NetPsychs Brevkasse

Email icon Tyrani
Jeg var gift med mine børns far i 9 år og mens vi var gift forsøgte han flere gange at få mig overtalt til at gå til psykiater, hvilket jeg bestemt ikke følte mig syg nok til - da vores første barn døde 1 uge gammel tvang han mig til selv at ringe til mine forældre for at fortælle det - og min mor tilbød ham at komme ned at pakke alt babyudstyret væk - men det skulle han nok gøre - sagde han - men han gjorde det ikke - det måtte jeg selv gøre... - I løbet af de år vi var gift havde han flere elskerinder og hver gang lovede han "bod og bedring" - men det skete aldrig så til sidst havde jeg fået nok og vi blev enige om at blive separeret - og da papirerne fra dommeren kom, så flyttede jeg alle hans ting ind i gæsteværelset inden han kom fra arbejde - men da han så hvad jeg havde gjort, så tvang han mig til at bære alt tilbage og forlangte at jeg selv sov i gæsteværelset sammen med børnene (vi havde kun delt seng p.g.a. børnene sidst i førløbet) - få dage senere forlod jeg ham... Jeg besluttede så at ville skilles istedet for en seperation, men det krævede så en tredie person og mødte en af mine venner, som stillede op - efter skilsmissen havde jeg intet selvtillid og havde følelsen af at han på en eller anden måde havde hjernevasket mig, så det tog mig 5 år at blive den jeg er idag - ved egen hjælp - i 1986 anlagde min ex-mand som var blevet gift igen en faderskabssag på falske indicier for han mente jeg havde været ham utro på avlingstidspunktet som han udtrykte det, men han fik intet ud af den sag... - Nu er situationen den at han er begyndt at overbevise vore børn, som han først senere har fået kontakt med, at det er mig der har været ham utro og ødelagt vores ægteskab og de bruger ordvendinger som jeg kan genkende fra da jeg var gift med ham - de er begyndt at anklage mig for alt muligt, så jeg har på fornemmelsen at de er blevet "hjerne- vasket" på en eller anden måde - for de er også blevet en smule aggressive over for mig - og forleden dag ringede min søn og forsøgte at overtale mig til at gå til psykiater eller psykolog for som han sagde, han elsker mig - og alt jeg kunne svare var at jeg ikke følte mig syg nok til det - og sad i lang tid efter denne samtale med følelsen af at min hjerne var een stor vatklump og stirrede ud i luften - så jeg formoder, jeg havde fået et chock... - Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre - for jeg kan godt se, at det er min ex-mands værk, han forsøger langsomt via børnene at nedbryde min psyke. Det skal siges at jeg engang slog op under symptomerne på en
psykopat i en lægebog mens vi var gift - men glemte at lukke bogen da jeg skulle køre mine børn til læge - og da vi kom tilbage lå bogen splittet ad på gulvet og observerede at min mand var kommet hjem, så jeg havde fornemmelsen af at jeg havde stillet den rette diagnose - for min nu ex-mand kan
være charmerende - yderst charmerende, men ekspert i at manipulere - og få det som han ville have det - han trøstede mig aldrig efter vores første barns død og han var ikke typen der kunne spare op - jeg har ikke tal på de gange jeg har måtte betale når forretningerne fandt ud af hans "gummicheck" var uden dækning.. - Jeg er kommet i den situation at jeg ikke aner hvad jeg skal gøre, for jeg ved selv hvordan det føles at blive "underkuet" så jeg vil meget nødig have at mine børn skal gå gennem det samme som jeg, men de tror åbenbart fuldt og fast på hvad deres far siger... - Jeg har ingen kontakt til min ældste den mistede jeg p.g.a. en bagatel som jeg ikke kender til, men mit andet barn har givet mig så mange grunde, så jeg ikke tror på nogen af dem - og de bor "desværre" i samme by som sin far - men dette har jeg ikke fået at vide officielt - men en har talt over sig og har også fortalt mig at for min ældste er jeg død - jeg har forsøgt at skrive - men intet svar - det første brev jeg sendte kom retur med modtagelse nægtet og vedkommende havde skrevet min adresse bagpå brevet så jeg har nu været nød til at acceptere dette valg, selv om det gør ondt - men jeg tror at min ex-mands idnflydelse også gør sig gældende her - jeg skal nedbrydes psykisk - ligesom katten efter musen... - Jeg har den største lyst til bare at sætte streger - men ved at jeg skyder mig selv i foden.. Kan I hjælpe mig på en eller anden måde???
Svar (4 dec 2004)
Hej

Dit brev er et skoleeksempel på, hvorledes man langsomt bliver ædt op af en personlighedsforstyrret.
Du spørger direkte : Kan I hjælpe mig på en eller anden måde???

Det ærlige svar er nej, men du kan hjælpe dig selv. Tag en snak med din læge og vis ham evt, det du selv har skrevet her, her ud fra og lægens kendskab til dig gennem årene, vil du få den bedste afgørelse om du skal til den ene eller anden. Umiddelbart håber jeg på dine vegne, at der er en
selvhjælpsgruppe i dit lokale område. Efterfølgende vil det absolut bedste at undgå enhver kontakt med din eks. Ingen kan undsige sig påvirkningen fra en personlighedsforstyrret.

Med venlig hilsen

Erik Kjærsgaard


«« Tilbage