NetPsych nyhedsbrev d. 18-08-2008

Email icon Emne: Seroquel Prolong

Seroquel Prolong

Nyhedsbrev Netpsych nr. 34 årgang 8 dato: 18-08-2008






Seroquel prolong




Seroquel har været på markedet i en årrække som et ud af flere gode tilbud til skizofrene, maniske og depressive patienter. Det er ligeledes velkendt som godt støttemedicin hos forskellige typer af angstpatienter. Jeg har personligt gode erfaringer med stoffet til behandling af misbrugere, hvor det også er dokumenteret med god effekt på kokainmisbrug. I de tre fængsler jeg servicerer, er stoffet blevet så populært blandt de indsatte, der er tvunget til at stoppe med hash, at de omtaler seroquel som ”hash piller”.


Nu har træer det jo ikke med at vokse ind i himmelen og også seroquel har sine begrænsninger idet der kan være bivirkninger med svimmelhed og døsighed (måske er det netop den effekt de indsatte går efter, sovemedicin er særdeles efterspurgt i fængslerne) med en tredje ulempe er at stoffet skal indtages mindst 2 gange om dagen idet halveringstiden i blodbanen er meget kort faktisk kun 7 timer. Det er en meget gammel erfaring, at medicin skal givet højest en gang om dagen, idet patienterne enten glemmer eller ignorerer hyppigere medicin.


Det var derfor velkommen da seroquel blev markedsført i en såkaldt ”prolong” variant. Altså hvor det nu kun er nødvendigt at tage medicinen en gang i døget. AstraZeneca, der markedsfører seroquel havde været den sædvanlige trædemølle igennem med solidt dokumentation for effekten, dokumentation for samme typer bivirkninger, interaktioner etc. men hvordan viser det sig i den kliniske hverdag?


Jeg har rent faktisk ganske gode erfaringer med prolong varianten. Personligt oplever jeg at medicinen er mere søvndyssende end den originale seroquel, så jeg ordinerer den nu til natten. Der er kommet ro i afdelingen siden da.



Venlig hilsen


Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych




Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.






«« Tilbage