Min datters problemer

A. Det er angående min 25 årig datter hun har et 10 mdr. barn og nu en forhåndværende samlever.

B. Forhånds beskrivelse af problemmerne :
Hun er set i min glaskugle 4 gennerasjon af fam. kvinder der har de samme adfærdsmønster og deraf følgende reaksjoner.Hun vil efter alt sansynlighed overføre det til hendes barn.
Jeg har en formodning om at det er socialarv ?
Problemstillingen er hovedsaligt kommet til udtryk over for de aller nærmeste som barn og samlever.
Ud ad til er hun godt fungerende i det meste

C. Problem beskrivelse:I forhold til samlever og barn
Hun kritiser og korigere ved en hver given lejlighed ,retter samlever sig efter kritikken er dette også galt hele hendes kropssprog fortæller mishag.
Hun ynder at fortælle om samlever og dennes urimligheder
Hvis man lytter godt efter og også kender nogle faktuelle ting om det fortalte er det ikke sjældent at det er hende selv og hendes adfærd hun fortæller om ,men som om det er samlevers gøren og laden.
Skal der tages større beslutninger har hun et hav af forbehold og kritik punkter. Når en nødvendig beslutning er taget ,er hun af den opfattelse at det var hende der suverent tog beslutningen hvis det faldt heldigt ud ,i modsat fald er det samlevers skyld og der af følgende kritik o.s.v.

D. Min del konklusjon af min datter:
Hun er ubevist alt dominerende.

E. Hvorfor er hun sådan :?
Hendes mor og jeg blev skilt da hun var 5 år Skilsmissen var min bestutning, grundet moderens adfærd over for børnene
(der er 3) jeg tabte en langvarende retssag om forældremyndigheden.Har altid haft børnene hver anden weekend.
E. 1 .Min datter blev fra helt lille korigeret og formanet på samme måde som hun nu selv gør( punkt C ).I nogen omfank blev hun slået eller frosset ud af moderen.
E. 2. Hvad sker det ved denne vedvarende adfærd over for barnet ?
E. 3. Mit svar er : At et hvert menneske uanset alder vil gå ind i sig selv for at finde svar på hvordan man kan tilfredsstille i dette tilfælde moderen.Barnet finder aldig løsningen grundet ovenstående (afsnit E. 1.og C )

F. Hvad er resultatet af punkt E.3. ?
Så vidt jeg kan skønne har min datter udviklet en dobbelt personlighed.med mulige depresjoner.Den ene person ved næppe hvilken personlighed den anden har,men der er i krydsfeltet en viden hos hende af en eller anden karakter.

G.Til orintering: Min datter er forreløbigt indvilliget i at hende og jeg gåer i en form for samtale terapi.

H.Mine forudsætninger for at skrive ovenstående er udelukkende det selv oplevede.Jeg er derfor meget åben for andre tydninger blot det ikke bliver tydet til almen menneskelige problemstillinger.

I. Jeg anmoder hermed om svar på om hvilken form for behandling der kan komme på tale og hvor.

Svar (22 jun 2005)

Tak for din henvendelse. Du skriver, at din datter for dig at se er 4. generation af fam.s kvinder, der har samme problemer, og du anser det for at være social arv.
Hvis det er korrekt - (og det forudsatter jeg i det følgende - men kan ikke her afgøre det) - vil hun med stor sansynlighed overføre problemerne til sit barn. Det kunne tyde på, at din datter har en fornemmelse af, at det er korrekt, da hun har invilget i at gå i terapi sammen med dig. (Eller vil du også styre hende, og drage hende ind i terapien?)
For mig at se handler problemerne om manglende grænser, forårsaget af manglende selvstændigheds udvikling. Din datter har efter din beskrivelse problemer med at skelne sig selv fra andre, og fører måske forskellige sider af sig selv over på andre. Hvis hun som barn har været ude for sådanne signaler fra sin mor, har det været svært at udvikle identitet, selvfølelse og selvværd. Og hvis hun ubevidst kommer til at møde sit eget barn med tvetydige og signaler, der er dårligt tilpasset situationen, vil barnet ligeledes få svært ved at udviklel en samlet personlighed.
Hvis min fornemmelse - og jeg understreger, at det kun er en fornemmelse - er korrekt, rummer du måske nogle af de samme problemer. Det kan derfor være en god ide at gå til samtaleterapi. Men jeg er ikke helt sikker på, at I skal gå sammen. Det ville være bedre at gå individuelt, da det kan være med til at forplumre vandene med den grænseløse problematik, hvis I gik sammen.
Jeg vil umiddelbart foreslå kognitiv behandling, men vil ikke afvise muligheden for at andre former for behandling kan give indsigt og forandringer.

Med venlig hilsen.

Palle Hoffmann.

Palle Hoffmann