Psykiatrisk skadestue 2.de udgave
Nyhedsbrev Netpsych nr. 19 årgang. 3 dato: 05-05-03
De depressive
I sidste uges nyhedsbrev fokuserede jeg på de forskellige typer der henvender sig i psykiatrisk skadestue. Det er nødvendigt med en yderligere uddybning af emnet idet jeg har modtaget rigtig mange mail's med opfølgende spørgsmål. Jeg vil efterfølgende prøve at kommer med et nogenlunde udtømmende svar:
Hvad med misbrugerne?
Det er særdeles almindeligt at misbrugere henvender sig klart klinisk påvirket. Jeg har gjort mig til en vane at teste alle med et alkometer, og i aften og nattetimerne er det en meget stor andel, der kommer med en alkoholpromille større end, hvad der er tilladt for at føre bil. Jeg har det princip at jeg kun taler seriøst med personer med en promille under de 0,8, idet misbrugerne erfaringsmæssigt ikke kan huske noget, når de er påvirkede. Meningen med en samtale i en psykiatrisk skadestue må selvsagt være at få en akut rådgivning, og ikke for at "snakke værthusævl" (bevidst provokerende formuleret). Hvis patienten er i voldsom affekt eller selvmordstruet tilbydes en overnatning for at sove rusen ud, så man evt. kan få en seriøs snak dagen efter. Misbrugere, der henvender sig med henblik på behandling får lidt forskellig behandling på de forskellige psykiatriske skadestuer. Almindeligvis er der et tilbud om afgiftning og opstart af antabus til alkoholikerne inden det lokale alkohol rådgivningscenter kan tage over. Medicinmisbrugerne eller de "ægte" stofmisbrugere er der ikke mange steder, der tilbyder akut behandling. Der udleveres som overvejende princip ikke medicin eller udskriver recept fra skadestuerne, dette naturligvis for at undgå dobbelt medicinering, og for ikke at al kapacitet skal gå til dårligt motiverede misbrugere. Hvis en misbruger er motiveret for behandling, kan dette altid vente til det lokale misbrugscenter åbner dagen efter, det misbrug næsten pr definition har varet en årrække.
Hvad med de depressive?
En del af de opfølgende spørgsmål fra det sidste nyhedsbrev var skæbnen af de depressive. Der er her en klar konflikt. Den overvejende del af de mennesker, der henvender sig på psykiatrisk skadestue har en lang række depressive symptomer. Der er også meget langt imellem, at nogen henvender sig for at betro os, at de rent faktisk har det godt. Nej, de kommer når de har det rigtig skidt. Selv om folk har depressive symptomer, behøver de ikke at være depressive i ordets egentlige psykiatriske forstand. Hvis men er på vej igennem en større livskrise, er det nærmest obligatorisk med depressive træk. De såkaldt "rigtige" depressive henvender sig, idet de kan mærke, at en depression en på vej eller under forværring. På de afdelinger, jeg har arbejdet har jeg gjort meget i patient- og pårørende undervisning. Det er således frugterne af undervisningen, der bevirker at patienterne nogle gange dukker op på skæve tidspunkter, det de ved, at jo tidligere de henvender sig, des før kan behandlingen indledes / genoptages / intensiveres således at svære depressioner kan optimalt behandles.
Hvad med vold?
Vold er et beklageligt faktum. Når forstyrrede personer, med komplicerende misbrug kommer med en dagsorden, og får sat grænser, for hvad man kan tilbyde på en psykiatrisk skadestue, reagerer de undertiden med vold. Vi trænes i at kommunikere på en ikke voldelig basis, ligesom mange af os tager kurser i ikke-vold og selvforsvar, men det er kun muligt at minimere og ikke eliminere volden. Stort set alle afdelinger har et udbygget system af overfaldsalarmer og lignende sikkerhedsforanstaltninger. Vi passer godt på hinanden, og er gode til at følge op, hvis der alligevel skulle være kritiske situationer. Af principielle årsager anmeldes alle voldsepisoder, det giver almindeligvis 3 måneder på en af kriminalforsorgens anstalter.
Venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych.
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail:
erik@netpsych.dkNB tjek altid:
Netpsych for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.
Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her:
Netpsychs nyhedsbrev.