gange om ugen og typisk hver dag. Endvidere drejer artiklerne sig om misbrugere der ryger hash i større mængder (hvor meget er "større mængder"??), når stoffet indtages.

Det har ikke været muligt for mig at læse om misbrugere som jeg selv:

Voksne mennesker (+18 år), der gennem de sidste 10 år har røget en lille potjoint i ny og næ (indeholder max. 0,5 gram pot, aldrig hash). Nogle gange bliver det til mere ny end næ, dvs 1 potjoint/ weekend i en 3-4 måneders periode, for herefter ikke at ryge i en lige så lang periode.

Da du er den eneste jeg kunne finde en mailadresse på, har jeg valgt at rette mit spørgsmål til dig.

Kan denne adfærd være skadelig? dvs kan min hjerne, receptorerne for Dopamin, blive påvirkede/ skadet på grund af ovenstående forbrug?? Er der andre effekter jeg bør være opmærksom på eller er jeg fredet for den slags, når mit misbrug er er så relativt mildt??

På forhånd tak for din hjælp.
Svar (7 sep 2004)
Det principielle i alle de stoffer vi indtager er, at ethvert indtag er skadeligt ved for stort et indtag. Det gælder alt fra vitaminer, mineraler, sukker, fedt ..... og hash. Når du så efterfølgende fortæller at dit "misbrug" er sporatisk med lange stoffrie perioder vil jeg anse dig som havende så ubetydelig et forhold til hash, at du på ingen måde er i nogen risiko. Jeg må dog pointere at samfundet har et andet synspunkt idet hash er forbudt, imens alkohol (ca. 7.000 årlige alkoholrelaterede dødsfald) og tobak (ca. 13.000 tobaksrelaterede dødsfald) er tilladt.

Hvis jeg var i din situation ville jeg tage det hele roligt.

Med venlig hilsen

Erik Kjærsgaard


«« Tilbage