Nyhedsbrev Netpsych nr. 22, årgang 11, 30. maj 2011
Ny depotmedin Xeplion
Slutningen af den sidste uge blev tilbragt i Stockholm, idet Jannsen havde inviteret mig og flere andre investigatorer (forskere) til præsentation af et nyt lægemiddel virkende mod psykose. Det siger lidt om de mange sikkerhedsforanstaltninger der påhviler fabrikanterne af medicin for jeg gjorde min indsats i medicinen for over 4 år siden.

Medicinen, der virker mod psykose hedder teknisk set Paliperidone, men vil blive forhandlet under navnet Xeplion®. Det er et nedbrydningsprodukt til det velkendte risperdal®, dette er en teknisk fordel idet de der har svært ved at omsætte denne medicin ikke får de samme vanskeligheder med Xeplion®.

De mange sikkerhedsstudier viste, at medicinen er veltolereret og over imponerende 2 år ikke har de store bivirkninger. Dette i modsætning til første generationsprodukterne, der alle har slemme bivirkninger. En anden fordel med medicinen er, at den kun skal indtages en eneste gang om måneden. Patienten slipper således for sin ambivalens 2 dagen om dagen til kun en eneste gang om måneden. Prisen der skal betales herfor bliver så, at medicinen kun kan indtages via en injektion enten i ballen eller i skulderen.

Fordelen ved depotformuleringen er mange. Jeg ved til enhver tid, hvor meget medicin mine patienter har i blodet, der er færre bivirkninger idet blodniveauet af medicinen er mere konstant og i aktuelle tilfælde er bivirkningerne til at overse.

Man må dog ikke glemme at medicinen ikke (endnu) kurerer mine psykotiske patienter. Det er at sammenligne med sukkersyge patienter, der modtager insulin, de bliver ikke raske, men kan leve et tilnærmelsesvist normalt liv, når de husker at tage medicinen. Det samme gælder for antipsykotisk medicin, den giver mulighed for at mere normalt liv, men skal tages resten af livet. Jeg plejer gerne at anvende denne sammenligning, når jeg forklarer mine patienter nødvendigheden af medicinsk behandling med udtrykket: Din hjerne har fået en slags sukkersyge.” Langt de fleste kan forstå denne sammenligning.

Tidsplanen var desværre så stram, at jeg kun så hotellet, Arlanda lufthavnen og den shuttelbus, der kørte mig frem og tilbage. Tak til Jannsen for opfølgningen og tak til min gode kollega Per, som jeg delte en ægte tjekkisk øl og lidt psykiatri sladder med i baren.

Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych