Emne: psykologhjælp m.m.

psykologhjælp m.m.

Nyhedsbrev Netpsych nr. 1 årgang 8 dato: 07-01-2008

---

”lykkepiller” og psykologhjælp

Årets første nyhedsbrev bliver dedikeret til den endeløse påstand om nytteeffekten af psykologiske samtaler op mod medicinsk behandling ved den depressive sindslidelse. Det er nødvendigt at kridte banen op. Depression er psykiatrien forkølelse. Mange, ja op til 20 % af befolkningen vil på et tidspunkt af livet få depressive symptomer. De depressive symptomer omfatter følgende: mindst 14 dage med globalt forsænket stemningsleje, nedsat interesse for forhold, der almindeligvis er spændende og interessante for patienten, nedsat kapacitet til varetagelse af dagligdagens gøremål og nedsat koncentrationsevne eller vanskelighed ved at bevare fokus op en arbejdsopgave. Dette er de primære depressive kernesymptomer, og selv en ikke specielt trænet almindelig dansk statsborger kan hurtigt se, at depression er nærmest obligatorisk ved arbejdsløshed, dødsfald og tab i ordets egentlige betydning. Der da heller ikke blandt professionelle tvivl om at de depressive symptomer dækker over mange forskellige tilstande og lidelser, der ikke nødvendigvis er depression, men nok snarere livsstils resultater, naturlig sorg ved tab og følgesymptomer ved alvorlige legemlige lidelser.


Det gælder derfor i første omgang om at skille de ”ægte psykiatriske” depressioner ud fra de tilstande hvor de depressive symptomer har en forståelig årsag og derfor snarere bør betragtes som en del af eksempelvis en sorg proces, det må da ikke anses for sygeligt at sørge over et familiemedlems død eller sin egen alvorlige sygdom.


Når man således har udelukket en cocktail af en belastnings eller krisereaktion og har udelukket alvorlig legemlig lidelse som eksempelvis cancer, blodmangel eller stofskiftesygdomme, bivirkninger til medicinsk behandling og der fortsat er depressive symptomer, ved vi nu at den ”ægte” depression er meget snævert koblet til genetiske forandringer i vores arvemasse. Det vides da også kun fra ganske enkelte kontrollerede forsøg, at de psykologiske regelmæssige samtaler ved den lette som ved den moderate depression har omtrent samme virkningsgrad som den medicinske behandling.


Jeg er nu endelig kommet til mit hovedargument: når den depressive sindslidelse er genetisk bestemt og vides at bero på nedsættelse af forskellige neuro transmittore som eksempelvis serotonin og noradrenalin, hvorfor skal den stakkels patient slæbes igennem et samtaleforløb hos en psykolog? Det må da modsvare, at samme psykolog skel kunne beherske at behandle andre genetiske sygdomme som farveblindhed eller blødersygdommen, eller at psykologen også skulle kunne behandle andre hormonelle mangel sygdomme som eksempelvis sukkersyge eller for lavt stofskifte ved struktureret samtaleterapi. Dette naturligvis uden samme psykolog har nogen som helst mulighed for ordination af medicinsk behandling, idet det kun er læger der er i stand til at ordinere medicinsk behandling.


Jeg kender rigtig mange mennesker der har fået det væsentligt bedre efter en samtale række med en dygtig psykolog, men jeg har også mødt mange, der ikke kunne bruge samtalerne til noget som helst. Et særligt grelt eksempel er en yngre kvinde i min nærhed, der havde udviklet en spiseforstyrrelse muligvis grundet hendes forældres uforsonelighed og faderens misbrug. Hun gennemgik over 10 samtaler uden psykologen kunne identificere problemer og deraf naturligvis heller ikke kunne komme med en kvalificeret rådgivning. Psykologen står og falder med evnen til at kunne gennemskue en halvkvædet vise og at evnen til at kunne høre det sagte såvel som det usagte.


Der er utvivlsomt brug for dygtige psykologer i behandlingen af de psykiatriske lidelser, men da langt de fleste lidelser er genetisk bestemt og dermed har rod i hormonel transmittersubstans eller kemisk ubalance, vil de aldrig komme ind på den behandlingsmæssige førsteplads.


Slutteligt en standardkommentar fra psykologen til den kommune, der har bevilget den kostbare 10 timers samtaleterapi (pris 8 – 10 kilokroner): Klienten har arbejdet godt med sine problemer, men der er brug for yderligere behandling - det er et bundløst og dårligt dokumenteret kar.

---

Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych

---

Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.

---