NetPsych nyhedsbrev d. 16. november 2009

Email icon Emne: Retspsykiatrisk ekspertuddannelse

Nyhedsbrev Netpsych nr. 47, årgang 9, 16. november 2009

Retspsykiatrisk ekspertuddannelse

Sidste uge gik delvist med den sidste delkursus i retspsykiatriens ekspertuddannelse og min magelighed bevirker, at dette nyhedsbrev er et referat fra de mest interessante foredrag.

Retslægerådet blev oprettet i 1909, men først lovfæstet i 1961. Dets opgave er at afgive lægelige og farmaceutiske skøn til brug ved landets domstole. Hovedparten af opgaverne er psykiatriske. De faste medlemmer er psykiatere, en gynækolog, en kirurg, en neurolog og en retsmediciner. Der er tilknyttet ca. 180 særligt sagkyndige til udvalgte sager. I 2006 blev der behandlet ca. 500 psykiatriske sager, ca. 200 om alkoholsager, 8 ønskede kønsskifte 48 faderskabssager, 75 administrative sager 42 aldersbestemmelse (flygtninge) og 150 færdselssager med medicinindtagelse. Slutteligt ca. 800 sager vedrørende det almene helbred.

De psykiatriske afgørelser i 2006 omfattede ca. 300 med forespørgsel om sank¬tions¬spørgsmål i straffesager, 130 om ændring af strafferetslig foranstaltning, 13 sager angik tvangsindlæggelse eller tilbageholdelse og under 10 sager om andre spørgsmål.

I sagsbehandlingen deltager mindst 3 sagkyndige til hver sag. Retslægerådet sørger for kvalitetsvurdering og retspsykiatrisk vurdering. Der tilstræbes en ensartet sagsgang i alle sager. Der vurderes farligheds kriterier.

Der kan udstedes et såkaldt farlighedsdekret til sindssyge der vedvarende udsætter andre for alvorlig og overhængende fare. Dette farlighedsdekret udstedes af den behandlende overlæge og fremlægges for statsadvokaten med henblik på anbringelse på Sikringen på Nykøbing Sjælland. Retspraksis siger, at stort set alle medicinske præparater skal have været afprøvet forinden, så det er et noget ualmindeligt indgreb.

Sædelighedskriminaliteten har været stort set uændret de sidste 50 år, men sammen¬sætningen er noget ændret efter internettet, idet der nu er lettere tilgang til børne¬pornografi. Omkring 22 % af en 9.de klasse pige har været udsat for græn¬se¬overskridende overgreb, dette modsvares af 5 % af drengene. Omkring 1/3 af disse ¬¬har oplevet vold i familien. Behandlingen af sædelighedskriminelle kan være psykoterapeutisk såfremt forholdet taler derfor. Der er altid en vis afsoning på en egnet pension eller fængsel. Lovgivningen for børnepornografi er strammet meget. Tidligere var det forbudt at downloade billeder, men nu er det allerede forbudt at bare se billederne.

ADHD kan fylde i retspsykiatrien. Der er fortsat diskussion om hyppigheden af diagnosen og nogle anser den som en modediagnose. Når dette er sagt, får ADHD patienterne almindelig straf idet de ikke er psykotiske. Der var intet nyt ved gennemgangen af symptomerne, men årsagen til ADHD er vi kommet lidt nærmere. Vi ved allerede at der er en meget tydelig genetisk komponent, men via en fødsels kohorte fra Århus kunne det vises, at mødre der ryger fordobler barnets risiko for at udvikle ADHD.

Adfærdsforstyrrelser hos unge viser sig med dyssocial, aggressiv og trodsig adfærd, som krænker andres rettigheder eller viser klare brud på almindelig omgang. Den ses ofte som en forløber for en senere personlighedsforstyrrelse. Der er en lang række delsymptomer der i det væsentlige omfatter lovovertrædelser og tendens til personlig skadevoldende adfærd. Adfærdsforstyrrelse debuterer gerne omkring puberteten. Autisterne kunne man spekulativt anse for kommende forbrydere, idet de har vanskelighed ved at aflæse situationer og social sammenhænge. Der er dog ikke gennemført nogen systematisk undersøgelse deraf.

Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid: www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage