Vold

En desværre ikke ualmindelig udtryksform blandt dagens patienter er vold. Det ses både i somatikken, hvor utilfredse ventende verbalt eller fysisk overfalder personalet og i psykiatrien er det fortsat et dagligt problem. Volden ligger altid og lurer under overfalden, hvis ikke jeg får … så sker der … Det er oftest de retspsykiatriske patienter, der livslangt har brugt trusler og trusler om vold som et magtmiddel til at opnå deres ønskers opfyldelse og når de bliver spærret inde og konfronteret er der fortsat nogle, der prøver gamle velkendte løsningsmodeller med vold.

Vi har vedtaget en nul tolerancepolitik på min afdeling. Alle der henvender sig til afdelingen bliver budt velkomne og får ved velkomstsamtalen at vide, at vold eller trusler er uacceptable og, at der vil blive handlet prompte derpå. Dette har bevirket at vi altid er beredt, men sjældent skal anvende passende modforanstaltninger. Nu sker det fra tid til anden at patienterne er i voldsom affekt og at det ikke er muligt at kommunikere meningsfyldt. Vi anvender her mindste middels princip og forsøger først at isolere dem på deres enestue for at tilbyde beroligende medicin. Hvis ikke vi kan komme igennem hermed benytter jeg fortsat bæltefiksering som en sidste udvej.

Jeg er selv blevet overfaldet flere gange i min lange karriere, det er meget sjældent, for dels er min statur og kropssprog af en karakter, at kun en meget dum eller meget psykotisk person vil forsøge et overfald, dels ved patienterne at jeg har passende midler som modforanstaltning. Der er ikke mange, der ikke kan regne ud, at når vi står 10 personer tæt omkring patienten, ja så mener vi det alvorligt, at vi ikke ønsker vold som udtryksmiddel.

Sidste episode, der inspirerede mig til dette nyhedsbrev var en episode i sidste uge, hvor en patient trods massiv opdækning alligevel fik et spark rette ind mod mig. Som ved flere tidlige fuldbyrdede voldsepisoder var det en kvinde, de er nu engang skruet lidt anderledes sammen og reagerer mere voldeligt end deres mandlige medpatienter. Nå, hun konfronterede mig og blev efterfølgende passende pacificeret. Jeg vendte lige forbi skadestuen, men der var heldigvis ikke sket noget med mig. Jeg får det altid lidt skidt umiddelbart efter, jeg er nu en gang blevet læge for at hjælpe andre ikke for at blive brugt som boksebold, men efter lidt frisk luft og et miljøskift ser jeg atter fremad.

Med venlig hilsen

Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych

Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid: www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.