NetPsych nyhedsbrev d. 27-04-2009

Email icon Emne: Influenza og retfærdighed

Influenza og retfærdighed

Nyhedsbrev Netpsych nr. 18 årgang 9 dato: 27-04-2009







Influenza og retfærdighed




Ugens nyhedsbrev omhandler ikke det store psykiatriske indhold, men på den anden side er måske en meget alvorlig epidemi under opsejling. Der er muteret et influenzavirus i Mexico og der meldes allerede om 60 80 døde. Influenzaen har allerede spredt sig til USA, Canada og New Zealand og det er overmåde sandsynligt, at der vil komme en regulær pandemi. Nu er vi på et meget tidligt tidspunkt, så det er ikke muligt endnu at overskue om det blot blive endnu en omgang influenza, om der bliver ryddet flere lokale plejehjem eller om det bliver med de helt store dimensioner som med den spanske syge for knap 100 år siden hvor der på verdensplan døde over 100 millioner eller langt flere ende de dræbte i 1.ste verdenskrig. Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyser, at der hos 12 af de mexicanske patienter er fundet en virus, som genetisk stemmer overens med en ny stamme af svineinfluenza, H1N1. Denne stamme plejer almindeligvis at være meget ondskabsfuld over for mennesker og har yderligere den drejning, at mennesker kan smitte mennesker. De almindelige medicinske midler mod influenza er nyttesløse.


Så meget derfor, nu til retfærdighed. Det sker fra tid til anden at en læge under stor mediebevågenhed bliver frataget sin autorisation. Den mest kendte en vel sagtens den i medierne omtalte dr. Klam eller med det borgerlige købenavn Søren Ventegodt der i medierne mest er kendt for sige mærkelige og udokumenterede selvlærte behandling og vaginal akupunktur af de yngre og smukkere kvindelige patienter. Jeg tager ikke stilling til hans behandlingsmetoder og den latterlige teori bag ved, men jeg forholder mig til at det er 3½ år side han ”midlertidigt” fik frataget sin autorisation. Det er ganske enkelt ikke en retsstat værdig, at man skal vente knap 4 år på at der bliver taget stilling til om en læge kan fortsætte med at fungere som læge.



Venlig hilsen


Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych




Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.






«« Tilbage