|
|
|
NetPsych nyhedsbrev d. 12-05-2008
Emne: APA 2008 blog
APA 2008 blogNyhedsbrev Netpsych nr. 20 årgang 8 dato: 12-05-2008
APA 2008 – blog
Hermed mine personlige oplevelser under APA kongressen i sidste uge. APA er en forkortelse for den amerikanske psykiater sammenslutning og den er sammen med den europæiske kongres ECNP den største årlige psykiatriske begivenhed. Turen var direkte fra København til Washington og det var 9 lange timer i luften med 6 timers tidsforskel. Tricket med at undgå jetlag på vejen derover er at tage en morfar (lille lur) i flyveren og derefter at holde sig vågen til mindst kl. 21 lokal tid, altså kl. 3 i min hjerne, for derefter at tage nattesøvnen assisteret af en øl eller to. Det virkede for mig. I år var der tilmeldt 18.000 psykiatere fra hele verden og jeg havde været så heldig af få min tur sponseret af AstraZenena, en stor tak til dem for det. Jeg har ikke tidligere besøgt Washington og satte en par timer mellem de mange faglige indlæg af til at få lidt på opleveren, det er ganske enkelt ikke muligt at sidde hver dag i 5 dage fra kl. 7.00 til 22.00 og høre andres foredrag. Det var mig magtpåliggende at se nogle af ”de store ting”, så jeg tog med kollega Jens fra Odense rundt og fik oplevet Capitol Hill – magtens ultimative højborg og de forskellige symbolske bygninger i form af Washington monumentet – 500 fod højt og som altid, med min højdeskræk, en gysende oplevelse med et storslået vue op til 10 km væk. Det hvide hus lå lige ved siden af sammen med en imponerende samling museer. Åh jo, det var bekendtgjort med opslag, at det ikke var tilladt at medbringe våben, tyggegummi og ammunition.
Det er altid rart med fordomme og mine personlige fordomme med amerikanerne som storskrydende, selvhævdende og grove i mælet svandt som duggen på en solvarm øl. Alle vi mødte var venlige, høflige og tjenestevillige. Ligesom i Canada for to år siden åbnede alle samtalen med et ”How are you?” men til forskel fra Canada forventedes at man svarede ”fine, excellent, well” eller lignende.
Byen er som alle andre større amerikanske byer præget af en ganske simpel og samtidig snedig gadenavngivning. Alle gader, der kører øst – vest er bogstaveret mens de vinkelrette gader er nummereret. Der er kun de meget gamle veje, der har et egentligt navn, så det er meget nemt at finde rundt uden kort, ligesom der ved hvert eneste lyskryds tælles ned i sekunder, hvor længe der endnu er grønt lys, når det er overstået, lyser en afvisende hånd rødt op. Det kunne på den anden side være lige meget, for alle traskede gladelig over for rødt, når der ikke var tværgående trafik. En enkelt fordom bestod: de er rigtig glade for udrykningskørsel og alle udrykningerne har den samme gennemtrængende lyd som vi kender fra film.
En af de mere påfaldende ting var de mange hjemløse, der fyldte op i parkerne. På trods af en god sommer temperatur havde de alle meget tykt tøj på, ligesom alle havde kasket på og alle spurgte de forbipasserende om ”change, nickle or dime?”, mens de raslede med en kop. Den sociale fernis i USA er mikrobe tynd og der er meget kort afstand fra god indkomst til den absolutte bund. Mon det var et tilfælde, at alle de hjemløse var negre? Jeg gik på et tidspunkt forbi en større samling tiggende hjemløse og havde tilfældigvis et par mønter i lommen, jeg lod mig forbarme og kastede et par skillinger i den sidstes bæger - det var en butiksansat, der bare nød sin pause med en kop kaffe – pinligt. En påfaldende ting var fraværet af katte. Jeg så flere hunde og mange egern i de forskellige grønne områder, men aldrig en ærlig kat.
Endnu en gang tak til AstraZeneca for turen med personlige hilsner til de 4 dejlige guider, der knuste alle problemer og altid var klar med en hjælpende hånd om nødvendigt. Det være sig Lone, der var så rar at hjælpe en af mine kolleger til hospitalet med øjensmerter og ikke kom i seng før kl. ½4 af samme grund. Marianne der altid var sød og frisk. Mette som var rigtig god til at trække de stille kolleger frem til de gode oplevelser og hvor mine jernhænder løsnede en nakkemyose eller to. Endelig Birgitte, hvis neglelak havde den smukkeste brune nuance, der stod rigtig godt til hendes sandaler.
I næste uge kommer de faglige indtryk, det er noget længere.
Venlig hilsen Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dkNB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri. For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner. Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.
«« Tilbage
|
|