Mani


Ved en manisk tilstand forstås en sindslidelse, hvor grundstemningen er løftet i sygelig grad over det almindelige. Mani kan opstå pludseligt og uden forvarsel, der er ikke nogen god fysiologisk forklaring herpå. For at stille diagnosen mani kræves dog, at symptomerne har været til stede i mindst 4 dage. Dette for at skille mani fra en akut psykose. Ved egentlig mani skal udelukkes overforbrug af psykoaktive stoffer i form af alkohol, forskellige mediciner og illegale stoffer for at udskille de patienter der har en stof udløst psykose.

Symptomer ved mani

Det løftede stemningsleje er maniens kernesynptom. Patienten er opstemt, optimistisk, irritabel og utålmodig. Det er svært for andre at følge med i de mange planer af vidtløftigt indhold, og det gør at patienter kan virke irritabel over ikke at blive forstået.

Øget selvværdsfølelse der ses overdrevne forestillinger om eget selvværd. Den klassiske ”Napoleon” på den lukkede psykiatriske afdeling er nu om dage sjælden, men på den anden side er næsten alle afdelinger der behandler patienter med mani altid i stand til at mønstre en patient eller to der antager sig som regeringsleder eller en guddommelig person.

Uindfølelige spring i tanke og tale, kan ikke koncentrere sig om et emne, og kan ikke færdiggøre en handling, hver gang der er mulighed for en assiciation eller tankespring foretages dette, så der ikke er mønster eller sammenhæng i tanken. Der påbegynder hele tiden nye tanker eller handlinger.

Søvnbehovet er oftest nedsat, der er simpelthen ikke tid til at sove.

Appetit er paradokst nedsat trods det store aktivitetsniveau - der er ikke tid til at spise. Det er almindeligt med store vægttab.

Seksuallivet er forøget og ukritisk med mange kortvarige partnere. Der er ikke mange kvinder der har så mange, uønskede og vekslende partnere som de kvinder der lider af mani.

Sprog: øget taletrang, tåler ikke afbrydelser. Patienten elsker at tale og lytte til sig selv, denne øgede taletrang afspejler dog ikke øget indhold i tankerne.

Økonomi: mange foretager ukritiske dispositioner, en manisk episode kan koste mange penge for patienten. Det er dog et faktum at lovgivningen beskytter patienterne, så de ikke er juridisk ansvarlige for de dispositioner, de har begået under en mani.

Der er to principielt forskellige undertyper af manierne i det bipolære spektrum. Bipolær 1 og 2 oftest omtalt som type I og II (hvilket lidt forvirrende kan lede nogen til at tro, at der er 11 forskellige typer).

En person med bipolar I har maniske episoder, mens en person med bipolar II har hypomaniske episoder

Den vigtigste forskel mellem mani og hypomani er sværhedsgraden.  I hypomani af bipolar 2, har en person, en vedvarende stemning, der er forhøjet, ekspansiv, grandiøst eller irritabel.  Denne stemning skal være markant anderledes fra personens normale stemning, når man ikke ellers er deprimeret.  I mani, er stemningen unormalt anderledes, og er også kombineres med øget aktivitet eller energi i et omfang, der er også unormal.

Ved bipolær 1 er der regulære maniske episoder, med overmåde lykkelighedsfølelse, selv under alvorlige hændelser (latter under en begravelse).  Man kunne løbe rundt udenfor ved midnat råbe hvor meget han elskede alle sine naboer og er verdens beherskel eller erobrer og fornuften i pengesager og erotikken er aldeles ukritiske.  Dette er unormal adfærd for alle.

De hypomane episoder ved bipolær 2, er patienten usædvanlig munter, skal måske kun have tre timers søvn i stedet for de sædvanlige syv, der bruges flere penge, end man sikkert burde, og man taler langt hurtigere end normalt, eventuelt sammen med andre symptomer på hypomani.  Denne opførsel er mærkbart forskellig fra ens grund stemning, men der er på den anden side glade mennesker, der har brug lidt søvn, bruger en masse og tale hurtigt, som ikke har bipolar lidelse, så det er ikke absolut unormalt.

Andre forskelle mellem bipolar I mani og bipolar II hypomani

En eller flere af følgende betingelser er til stede i mani, men kan ikke være til stede i hypomani:

•  Mania kan omfatte psykotiske symptomer såsom vrangforestillinger og hallucinationer.  Hypomani har ikke psykotiske symptomer.
•  Mens hypomani kan forstyrre den daglige livsførsel i let grad, er i regulær mani med væsentligt forringet livskvalitet.
•  Den manisk person vil oftest blive indlagt på hospitalet på grund af sværhedsgraden af symptomerne.

Behandling af mani

Det er ikke muligt at kurere en manisk fase med samtale terapi. Patienterne skal som alle andre patienter med psykiske lidelser have regelmæssige samtaler med en fagperson men ved egentlig manisk gennembrud står den medicinske behandling som uovertruffen. Der vælges ofte samtidig flere forskellige præparater, idet der oftest er behov for en medicin virkende mod psykose, medicin der har beroligende effekt i dagtiden og medicin der sikrer en god nattesøvn. Slutteligt anvendes der ofte medicin mod bivirkninger af de andre mediciner. Man er oftest indlagt på psykiatrisk afdeling når man har en mani, idet de færreste lader sig behandle i sygdommens lettere faser, og der ofte er manglende sygdomserkendelse. Ved svær mani har ECT som ved depression en glimrende effekt. Slutteligt får patienter med mani ofte forebyggende medicin i form af Lithium eller Antiepilleptika. Disse to grupper medicin er effektive i at forhindre tilbagefald af maniske gennembrud, ligesom de er effektive i de sygdomstilfælde hvor patienten svinger mellem mani og depression.