NetPsych nyhedsbrev d. 14. september 2009

Email icon Emne: EPS

Nyhedsbrev Netpsych nr. 38, årgang 9, 14. september 2009

EPS

EPS er den engelske forkortelse for Extra Pyramidal Sideeffects eller ekstrapyramidale bivirkninger. Det er en række ubehagelige bivirkninger, der ofte ses ved medicinering af de ældste typer medicin mod psykose.

EPS omfatter en kombination af akatisi, parkisonisme, dyskinesi og dystoni i en uforudsigelig kombination og styrke ved forskellige mennesker.

Ved akatisi er der ved konstant uro, oftest i benene. Akatisi kan være en bivirkning til antipsykotika, der bruges til behandling af f.eks. skizofreni og mani. For at gøre tingene mere indviklet kan akatisi også være et katatont syndrom ved skizofreni. Akatisi behandles med præparatskift, dosisreduktion af antipsykotika eller med beroligende medicin

Parkinsonisme er en selvstændig neurologisk lidelse, der også kan fremprovokeres af antipsykotika. Det viser sig med stivhed og rysten på især hænderne. Der er typisk med kort skridtlængde og manglende medsving af armene ved gang- Symptomerne kan behandles af ”bivirkningsmedicin” i form af de såkaldte antikolinerge mediciner.

Dystoni viser sig ved muskontraktioner, som fører til forvredne eller forvrængede kropsbevægelser, grimasser og bizarre kropsstillinger. Der er ofte øjendrejninger opad og tungen rækkes ud. Behandles med indsprøjtning af akineton ® og efterfølgende overvejelser om fremtidig behandlingsstrategi.

Dyskenisi viser sig med abnorme ufrivillige bevægelser, såsom grimasser, tunge- og kæbebevægelser, grynten og rykvise ben- og armbevægelser. Er ofte en følge af langtidsbehandling og betegnes nogle gange som BML-syndrom (en forkortelse for de involverede muskler).

EPS i alvorlig eller invaliderende form er heldigvis forholdsvis ualmindelig med de nyeste mediciner mod psykose.

Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid: www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage