NetPsych nyhedsbrev d. 05-11-2007

Email icon Emne: ECNP 2007 - fagligt 2

ECNP 2007 - fagligt 2

Nyhedsbrev Netpsych nr. 45 årgang 4 dato: 05-11-2007






ECNP 2007 ver.3


Jeg sluttede ENCP i sidste uge med et alenlangt resume, vidende at mine læsere næppe kunne kapere mere i en portion. Denne uges nyhedsbrev er de sidste referater fra de sidste foredrag.

Vermetten fra Holland opdaterede min viden om PTSD. Endnu engang blev det dokumenteret, at PTSD ofre har ca. 25 % genetik med i udviklingen. Såfremt der er panik under traumet er det en markør for dårligt forløb, ligesom lavt cortisol niveau i blodet (stress hormon) under traumet er prediktor for udvikling af PTSD. Ved kroniske patienter er den centrale del af hjernen – hippocampus formindsket i størrelse.

Det der i en foredragsrække bliver kaldt polyfarmaci bliver i en anden betegnet som augmentation – forstærkning ved at addere et nyt lægemiddel. Falkai fra Tyskland havde samlet den seneste viden på området og kunne vise for følgende kombinationer:
Antipsykotikum i kombination med et benzodiazepin giver kun øget sløvning – forventeligt
Antipsykotikum i kombination med litium synes lovende, skal undersøges nærmere.
Antipsykotikum i kombination med carbamazepin har dårligere effekt end placebo !!!
Antipsykotikum i kombination med valproat har minimal øget effekt.
Antipsykotikum i kombination med lamictat, absolut ingen effekt.
Antipsykotikum i kombination med antidepressiv medicin viser lidt bedre effekt men kun på den korte bane.
Det var et genialt foredrag.

Kaspar fra Wien afholdt et ligeledes nærmest genialt foredrag om de stress relaterede lidelser. De omfatter: Panik angst, social fobi, GAD, PTSD, OCD og andre simple fobier. I prioriteret rækkefølge er optimale behandling: SSRI medicin, dernæst kognitiv samtalebehandling og slutteligt kort tids behandling med benzodiazepiner. Han pointerede at Cipralex er rigtig godt ved panikangst og social fobi og er fremragende ved tilbagefald. Den fremtidige behandling kunne blive melatonin varianter, GABA modulatorer eller neurosteroider.

Absolutte sidste foredrag var en farmakologisk gennemgang af de forskellige mediciner mod depression. Atter blev Cipralex trukket frem, og det blev bl.a. vist, at medicinen virkede bedre jo sygere patienten var. Som bifund virker Cipralex også mod alle typer af angst og selv om medicinen er dyrere tablet for tablet mod de andre i klassen, er den samlede samfundsudgift alligevel mindre, idet patienterne bliver hurtigere bedre og kun har brug for kortere sygemeldinger.

Jannsen-Cilag reklamerede med deres nye præparat Invega, der er en videre udvikling af Risperdal. Hvis man kan trække parallellen til Cipralex, der er en videreudvikling af Cipramil, har de nok et godt præparat, men det må de næste års forskning afgøre.



Venlig hilsen


Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych




Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.






«« Tilbage