Emne: Sanser

Sanser

Sanseanalyse

Det er en stadig udfordring at skrive et nyhedsbrev, som årene er gået er nyhedsbrevet ligeledes ændret sig mindre eller mere umærkeligt. Som alle, der modtager en form for feedback, lægger jeg naturligvis mærke til de modsvar jeg får ved udsendelse af nyhedsbrevene. Nogle gange bliver jeg meget overrasket over manglende respons på en epokegørende psykiatrisk landevinding som da jeg eksempelvis beskrev COMT genets rolle i skizofreni, eller neuligninets rolle i samme sygdom. Andre gange, har jeg modtaget harmdirrende svar på mine refleksioner over de religiøse og psykologiske forskelle på vesterlændinge og muslimer. Det har dog været sjovest, når jeg har kvajet mig og enten udsendt et tomt nyhedsbrev, ved en simpel tastning på en forkert tast, eller jeg har udsendt et nyhedsbrev med tegnstørrelse i form af ekstrabladets katastrofeartikler. Så har det bimlet og bamlet med sjove kommentarer fra mine læsere.

Gennem det sidste år har jeg været på flere rejser i fagligt øjemed både nord, syd og vest (jeg må desværre vente lidt på øst). Jeg har troligt båret min slæbbare computer med for at beskrive mine faglige indtryk, og har samtidig skrevet om de oplevelser jeg fik ved de lejligheder. Det er de nyhedsbreve som mine læsere har knyttet flest kommentarer til. Det kan være fornemmelsen af at vandre i et melankolsk mørke i det tidlige efterår på havnepromenaden i Monaco og udveksle menneskelige og faglige synspunkter med en kær kollega, den oplevelse vil jeg gerne gentage. Det kan være det evige regnvejr ved ECNP i Amsterdam i 2005 og refugiet ved at dvæle ved Rembrandts Nattevagt i Riiksmuseet i samme by. Det kan være den utidige Grand Canaria ferie sammen med familien, da Danmark gik i isvinter og vi tog til troperne. Kontrasterne mellem den blå lagunes varme vand og kolde luft på Island eller modsætningen mellem den kolde regntåge og den varme luft ved mit besøg i Niagara vandfaldene i forbindelse med APA eller slutteligt den svimlende oplevelse ved at være i det Canadiske national tårn med 500meter op (og ned) ved samme tur. Eller om mine jokketure i den tropiske del af en kretensisk grusvej.

Jeg prøvede ved hver eneste oplevelse at analysere mine oplevelser og det impact der ramte mine sanser og fik et stormende svar fra mine læsere. Det vil jeg huske i fremtiden. Jeg lover derfor (eller truer) at de hver gang jeg skal på studietur eller kongres, kommer der et fagligt resume (og en blog) fra samme tur.

Jeg kan måske allerede smug starte. For den slæbbare computer er ganske tung. Når jeg har den med, står jeg sideskæv i køen sammen med kollegerne. Jeg er en smule nørdet og afhængig af spillet sudoku. Jeg har derfor modtaget mange billeder af mig, fra mine kolleger, hvor jeg står i en umulig vinkel med computeren over skulderen mens jeg tålmodigt venter på mit boardingpass og prøver min logik på et diabolsk spil sudoku. Fornemmelsen af at kunne udelukke og logisk deducere en bestemt plads for et bestemt tal er rigtig dejlig.

Som min ynglings forfatter Waltari engang skrev: ”endnu er svalens flugt over Nilen liflig for mig” vil jeg omfortolke til ”Endnu er livet og dets mangfoldighed og de uendelige oplevelser kær for en sølle ”shrink” som jeg”

Jeg lader sansningen af den svale sommeraften med de mange insekter og de mange pollen danne baggrund for dette nyhedsbrev. Jeg kan tydeligt mærke en uvant allergi. Mine børn søger mig og skal puttets til deres søvn og jeg er sløvet af en kop vin til ære for min mellemste datters gode eksamensresultat i 3.de g. Det bliver til et hjerteligt godnat og gensyn.