NetPsychs Brevkasse

Email icon Jeg har gjort noget dumt
hej jeg er en pige på 15 år.... jeg går på efterskole.....jeg har gjort nogle meget dumme ting..det hele startede med en dag, hvor jeg sad og snakkede med min veninde, om at jeg ikk havde det så godt... for det havde jeg ikk haft i et stykke tid.... og så endte hele snakken med at vi begge havde taget et hårelastik og bundet ´det stramt om håndledet....hun har ikk gjort det siden, i hvert fald ikk hvad jeg ved af.... men det har jeg... for jeg blev ved med at have det dårligt, og det med elastikken hjalp, om ikke andet så for et stykke tid.....jeg har været nede i nogle rigtig sorte huller og har pisse svært ved at komme op ad dem igen....mine venner er ikk ligefrem begejstret over ´det jeg har gjort, for de ved det godt, de opdagede det, fordi at jeg lige pludselig gik rundt med svedbånd, og det havde jeg aldrig gjort før..... det var os fordi at en af mine andre rigtig gode veninder lige havde skåret så meget i sig selv at hun kunne have været død.... så de var bekymrede for mig, og fandt det så underligt at jeg lige pludselig begyndte at gå med svedbånd.... mange tror at det kun er for at få opmærksomhed at jeg gør det.... men sandheden er at jeg gerne vil have at nogen ved det... men er samtidig skide bange for det.... mange af mine venner er blevet sure og skufedde over mig... og ja, jeg har ikk rigtig fået specielt mange venner ud af det, nærmere mistet nogle....har snakket med voksne på efterskolen, men det har ikk rigtig hjulpet noget... og kan ikk snakke med mine forældre, for jeg elsker dem, men kan ikk snakke problemer med dem.....og lige nu har jeg det elendigt, så vil du ikk godt give mig et råd til hvad jeg skal gøre.....?knus pigen der er bange for sig selv!
Svar (12 maj 2005)
Hej med dig

Tak for dit spørgsmål. Jeg synes nu ikke, at de ting, du fortæller er så dumme endda. Jeg kan forstå at du er på en efterskole, og ikke har det helt godt, men jeg kan ikke se på dit spørgsmål, hvorfor du skulle have det skidt. Samtidig er du i puberteten, og det er ofte en vanskelig alder at være hjemmefra i. Der er rigtig mange der i den situation begynder at småskade sig selv. Vi ser det ofte, måske fordi en bestemt fysisk smerter kan hjælpe en med at tænke på noget andet end den vanskeligere psykiske smerter. På de psykiatriske afdelingen anbefaler vi da også de patienter, der finder en form for trøst eller afledning i at påføre sig selv smerter, at anvende en elastik om håndledet.

Det siger dog sig selv at din situation nok behøver lidt mere menneskelig kontakt og opmærksomhed end du kan få fra en internet hjemmeside, så jeg vil anbefale dig at finde en af de voksne på efterskolen, som du er tryg ved, og bede om en snak, hvor du kan ligge kortene på bordet. Du kan også bestille tid til en snak med din egen privat praktiserende læge, der gerne vil lytte til dine problemer og hjælpe dig på vej.

med venlig hilsen




Erik Kjærsgaard


«« Tilbage