NetPsych nyhedsbrev d. 09-02-03

Email icon Emne: Afhængighed af nikotin

Afhængighed af nikotin

Nyhedsbrev Netpsych nr. 7 årgang. 3 dato: 10-02-03






Psykose og smøger






Alle, der professionelt kommer i nærheden af sindslidende ved, at miljøet er særdeles præget af heftig rygning. Alt efter ens egen platform, kan man så enten hygge sig sammen med patienterne, eller lide under deres laster og følgesygdomme. Dette nyhedsbrev fokuserer på de mekanismer, der gør at man bliver afhængig af cigaretterne. Jeg minder indledningsvis om, at afhængighed af cigaretter ( læs nikotin ) er værre end afhængighed af narkotiske stoffer.




På afhængighedsniveauet er der ikke mindre end mindst tre typer afhængighed, der gør, at rygestop er vanskelig.
1. Den fysiske afhængighed af nikotinen
2. De mere eller ubevidste vaner og ritualer, der følger med rygning.
3. Den psykiske afhængighed.




Vedr den fysiske afhængighed er nikotin et særdeles effektivt vanedannende stof. Det når op til hjernen 8-10 sekunder efter den første inhalering, og er i samtlige kroppens væv efter mindre end et halvt minut. Rygerne indstiller deres krop på et vist niveau af nikotin, hvilket er dokumenteret i mange dyreforsøg, når nikotinniveauet daler under rygerens normale, udløses der stærk rygetrang. Det er specielt tydeligt hos storrygere, der skal have en to – tre hurtige cigaretter inden sengetid, ligesom det ses meget tydeligt ud for indkøbscentre, teatre og biografer. Rygerne står i tætte flokke ved ind- og udgangen. Den sørgelige konklusion er at en ryger er præcis lige så afhængig som en ”ægte” narkoman, Når først nikotin-receptorerne i hjernen er dannet efter et par ugers rygning sidder rygeren i fælden og det kræver en voldsom kraftanstrengelse for at stoppe igen.




Vaner og ritualer I forbindelse med rygning er let gennemskuelige. Rygning bliver lige så naturligt som at spise og drikke. Der udnævnes lykkelige stunder efter et bedre måltid eller efter elskov, hvor rygningen er særlig nydelsesfuld. En ryger signalerer ligeledes en vis distance til det øjeblikkelige fællesskab. Hvem har ikke afstemt en inklination til en hopsa til efter rygeren har skoddet sin cigaret? Og hvem har nogensinde set en aktiv ryger, der frivilligt slukker smøgen for at yde en arbejdsindsats uden samtidig at signalere at, det er særdeles ubekvemt at blive afbrudt. Der ud over bliver rygningen hurtigt så indarbejdet i hverdagen, at rygeren magelig kan inhalere 20 cigaretter på en dag, uden bagefter at kunne gøre rede for årsagen til mere end et par stykker.




Den psykiske afhængighed er den værste. Rygningen bliver som tidligere beskrevet ritualiseret, og alle eksrygere bliver måneder efter rygestop pinligt mindet om den savnede cigaret i specielle situationer, hvor netop en cigaret var særlig vel fortjent, og blev nydt med største fornøjelse. Rygeren tager osen, stanken, følgesygdommene, den dårlige økonomi, den evindelige hosten, impotensen og det korte liv med for at lade det hele gå op i røg. Jeg tror ikke det er nødvendigt at slutte med at betro, at jeg selv er eksryger pt. I 2år 5 måneder 28 dage og et ukendt antal timer.








Venlig hilsen


Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych.




Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.






«« Tilbage