|
|
|
NetPsych nyhedsbrev d. 11-11-02
Emne: Anmeldelse - At kende sandheden
Anmeldelse - At kende sandhedenNyhedsbrev Netpsych nr. 41 årgang. 2 dato: 11-11-02
At kende sandheden
Niels Malmros har lavet endnu en blændende film, som jeg benytter anledningen til at anmelde. Endnu engang er det i Malmros’s personlige univers og hukommelse, der anvendes som forlæg til en film.
Handlingen foregår som i flere af hans tidligere film på flere samtidige planer. Der er den præcise hukommelse for en fattig barndom i Esbjerg, krydsklippet præcist og modigt med faderens enestående karriere som neurokirurg i Århus og atter kædet sammen med ”skandalen” om thoraotrast i slutningen af det sidste århundrede.
Thorotrast var et røntgenkontrastmiddel, der gav meget præcise billeder af hjernens blodkar, når det blev sprøjtet ind I blodårerne. Det blev anvendt over en ca. 30 årig periode fra tyverne til halvtredserne. Forudsætningen var klar, hvis en patient havde en udposning på et af hjernens blodkar, der blødte - en såkaldt aneurisme - var der tale om et særdeles alvorligt sygdomstilfælde, risikoen for livslang invaliditet med halvsidig lammelse i kroppen var stor, ligesom en sandsynlig senere blødning ville få dødelig udgang. Det er forholdsvis let at stille diagnosen. Pludselig voldsom hovedpine af en næsten ubeskrivelig intensitet, kombineret med nakkestivhed. Diagnosen bekræftes ved en rygmarvsundersøgelse, hvor påvisningen af blod giver stor sandsynlighed for sygdommen. Behandlingen er ikke den nemmeste, men heller ikke den vanskeligste, man underbinder med forskellige teknikker det blødende kar. Cost benefit ved behandlingen er så stor at den er standart i alle lande med en neurokirurgisk hospitalsafdeling. Største problem er at påvise den præcise lokalisering af blødningen, idet man alt efter hvilket blodkar, det drejer sig om, skal åbne kraniet på forskellige måder.
Det er her, der kommer krav om et præcist kontrastmiddel til lokalisering af blødningen. Thorotrast var præcist og veltolereret. Andre samtidige kontrastmidler havde forskellige bivirkninger, og var mindre præcise. Til gengæld havde thororast den kedelige egenskab, at det ikke kunne udskilles af organismen, og samtidig var radioaktivt. Man vidste således på et tidligt tidspunkt, at der var ca. 20% risiko for udvikling af kræft senere i livet, ofte af typen leverkræft, der er svært behandlelig.
Det etiske dilemma var herefter oplagt, uden thorotrast kunne man ikke lokalisere blødningen præcist, og operation var derfor med betydelig større risiko. Med thorotrast blev risikoen ved operation mindre, men der blev samtidig udskrevet en regning i form af disposition til leverkræft senere i livet.
Filmens titel “At kende sandheden” illustrerer neurokirurgens skam i sin alderdom, hvor han gennemgår alle de gamle journaler, for at få overbevist sig selv og sine kolleger, om at han ikke kunne have handlet anderledes. Filmen er ypperligt skruet sammen, blændende spillet og samtidig så fremragende, at den kan anbefales alle seriøse filmelskere.
Venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych.
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk
NB tjek altid: Netpsych for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.
Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.
«« Tilbage
|
|