NetPsych nyhedsbrev d. 24-09-2007

Email icon Emne: Neuroscience 2007

Neuroscience 2007

Nyhedsbrev Netpsych nr. 39 årgang. 7 dato: 24-09-2007









Neuroscience




Den første del af weekenden tilbragte jeg i København, hvor AstraZeneca havde inviteret til kongres. Det var en rigtig god oplevelse atter at få sin viden opdateret og atter at møde gode kolleger til en faglig og social sammenkomst. Jeg havde bl.a. den personlige fornøjelse at møde en kollega, der var en af de første, der havde været til 75 års eftersyn hos den lokale embedslæge for at kunne fortsætte sit virke som læge, ligesom det var en stor glæde at spise sammen med en rigtig god kollega fra Amager Hospital. Første dag bød på oplæg, gruppearbejde og 3 katedrale foredrag.


Robin Murray fra London talte om skizofreni og bevægede sig i grænselandet mellem sygdom og normalitet. (Dumt udtryk, det modsatte udtryk unormal er negativt værdiladet, jeg bruger selv udtrykket ”almindelig”). Han viste at ca. 5 – 10 % af normalbefolkningen periodisk har psykotiske symptomer. Disponerende faktorer er dårlig IQ, lav uddannelse, by beboelse, life events (eks. dødsfald og skilsmisse) og neurologiske udfald. Vi skal nok til at betragte psykiske sygdomme som et kontinuum med det almindelige menneske, der gradvist udvikler flere og flere, alvorligere og alvorligere symptomer for slutteligt at kvalificere sig til en diagnose. Man kan sammenligne det med fedme, hvor et slankt menneske gradvis vokser og til sidst krydser den BMI, der kvalificerer til diagnosen adipositas (fedme). Longititutinelle studier viser øget risiko for mani hos børn. der er meget velfungerende i folkeskolen. Slutteligt foreslog han at ændre skizofrenibegrebet til ”Dopamin Dysregulerings Disorder”. Der var ikke enighed deri, selv om det altid er sjovt at blive provokeret. Dopamin er ganske rigtigt hovedansvarlig for udvikling af både skizofreni, men dopamin har ligeledes en fremtrædende rolle ved Parkinssons syge, ADHD, mani og misbrug.


Merete Nordentoft fra Sjælland talte om prodromale symptomer ved skizofreni. Det er de første symptomer på sygdommen, og hun kunne vise, at det er meget vanskeligt at opspore de kommende patienter bl.a. fordi de prodromale symptomer ofte svinder spontant igen uden senere udvikling af skizofreni, der kun kommer senere i 30 - 40 % af tilfældene. Risikosymptomer er usædvanligt tankeindhold, mistænkelighed, hallucinationer, formelle tankeforstyrrelse, desorganiseret kommunikation og nedsat spændvidde. Hun anså skizotypi som en prodromal tilstand, og kunne vise at fiskeolie er neuroprotektiv. Slutteligt skitserede hun et kommende forskningsprojekt om netop fiskeolie til måske kommende skizofrene.


Det sidste og mest spændende foredrag var af Iris Sommer fra universitetet i Utrecht, hvor hun bestyrer en klinik for hørehallucinerede. Hun havde via medierne og TV eftersøgt besøgende til hendes hjemmeside, der kunne stemmehørende give udtryk for deres hørehallucinationer. Op mod 5 % af den voksne befolkning har symptomer af periodisk positive eller neutrale hørehallucinationer, og hun havde inviteret flere ind til en SPEC skanning, der er en tre dimensionel skanningsform af hjernen, hvor man kan påvise aktivitet i de forskellige centre. De skizofrene har en tydelig forskel til almindelige mennesker mens de hørehallucinerede uden andre psykosesymptomer ligger midt i mellem. Ca. halvdelen havde været hallucinerede i hele deres liv mens de sidste ofte bliver hallucinerede efter et kranietraume. En svaghed ved hendes undersøgelse var manglende EEG, man kunne tænke på temporallaps epilepsi, og hun skulle da også i gang med denne undersøgelse. Forskellen på de skizofrene og de almindelige hørehallucinerede er dog meget stor, det er på ingen måde skizofrenia light. Tydeligste forskel er, at de skizofrene oftest er bange for deres hallucinationer, mens den anden gruppe ofte er trygge og glade for at være hallucinerede. Ingen i denne gruppe ønskede sig behandlet.


2.de dagen startede ud med et usædvanligt tørt foredrag af en dårligt engelsk talende spanier – Maria Garcia. Det gik mest på statistiske analyser af forskellige rating skalaer, altså skalaer til vurdering af en sygdoms sværhedsgrad, og det er da ganske væsentligt at kunne monitorere sine patienters sygdomsudvikling. På den anden side er formidling af viden også en meget vigtig faktor ved fremlæggelse af et foredrag.


Professor Beck fra Risskov hviskede sig igennem et glimrende foredrag om skalaer og effektivitet af forskellige antidepressive i konkurrence med Seroquel, der jo er et antipsykotikum men som ”bivirkning” også har en god antidepressiv effekt. Effektiviteten af seroquel er rent faktisk fuldt på højde med det bedste middel mod depression – cipralex. Der er 0,61 i effektivitet hvilket efterlader en ganske pæn mængde depressive uden effekt.


Forklaringen på seroquels antidepressive effekt kom i det følgende foredrag, hvor Hans Eriksson fra Sverige viste, at seroquel har en aktiv metabolit (nedbrydningsprodukt) der han den samme receptorprofil som antidepressive mediciner. Så kom forklaringen på de gode, fuldstændigt uventede resultater fra BOLDER I og II, hvor seroquel overraskende uventet havde god effekt på bipolære depressive patienter.


Hvis medicinen ikke har tilstrækkelig effekt kan der med fordel ydes samtaleterapi af kognitivt tilsnit. Det viste Eugine Payvil i det efterfølgende foredrag. Rene Nielsen rundede denne dag af med sit foredrag om depression, graviditet og amning. Det var for mig en pudsig oplevelse. Jeg arbejdede sammen med Rene, i Haderslev da han var ansat en sommer som studentervikar og sammen med kollegerne der, motiverede vi ham til psykiatrien. Det er altid rart at se en kollega gøre karriere.


Hen til stationen op i DSB og hjemad på gyngende skinner, mens jeg skriver dette nyhedsbrev. Næste kongres er om knap en måned til ECNP i Wien. Det bliver meget større. Det var rart at møde Anton og Flemming fra AstraZeneca, og rart at møde gamle venner igen.











Venlig hilsen


Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych




Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.






«« Tilbage